Ny analyse: Stort jobpotentiale blandt ikke-vestlige indvandrere
Der er kommet langt flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund i arbejde de senere år. Men der er stadig et stort potentiale for at få endnu flere med i arbejdsfællesskabet. Hvis ikke-vestlige indvandrere kommer i arbejde i samme grad som etniske danskere, kan det styrke beskæftigelsen med omkring 40.000 personer, viser en ny analyse fra Lederne.

De seneste år har der været godt gang i dansk økonomi, og vi har i dag rekordhøj beskæftigelse. De gode tider har ikke mindst været en kæmpe succes for integrationen på arbejdsmarkedet, idet langt flere ikke-vestlige indvandrere er kommet med i arbejdsfællesskabet.
Alligevel er indvandrere med ikke-vestlig baggrund fortsat ikke på arbejdsmarkedet i samme omfang som etniske danskere, så der er stadig et stort jobpotentiale for denne gruppe. Det kan potentielt øge beskæftigelsen med yderligere op til 40.000 personer, hvis det lykkes at beskæftige denne gruppe i samme grad som for personer med dansk oprindelse. Det viser en ny analyse fra Lederne.
”Selv om mange flere personer med ikke-vestlig baggrund er kommet i arbejde de seneste år, er jobpotentialet fortsat enormt, for gruppen er stadig ikke i beskæftigelse i samme grad som etniske danskere,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør hos Lederne, som er landets største faglige organisation for ledere, og uddyber:
”Det bliver ikke nemt at udfolde potentialet. Vi ved, at mange flygtninge og indvandrere kæmper med sociale eller helbredsmæssige udfordringer, der gør vejen til job eller uddannelse vanskelig. Men jeg synes, vi skal gøre en indsats og være ambitiøse for at få så mange med i arbejdsfællesskabet som muligt. Hvis vi bare kan få halvdelen af potentialet indfriet, er vi nået langt.”
Fokus på fastholdelse
Hvis det lykkes at indfri det store potentiale, kan det medføre, at yderligere 4.000-5.000 med ikke-vestlig baggrund overgår fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Det vil samtidig styrke de offentlige finanser med over 1 mia. kr. årligt.
”Det er særdeles glædeligt, at beskæftigelsen blandt indvandrere er steget. Nu gælder det om også at sørge for, at de, som er kommet i job, bliver på arbejdsmarkedet – også selv om dansk økonomi nu går ind i en periode med afmatning, sådan som de fleste økonomer forudser,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
”For det enkelte menneske, der går fra offentlig forsørgelse til arbejde, giver det en følelse af værdighed at have noget meningsfyldt at stå op til om morgenen og at kunne forsørge sig selv og sin familie. Og for samfundet er det en gevinst hver gang, en person kommer i arbejde og bidrager til vores fælles velfærd via skatten,” understreger hun.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne – mo.: 27 69 45 69
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Julefrokosten er under forandring: Mindre alkohol, mere ansvar4.12.2025 11:43:39 CET | Pressemeddelelse
Det er stadig en vigtig social begivenhed, når danske arbejdspladser holder julefrokost. Men formen er under forandring. Fællesskab og tryghed fylder mere, mens alkohol fylder mindre. Det viser en ny undersøgelse fra Lederne.
LEGO-topchef Niels B. Christiansen er Årets Leder 202520.11.2025 12:20:17 CET | Pressemeddelelse
Med en kombination af analytisk skarphed og evnen til at få sine medarbejdere med sig, har Niels B. Christiansen skabt ekstraordinære resultater som adm. direktør i LEGO Koncernen.
De fleste er glade for deres leder17.11.2025 09:05:59 CET | Pressemeddelelse
Otte ud af ti danskere har et godt forhold til deres nærmeste leder. Det viser en ny stor undersøgelse af relationen mellem medarbejdere og ledere.
I nogle kommuner er faglærte unge næsten forsvundet13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markante forskelle på, hvor mange unge der vælger en erhvervsuddannelse, alt efter hvor i landet de er vokset op. I Gentofte Kommune nord for København tager 35 unge en gymnasial uddannelse for hver én, der vælger en erhvervsuddannelse. I Morsø Kommune på Mors er billedet markant anderledes – her er der lige mange unge, der tager en erhvervsrettet uddannelse, som unge der vælger gymnasiet. Tallene viser en tydelig geografisk skævhed i, hvor de kommende faglærte skal findes, og hvor manglen risikerer at blive størst i fremtiden. ”Vi ser to scenarier udspille sig på samme tid. I nogle dele af landet vælger langt de fleste unge gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne har svært ved at tiltrække elever. I andre egne er det mere jævnt fordelt. Det betyder, at vi i fremtiden kan stå med meget forskellige udfordringer – både for arbejdsmarkedet og for de lokale erhverv,” siger uddannelsespolitisk chefkonsulent Nina Christine Schwarz fra Lederne. Størst skævhed nord for København Især komm
CV’et er stadig nøglen til drømmejobbet3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledere lægger vægt på sammenhæng og ægthed i dit CV – korte ansættelser skal forklares.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum