Totalentreprenør fundet - næste etape af sygehusbyggeri kan gå i gang
22.2.2024 14:48:37 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Nu er totalentreprenøren fundet til at færdigprojektere og opføre en ny sengebygning ved Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Byggeriet af den nye sengebygning med cirka 135 sengepladser kan nu sættes i gang. Det sker efter G.V.L Entreprise A/S løb af med sejren i udbudsrunden i et kvalificeret felt med i alt tre bydende firmaer.
- Det er helt fantastisk at vi nu kan komme videre med moderniseringen af sygehuset i Nykøbing, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
- Vi investerer hele 800 millioner kroner, heraf 539 millioner alene til den nye sengebygning, hvor vi får endnu flere enestuer til vores patienter. Samtidig kan vi sikre bedre arbejdsforhold for vores medarbejderne. Det er vigtigt for os med et moderne akutsygehus i Nykøbing Falster, som kan sikre behandlingen til vores borgere mange år frem i tiden, siger Heino Knudsen.
Seks etager
Den nye sengebygning omfatter cirka 14.000 m2 nybyggeri og består af seks etager - heraf en råhus-etage til senere indretning - indeholdende sengeafsnit med 21 sengestuer på hver etage med mulighed for 27 sengepladser. Det bliver med fuld kælder, der tilkobles den eksisterende tunnel, og en teknik-etage på taget. Projektet omfatter også landskabelig bearbejdning med bl.a. parkering, adgangsveje og beplantning.
Sengebygningen er opbygget over samme struktur som hospitalets nyeste sengebygning fra 2018 med tre identiske fløje.
Endelig i gang
- Det er meget glædeligt, at vi nu har skrevet kontrakt. Nu kan vi endelig, efter forsinkelse som følge af krig i Ukraine og store prisstigninger sidste år, komme i gang med den store del af moderniseringen af sygehuset, som dette byggeri er et stort led i. Det kommer vores patienter til stor gavn, og også for personalet bliver det rigtig godt med nye og tidssvarende rammer at arbejde i, siger sygehusdirektør Ricco Norman Dyhr.
Ud af de tre indkomne bud har bygherrerådgiver vurderet, at G.V.L. Entreprise har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud på opgaven, hvoraf entrepriseudgifterne udgør cirka 400 millioner kroner.
- G.V.L. Entreprise A/S glæder sig til et tæt samarbejde om opførelse af Sengebygning P ud fra regionens ønske om at tilbyde funktionelle, fremtidssikrede og attraktive rammer patientpleje med tilhørende støttefunktioner, siger direktør for G.V.L Entreprise A/S Allan P. Hansen.
- Vi har god erfaring med byggesager for Region Sjælland og solid erfaring i pleje- og hospitalsbyggeri. Vi vil løse opgaven i en projektorganisation med vores rådgivere Nordic og Norconsult, som er veletablerede arkitekt- og ingeniørvirksomheder, siger Allan P. Hansen.
Afdelinger flytter ind i 2028
Sengebygningen færdigprojekteres i løbet af 2024. Det forventes, at opførelsen af byggeriet sættes i gang i begyndelsen af 2025, så sengebygningen er klar til brug i 2028, hvor Børne- og Ungdomsafsnit, Afsnit for led- og knoglekirurgi, Afsnit for lungesygdomme og Geriatrisk afsnit flytter ind.
Bygningen skal certificeres i henhold til den danske model for bæredygtighed (DGNB Sølv).
Regionsrådet har i alt afsat cirka 800 millioner kroner til fase 2 af moderniseringen af sygehuset. Andre delprojekter omfatter en tilbygning med nye operationsstuer og CT-scanner til Akutafdelingen, renovering af eksisterende bygninger samt etablering af en helipad.
Illustration: Arkitema
Kontakter
Regionsrådsformand Heino Knudsen, 51 14 54 96
Sygehusdirektør Ricco Norman Dyhr, Sjællands Universitetshospital, 20 78 02 38
Direktør Allan P. Hansen, G.V.L. Entreprise, 40 59 25 04
Pressevagten, Region Sjælland, 57 87 50 52
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum