50 mio. kroner fra Nordea-Fonden sikrer nationalt netværk af naturstier

Del

Med 50 mio. kroner i støtte fra Nordea-fonden er der banet vej for det storstilede projekt ”Danmarks Naturstier – en omvej værd”. Med et samlet budget på op mod 130 mio. kroner skal projektet styrke både eksisterende og nye rekreative og naturnære ruter i et netværk på tværs af landet.

De fleste kender til Margueritruten, som er en naturskøn rute på de danske veje. Nu får Danmark også et lignende netværk af naturnære og rekreative ruter over hele landet, så både store og små naturperler fremover kan opleves langt bedre.

Nordea-fonden støtter projektet ”Danmarks Naturstier – En omvej værd” med 50 mio. kroner. Dermed kan der for alvor tages hul på det stort anlagte projekt. Derudover har Miljøministeriet afsat 50 mio. kroner til projektet, og Friluftsrådet bidrager med en pulje på op mod 30 mio. kroner.

”Den danske natur har rigtig meget at byde på, og det er godt for os alle at komme ud i naturen. Med Danmarks Naturstier binder vi eksisterende stier og vandreruter sammen og etablerer nye ruter. Vores mål er, at cirka 15.000 km vandreruter skal være afmærkede, så der bliver rigtig god mulighed for at opleve naturen på tværs af landet,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Danmarks Naturstier er et projekt, som er en del af en politisk aftale mellem den daværende regering (S), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

Projektet er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Kommunernes Landsforening, og drives af et sekretariat i Naturstyrelsen.

Sammenhængende ruter og let adgang til information

Målet med Danmarks Naturstier er at gøre naturen mere tilgængelig på tværs af private, kommunale og statslige arealer. I dag hænger ruterne ofte dårligt sammen.

Derfor skal de eksisterende stier og ruter nu kortlægges, der skal udvikles kvalitetsstandarder for, hvilke stier der kan indgå i projektet, og så skal der etableres nye stier og ruter i hele landet. Målet er at få afmærket skønsmæssigt 15.000 km udvalgte ruter. Dertil har projektet som ambition at udvikle formidlingen af naturstierne i hele Danmark.

Det centrale omdrejningspunkt for formidling af ”Danmarks Naturstier” bliver den eksisterede platform Udinaturen.dk, der bliver udviklet, så brugere nemt kan finde dén natursti, der er tættest på dem. Dertil kommer opsætningen af op mod 1.000 infotavler og skiltning.

”Alle, der elsker at gå på opdagelse i naturen, kan godt begynde at glæde sig. Med Danmarks Naturstier får vi forbundet rutenetværket rundt omkring i landet, men vi får også en samlet digital formidlingsplatform, som på en lettilgængelig måde kan guide os, så vi kan finde vej til de mange små og store naturperler i Danmark. Hos Nordea-fonden er vi stolte af, at vi med vores støtte kan være med til give flere danskere store naturoplevelser” siger Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden.

Samarbejde på tværs af kommuner, stat, fond og foreninger

Danmarks Naturstier bliver dermed det nationale ophæng til formidling, koordinering og etablering af rekreative ruter i hele Danmark.

”Friluftsrådet vil gerne give alle danskere mulighed for at opleve naturen, og vi kan se, at afmærkede vandreruter som for eksempel Camønoen og Skjoldungestien gør, at flere kommer ud. Derfor er vi rigtig glade for Danmarks Naturstier – både for at vi med projektet får et netværk af stier og ruter over hele landet, og for at udinaturen.dk udvikles, så det bliver nemt at finde ruterne,” siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.

Danmarks Naturstier skal udfoldes i samarbejde med både eksisterende og nye ruter, og på tværs af kommuner, stat, private fonde og foreninger baseret på frivillighed.

”Med Danmarks Naturstier får borgerne endnu bedre muligheder for at se de over 17.000 km tværgående vandreruter, som kommunerne driver i tæt samarbejde med private og offentlige lodsejere. Danmarks Naturstier kan også være med til at synliggøre Danmarks mange friluftsfaciliteter, natur og øvrige stier til gavn for borgernes sundhed og trivsel. Vi ser derfor frem til et fortsat tæt samarbejde med lodsejere, lokalsamfund og turismeaktører om Danmarks stier,” siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s klima- og miljøudvalg.

Danmarks Naturstier vil i første omgang have særligt fokus på vandreruter for gående. 

Fakta om ”Danmarks Naturstier”:

  • ”Danmarks naturstier – en omvej værd” er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Kommunernes Landsforening, og drives af et sekretariat hos Naturstyrelsen.
  • Nordea-Fonden støtter projektet med 50 mio. kroner ud over 50 mio. kroner fra Miljøministeriet og en pulje fra Friluftsrådet på op mod 30 mio. kroner.
  • Projektet løber over en udviklingsperiode på fem år, hvorefter Naturstyrelsen fortsat vil stå for driften af sekretariatet.
  • Udinaturen.dk bliver det centrale omdrejningspunkt for den brugerrettede formidling af ”Danmarks Naturstier”, der i dette projekt får et løft. Udinaturen.dk er Danmarks guide til oplevelser i naturen, og platformen drives af Naturstyrelsen og udvikles i samarbejde med kommuner, Friluftsrådet, GeoDanmark og KL.

Læs mere på projektets hjemmeside: https://naturstyrelsen.dk/ny-natur/friluftsliv-og-kulturhistorie/danmarks-naturstier-en-omvej-vaerd

Yderligere oplysninger:

Miljøministeriets pressetelefon, tlf. 20 91 59 01

Naturstyrelsens pressetelefon, tlf. 72 54 30 04

Friluftsrådets pressetelefon, tlf. 24 64 63 91

KLs pressetelefon, tlf. 33 70 33 33

Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet

Drikkevandsbeskyttelse: Resultater fra pilotprojekt på Fyn er klar og bekræfter effektiviteten af ny metode2.7.2024 13:42:11 CEST | Pressemeddelelse

Et pilotprojekt på Fyn har haft til formål af identificere sårbare grundvandsdannende områder. Kortlægningen har gjort brug af en ny metode og resultatet er, at der er ca. 28.300 ha sårbare grundvandsdannende områder på Fyn. Den viden kan nu danne grundlag for indsatsen for at beskytte drikkevandet. Samtidig vil den nye kortlægningsmetode danne grundlag for den nationale kortlægning, der starter i år.

Aftale om Havnaturfond: Ny massiv genopretningsindsats27.6.2024 09:48:50 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen og RV, SF, EL og K er blevet enige om en model for en Havnaturfond, der skal bidrage til genopretningen af naturen og biodiversiteten under havoverfladen. Med aftalen igangsættes i 2024 en opskalering af genopretningen af Taarbæk Rev, kortlægning af det danske havareal og en undersøgelse af mulighederne for genopretning af stenrev i Storebælt. Der er samlet afsat 500 mio. kr. til Havnaturfonden.

Biodiversitetspartnerskabet overrækker anbefalinger, der skal føre til styrkede biodiversitetsindsatser hos danske virksomheder13.6.2024 13:51:44 CEST | Pressemeddelelse

22 organisationer fra den private sektor, civilsamfund og videninstitutioner er blevet enige om, at virksomheder skal bidrage til at standse tabet af biodiversitet senest i 2030, og bidrage til genopretningen af naturen og biodiversiteten både i havet og på land. Men for at det skal lykkes kræver det indsatser fra mange parter, og nu er de 22 organisationer klar med deres anbefalinger til en vellykket indsats.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye