Sådan står det til med boligbyggeriet i København
20.2.2024 08:56:37 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
I 2022 led byggeaktiviteten i København et større knæk. Nu viser ny opgørelse, hvordan det gik med boligbyggeriet i 2023.

Boligbehovet i København er stort. Og fremskrivningerne tyder ikke på, at det vender foreløbigt – tværtimod. Fortsætter befolkningsvæksten, ser vi ind i et behov for 40.000 nye boliger frem mod 2036. Men efter flere år hvor der er bygget historisk mange boliger, led byggeaktiviteten i København et større knæk i 2022. Nu viser spritnye tal, at byggeaktiviteten i det forgangne år var på niveau med 2022. Dermed er den afmatning, det københavnske boligmarked oplevede i 2022, fortsat i hele 2023. Og det er en udvikling, der skal vendes, lyder det fra overborgmester Sophie Hæstorp Andersen:
”Vi er nødt til at få bygget langt flere boliger, hvis vi skal sikre, at københavnske familier og vores børn skal kunne blive boende og trives i byen. Den udvikling, vi ser lige nu, må ikke bide sig fast. Derfor bliver vi nødt til at forholde os til, hvordan vi udvider byen på en klog måde, så vi får skabt plads og boliger til københavnerne. Det bliver opgaven, når vi senere på året skal vedtage en ny kommuneplan. København skal være en by, hvor man kan bo hele livet – ikke en lukket fest for dem med penge på lommen.”
I 2023 blev der bygget 3.916 nye boliger mod 4.047 i 2022. Sammenlagt er det cirka 4.000 færre boliger end de foregående to år tilsammen. Det er især opførelsen af de almene boliger og andelsboliger, der halter efter.
Ser man på, hvor der bliver bygget mest, er det især i bydelene Amager Vest og Vesterbro/Kgs. Enghave, hvor de nye byudviklingsområder Ørestad og Carlsberg ligger. Knap halvdelen af de nyopførte boliger i 2023 er opført i de to bydele. I den modsatte ende af skalaen finder man Valby og Vanløse. Her er der opført færrest nye boliger i 2023.
Københavns Kommune arbejder løbende på at skabe bedre rammer for byggeriet og gøre det attraktivt at investere i København og Københavns boligmarked. Blandt andet har kommunen nedbragt sagsbehandlingstiden for byggesager markant.
I år skal Københavns Borgerrepræsentation desuden tage stilling til byens udvikling de kommende tolv år, når der skal vedtages en ny kommuneplan.
|
|
Nyopførte boliger 2023 |
|
Indre By |
158 |
|
Østerbro |
394 |
|
Nørrebro |
202 |
|
Vesterbro/Kongens Enghave |
699 |
|
Valby |
48 |
|
Vanløse |
40 |
|
Brønshøj-Husum |
474 |
|
Bispebjerg |
543 |
|
Amager Øst |
185 |
|
Amager Vest |
1.173 |
|
I alt |
3.916 |
|
Antal nyopført boliger |
|
|
2010 |
1.050 |
|
2011 |
965 |
|
2012 |
1.631 |
|
2013 |
1.103 |
|
2014 |
2.539 |
|
2015 |
2.483 |
|
2016 |
4.295 |
|
2017 |
5.045 |
|
2018 |
6.678 |
|
2019 |
6.786 |
|
2020 |
5.399 |
|
2021 |
6.595 |
|
2022 |
4.047 |
|
2023 |
3.916 |
Fakta
- I 2022 og 2023 blev der tilsammen opført 7.963 nye boliger. I de foregående to år i 2020 og 2021 blev der opført sammenlagt 11.994. Samlet set er der de seneste ti år opført omkring 48.000 nye boliger i København.
- Frem mod 2050 ventes København at vokse med knap 100.000 nye borgere. Det giver et forventet behov for 64.000 nye boliger frem mod 2050, men dertil kommer et efterslæb i boligbyggeriet efter finanskrisen, hvor kommunen er vokset med flere familier end boliger.
- Københavns Kommune skaber med sin planlægning muligheder og rammer for byggeriet, men kommunen kan ikke selv bygge boliger og kan heller ikke pålægge private aktører, grundejere eller andre til at igangsætte byggeriet af boliger.
- Afmatningen af boligmarkedet sker efter flere år med historisk høj byggeaktivitet. Årsagen skal bl.a. findes i nedlukninger og forsyningsproblemer under coronapandemien samt stigende bygge- og materialepriser.
Nøgleord
Kontakter
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent Nikolai Evereth Hansen
Tlf:+4540447446p33u@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Høje boligpriser dæmper tilflytningen til København: Så meget forventes hovedstaden at vokse frem mod 20606.3.2026 12:22:57 CET | Pressemeddelelse
København vokser fortsat – men ikke så hurtigt som tidligere. Det fremgår af Københavns Kommunes nye befolkningsprognose, der viser, at hovedstaden voksede med 4.550 borgere sidste år – omtrent 3.000 færre end i 2024. Den lavere befolkningsvækst hænger blandt andet sammen med, at mange unge ikke længere har råd til at flytte til byen.
Københavns Rådhus oplyses i Ukraines farver på fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine23.2.2026 09:41:45 CET | Pressemeddelelse
Den 24. februar er det fire år siden, Rusland invaderede Ukraine. I den anledning vil København Rådhus blive lyst op i de ukrainske nationalfarver blåt og gult. Oplysningen sker for at markere solidaritet og sympati med Ukraine.
Københavns overborgmester og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq til møde i København: Afgørende med et stærkt bånd i urolige tider5.2.2026 14:06:47 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq har siden 2024 haft et venskabsbysamarbejde. På et møde i dag blev borgmestrene i de to kommuner enige om vigtigheden i at fortsætte det gode samarbejde. Mødet var det første mellem de to borgmestre.
Flere end én million træer på vej: København rejser mere skov uden for byen2.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune rejser nu skov svarende til op mod 1,4 millioner nye træer uden for byens grænser. Træerne plantes som led i kommunens klimaindsats og skal bidrage til renere luft, beskytte grundvand og skabe mere natur de næste mange årtier.
Vær med, når de danske europamestre i håndbold fejres på Københavns Rådhus1.2.2026 19:38:49 CET | Pressemeddelelse
Så lykkedes det! Det danske herrelandshold har skrevet historie ved på imponerende vis at vinde EM-guld i håndbold for tredje gang. Med sejren kan Danmark nu kalde sig regerende mestre ved EM, VM og OL. En så enestående bedrift skal naturligvis fejres. Derfor inviteres alle til at være med, når de nykårede europamestre hyldes på Københavns Rådhusplads i morgen, mandag den 2. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum