Kender du Årets Hjerteredder 2024?
19.2.2024 13:14:54 CET | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse
Hvert år kårer Hjerteforeningen Årets Hjerteredder, som går til en eller flere personer, der har handlet hurtigt og korrekt og ydet genoplivning, da den reddede person fik hjertestop. Nu er det muligt at indstille personer til prisen.

Hvert år falder 5.000 danskere om med hjertestop uden for de danske hospitaler. Hver og en er dybt afhængige af, at medmennesker træder til og yder hurtig og effektiv genoplivning, hvis de skal have nogen chance for at overleve.
De mennesker, som gør en forskel, træder til og redder liv, hylder Hjerteforeningen ved at kåre Årets Hjerteredder, som findes ved det årlige Hjertegalla-indsamlingsshow, der sendes direkte på TV 2 Charlie til september.
- Tid er helt afgørende, når det kommer til hjertestop. For hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med cirka 10 procent. Selv en lille indsats kan gøre en stor forskel, og det fejrer og hylder vi hvert eneste år, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
Heldigvis træder vidner til med genoplivning, før ambulancen ankommer, i 80 procent af alle tilfælde, og det er en firedobling i forhold til 2001, hvor 19 procent trådte til med livreddende førstehjælp.
Opfordrer til at dele historier
Sidste år blev unge Jesper Johansen fra Albertslund hædret, fordi han resolut trådte til, da hans mor faldt om med hjertestop i hjemmet.
Med alarmcentralen på højtaler fik han startet genoplivningen af sin mor, indtil ambulanceredderne kom og tog over. Uden Jesper Johansens store indsats havde hans mor næppe været til stede i dag.
- Jesper er et mønstereksempel på, at alle, ung som gammel, kan gøre en forskel. Alle hjerteredder-historier er værd at hylde, og derfor vil jeg gerne opfordre til, at man deler sine historier med os, siger Anne Kaltoft.
Man kan indstille reddere som Årets Hjerteredder og dermed have muligheden for at give lidt igen til den eller dem, som reddede liv. Så kender du Årets Hjerteredder 2024, så indstil vedkommende lige her.
Fristen for at indstille til den ærefulde titel er 1. marts.
Kontakter
Jacob MouritsenPresserådgiver
Tlf:29819207jmouritsen@hjerteforeningen.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Danmark går i rødt tirsdag28.9.2026 09:14:01 CEST | Pressemeddelelse
Når World Heart Day markeres i morgen, tirsdag 29. september, bliver Danmark farvet rødt. Hjerteforeningen inviterer alle til at gå i rødt for at sætte fokus på hjertesundhed, forebyggelse og de mange mennesker, der lever med hjertesygdom som patient eller pårørende.
Danmark går i rødt på World Heart Day16.9.2026 09:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Når World Heart Day markeres tirsdag 29. september, bliver Danmark ramt af en bølge af rødt. Hjerteforeningen inviterer hele landet til at gå i rødt for at sætte fokus på hjertesundhed, forebyggelse og de personer, der lever med hjertesygdom som patient eller pårørende.
Fodbold, fællesskab og store oplevelser: Hjertebørn i fodboldskole hos F.C. København7.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole Hjertebold afholdt, hvor 50 hjertebørn og forældre mødtes til en weekend med fodbold, fællesskab og oplevelser. Fodboldskolen er et samarbejde mellem Hjerteforeningen, F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet og Comwell Copenhagen Portside.
Hjertegalla 2026 blev en kæmpesucces6.9.2026 23:58:08 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play søndag aften var både rørende og underholdende og resulterede i et samlet indsamlingsbeløb på 26.215.188 kr.
Hjerteforeningen støtter ny forskning med 28,7 mio. kr.29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv hjerteforskningsprojekter bliver nu sat i søen og skal skabe mere hjertesundhed for alle danskere. Forskningen skal styrke forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos især unge og danskere i høj risiko, og skabe bedre rammer for rehabilitering til danskere med hjertesygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum