Lederne

Lederes løn stiger på samme niveau som medarbejdernes

Del

Privatansatte ledere fik en lønstigning på 4,8 procent i seneste periode

Ledere i den private sektor fik en lønstigning på 4,8 procent fra 3. kvartal 2022 til 3. kvartal 2023.
Ledere i den private sektor fik en lønstigning på 4,8 procent fra 3. kvartal 2022 til 3. kvartal 2023.

Lederne har som alle andre på arbejdsmarkedet indhentet noget af det, de tabte i realløn i en periode med stærkt stigende inflation i 2022

Ledere i den private sektor fik en lønstigning på 4,8 procent, viser de nyeste tal, der dækker perioden 3. kvartal 2022 til 3. kvartal 2023.

Dermed følger de privatansatte ledere lønudviklingen på det samlede private arbejdsmarked. På DA-området steg lønnen med 4,9 pct. i samme periode.

"Der er ofte snak om, at ledernes lønninger stikker af fra medarbejdernes, men når vi kigger på den brede gruppe af ledere i Danmark, kan vi igen i år konstatere, at det ikke er tilfældet. Tværtimod. Lederne udviser ansvarlighed med lønstigninger, der følger den generelle udvikling på arbejdsmarkedet,” siger Ledernes administrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismiris.  

På tværs af brancher er stigningen i ledernes løn stort set ens.

Gennemsnitslønnen for privatansatte ledere er 71.320 kr. om måneden. Det dækker over en betydelig og naturlig lønspredning afhængig af, hvor i ledelseshierarkiet man befinder sig.

Den gennemsnitlige månedsløn for direktører er på 121.348 kr., mens den for ledere nederst i ledelseshierarkiet er 62.276 kr. om måneden.

Kontakter

Billeder

Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør, Lederne
Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør, Lederne
Download

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

I nogle kommuner er faglærte unge næsten forsvundet13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Der er markante forskelle på, hvor mange unge der vælger en erhvervsuddannelse, alt efter hvor i landet de er vokset op. I Gentofte Kommune nord for København tager 35 unge en gymnasial uddannelse for hver én, der vælger en erhvervsuddannelse. I Morsø Kommune på Mors er billedet markant anderledes – her er der lige mange unge, der tager en erhvervsrettet uddannelse, som unge der vælger gymnasiet. Tallene viser en tydelig geografisk skævhed i, hvor de kommende faglærte skal findes, og hvor manglen risikerer at blive størst i fremtiden. ”Vi ser to scenarier udspille sig på samme tid. I nogle dele af landet vælger langt de fleste unge gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne har svært ved at tiltrække elever. I andre egne er det mere jævnt fordelt. Det betyder, at vi i fremtiden kan stå med meget forskellige udfordringer – både for arbejdsmarkedet og for de lokale erhverv,” siger uddannelsespolitisk chefkonsulent Nina Christine Schwarz fra Lederne. Størst skævhed nord for København Især komm

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye