RUC’s Digital Media Lab analyserer EP-valgkampen på Facebook
21.2.2024 06:15:00 CET | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse
Facebook kan komme til at spille en central rolle i valgkampen til Europa-Parlamentsvalget til sommer. Ny analyse fra Roskilde Universitets Digital Media Lab viser, at spidskandidaterne begynder deres valgkamp fra vidt forskellige udgangspunkter.

2024 betegnes som et supervalgår verden over. I Danmark gælder det først og fremmest valget til Europa-Parlamentet, der finder sted søndag den 9. juni. Selvom der er flere måneder til valgdagen, er valgkampen allerede gået i gang på spidskandidaternes Facebooksider. Og netop det sætter Roskilde Universitets Digital Media Lab fokus på i deres analyser.
Zoomer vi ind på nogle af hovedpersonerne i valgkampen kan vi se, at Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti har klart flest følgere, mens Sigrid Friis fra Radikale har færrest. Analysen viser samtidig, at Stine Bosse, der stiller op for Moderaterne, har oplevet den største vækst i antallet af følgere i den første måned af valgkampen.
"Valgkampe til Europa-Parlamentet har historisk set haft svært ved at tiltrække sig opmærksomhed fra både nyhedsmedier og vælgere. Derfor kan spidskandidaternes kampagner på Facebook blive en vigtig faktor i kampen om at sætte valget på dagsordenen. Facebook er stadig danskernes foretrukne sociale medie, og studier viser, at nyhedsmedierne gerne citerer fra opslag på politikeres Facebooksider. På den måde kan et godt Facebook-opslag få dobbelt impact i valgkampen," siger professor Mark Blach-Ørsten, der forsker i valgkampe og er en del af Digital Media Lab.
Som en del af analysearbejdet i forbindelse med valgkampen vil forskerne eksperimentere med nye digitale metoder.
"Digital Media Lab er blevet søsat for at udvikle og implementere digitale metoder i forskningen og undervisningen på Roskilde Universitet. Analyserne af EP-valgkampen giver os blandt andet mulighed for at arbejde med AI på nye måder i analysen af data. I projektet bruger vi derfor ChatGPT til i første omgang at sortere alle spidskandidaternes opslag med henblik på at identificere, hvilke politiske emner de enkelte kandidater poster mest om. Indtil videre er det emner som miljø, økonomi og integration," siger lektor og leder af Digital Media Lab Andreas Birkbak.
Analyserne af spidskandidaternes valgkamp på Facebook vil udkomme en gang om måneden frem til valget. Resultaterne vil også blive delt løbende på Digital Media Labs LinkedIn-profil og laboratoriets hjemmeside: https://digitalmedialab.ruc.dk/.
Kontakter
Lektor og leder af Digital Media Lab Andreas Birkbak, e-mail: andreasbi@ruc.dk, tlf.: 2879 9316
Professor i journalistik Mark Blach-Ørsten, e-mail: oersten@ruc.dk, tlf.: 2670 0035
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ole Helby bliver gæsteprofessor på University of Oxford29.9.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor ved Roskilde Universitet Ole Helby Petersen forsker i samarbejdet mellem den offentlige og private sektor. Nu er han blevet udnævnt til gæsteprofessor ved Blavatnik School of Government på University of Oxford.
Millionbevilling til RUC-forskere skal styrke kommuners klimastrategier23.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor i politik og institutioner Jacob Torfing skal følge implementeringen af Københavns Kommunes Klimastrategi 2026–2035 på tæt hold.
Roskilde Universitet udnævner tre nye æresdoktorer23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet har udnævnt tre nye æresdoktorer inden for ledelse, socialpolitik og sundhedssociologi. Den akademiske hæder går til markante internationale forskere fra University of Oxford, The University of Edinburgh og Duke University.
Vejledergruppe modtager Roskilde Universitets undervisningspris22.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gruppen af vejledere modtager prisen for et pilotprojekt med en ny projekteksamen, der blandt andet styrker deltagerstyringen og det individuelle ansvar inden for projektgruppen.
Modtager af RUC’s forskningsformidlingspris: ”Forskningsformidlingen kan være med til at kvalificere forskningen”17.9.2026 08:44:25 CEST | Pressemeddelelse
I år går Roskilde Universitets forskningsformidlingspris til lektorerne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen for formidlingen af deres forskningsprojekt, som sætter fokus på arbejdsløshed og behandlingen af arbejdsløse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum