Det er februar - og det er forår
Den 7. februar blev årets første anemone fundet syd for Aarhus mellem Moesgård Skov og Fløjstrup Skov. Det er blot et af mange tegn på, at foråret er på vej. Citizen Science-projektet ’Find Foråret’ har gennem de seneste 2 år fået hjælp af frivillige til at kortlægge 20 forskellige forårstegn i naturen.
![Hjælp med at udforske 20 forskellige forårstegn fra februar til maj i 2024.](/data/images/public/13560986/13783482/715aef7c-dd70-48e7-9654-c788696bde16-w_720.png)
Klimaændringer kan påvirke, hvornår de første forårstegn viser sig. Du kan være med til at hjælpe forskerne med at få en bedre forståelse for, hvad disse ændringer betyder for den danske natur.
- Foråret er både smukt, fantastisk og spændende, så vi håber, at rigtigt mange vil gå på forårsjagt i naturen. Du kan for eksempel kigge efter, hvornår bøgen springer ud, hvornår årets første svale spottes, og hvornår ramsløg er i blomst. Tegnene findes over det meste af landet, og de kan vise sig i parker, på din skovtur eller i din have, siger biolog Natalie Iwanycki Ahlstrand, som leder projektet ’Find Foråret’ på Statens Naturhistoriske Museum.
Alle arter er afhængige af hinanden, så det er vigtigt, at de er aktive på det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt. Et godt eksempel er, at de insekter som bestøver blomsterne, skal være aktive, når blomsterne springer ud.
- Vi kan se, at rigtigt mange arter har ændret adfærd i løbet af de seneste årtier, og det kan desværre skubbe til balancen i naturen. Når den første hvide anemone i blomst blev fundet allerede i begyndelsen af februar i Midtjylland, er det meget tidligt. Desværre ved vi indtil videre kun lidt om effekterne af disse ændringer for dyr og planter. Derfor er det vigtigt, at forskere får indsamlet viden fra hele Danmark om, hvordan klimaændringer påvirker de forskellige arter, så vi bedre kan beskytte dem og forberede os på fremtiden, fortæller Natalie Iwanycki Ahlstrand.
Læs mere om projektet på www.findforåret.dk
Læs mere på Statens Naturhistoriske Museum
Fakta
’Find Forårets’ mål er at indsamle ny viden om forårets fænologi (den årlige cyklus af naturlige begivenheder hos planter og dyr) og få flere danskere ud i naturen. Vi leder konkret efter 20 forårstegn for at undersøge, om foråret påvirkes af klimaforandringer. Alle, der har lyst til at hjælpe os med at blive klogere på foråret i naturen, kan hjælpe ved at registrere deres fund og billeder i Arters felt-app eller på Arter.dk.
Find Foråret er et samarbejde mellem fem naturhistoriske museer i Danmark: Naturama, Gram Lergrav, Museum Mors, Fur Museum og Statens Naturhistoriske Museum og er støttet af 15. Juni Fonden.
Kontakter
Bent BøkmanPR- og pressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:53 83 30 41bent.boekman@snm.ku.dkBilleder
![Hvid anemone er almindelig i Danmark på nær i Nord- og Vestjylland, og den lever i løvskove og krat. Den blomstrer typisk i løbet af marts. I varme forår, kan den blomstre allerede i februar.](/data/images/public/13560986/13783482/ab5885e2-c963-4c09-8375-40503dd13a28-w_240.png)
![Bøg er et af de mest almindelige løvtræer vi har i Danmark, og de findes i alle landsdele. Det er typisk i april, at bøgen springer ud i Danmark. Tidligere skete det først i maj, men de seneste år er der endda registreret udsprungne bøgetræer i slutningen af marts. Så hold øje i sydvendte, lune skovområder.](/data/images/public/13560986/13783482/19054f47-26c3-47c0-9abb-311d077f11c2-w_240.png)
![Landsvalen bygger rede i bygninger, hvor den finder små udhæng eller sprækker. Derfor kan man både møde landsvalen på landet og i byen. Landsvalen lever af insekter, som den fanger i luften. Når insekterne forsvinder fra Danmark om efteråret, flyver landsvalerne sydpå, hvor der er masser af insekter at spise. De første landsvaler ses typisk i midten af april, hvor de vender tilbage til Danmark for at yngle, efter at have brugt vinteren i Afrika. Landsvaler vender ofte tilbage til de samme steder, hvor de havde rede året før.](/data/images/public/13560986/13783482/9d6991f5-d597-4205-819b-ac00e44f458a-w_240.png)
![Ramsløg findes over alt i Danmark, især i skove, parker og haver. Den gror typisk i store kolonier, gerne i skygge, hvor der er fugt i jorden. Allerede i januar dukker de første små skud frem, og i løbet af marts kan du finde de første hvide blomster.](/data/images/public/13560986/13783482/3b01c157-7b37-4fda-bdb7-4ede636c722e-w_240.png)
Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Fortællingen om Palmehusets ældste plante vises under OL i Paris12.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Filmen ’Letter to a Cycad’ har vundet flere priser for sin poetiske fortælling om livets udvikling og den menneskelige påvirkning af naturen. Nu skal den vises i den danske pavillon ved Danmarkshuset i Paris i forbindelse med OL til sommer.
Vilde vidunderlige verden åbner for naturens skatkammer25.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mikroskopisk plankton til hvaler. Fra stjernestøv til ædelsten. Fra fuglefjer til blomsterfrø. Statens Naturhistoriske Museums nye udstilling ’Vilde vidunderlige verden’ fortæller historier om den rigdom af spændende genstande, som gemmer sig i museets skatkamre.
Ny podcastrække fortæller spændende historier fra kunstens, danmarkshistoriens og naturvidenskabens verden7.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De seks Parkmuseer omkring Kongens Have, Botanisk Have og Østre Anlæg lancerer nu en podcastrække på tre afsnit om deres spektakulære samlinger og historie. De seks museer er Arbejdermuseet, Davids Samling, Den Hirschsprungske Samling, Rosenborg Slot, SMK – Statens Museum for Kunst og Statens Naturhistoriske Museum.
Saml fossiler og hjælp forskerne6.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt site for fossilsamlere skal hjælpe forskerne med at kortlægge Danmarks fortid og forstå livets og Jordens udvikling.
Naturens Navnedag - giv det et navn, hvis du vil redde det24.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vores kendskab til det dyre- og planteliv, der omgiver os, er ofte alt for mangelfuld. Det gør det ofte svært at forklare, hvorfor og hvordan vi passer bedre på naturen. Det er tanken bag, at europæiske biologer er gået sammen på tværs af 11 lande for at skabe Naturens Navnedag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum