Én procent af danskerne står til at tage 8 ud af 10 kroner fra lempet aktieskat
Lavere aktieskat vil forgylde de allerrigeste danskere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig står de rigeste i dag til at skulle betale mere i skat som følge af den nye top-topskat. Men hvis aktie-topskatten sænkes bliver den rigeste promille i stedet de største vindere af SVM-regeringens samlede skattepolitik. De fattigste 90 procent af danskerne vil blot få 3,5 procent af den samlede gevinst.
![](/data/images/public/13560159/13783113/287e29d9-6350-4962-9678-102eb7e88783-w_720.png)
SKAT
Det vil forgylde de absolut rigeste, hvis regeringen sænker topskattesatsen på aktier. Og gevinsten vil overgå deres gennemsnitlige top-topskattebetaling.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Finansministeriet og Skatteministeriet.
Blandt andet Dansk Erhverv, Dansk Industri og Finans Danmark har foreslået at sænke aktie-topskatten fra 42 procent til 40 procent. Moderaterne siger til Børsen (tirsdag den 20. februar), at regeringspartiet også ønsker at sænke aktie-topskatten.
Lavere aktie-topskat forgylder de allerrigeste danskere
AE’s analyse viser, at 81 procent af skattelempelsen vil gå til den rigeste procent af danskerne, hvis aktie-topskatten sænkes fra 42 til 40 procent.
Den gennemsnitlige gevinst ved den lavere aktie-topskat beløber sig til lidt mere end 19.000 kroner for den rigeste procent af danskerne.
Til sammenligning vinder den rigeste tiendedel af danskerne i gennemsnit knap 2.300 kroner. Samlet svarer deres andel til 96,5 procent af udgiften.
De resterende 90 procent af danskerne kan se frem til en gennemsnitlig skattelempelse på mellem 0 og 50 kroner. Samlet svarer deres andel til 3,5 procent af udgiften til skattelempelsen.
"Hvis regeringen sænker aktie-topskatten, vil det næsten kun komme de absolut rigeste danskere til gode," siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De rigeste vil vinde mere, end de taber på top-topskatten
I december indgik regeringen aftale om en skattereform med et bredt flertal af Folketingets partier. Et af tiltagende er en ny top-topskat på yderligere 5 procent for indkomster over 2,5 millioner kroner.
Med top-topskatten står den rigeste procent af danskerne til at skulle betale gennemsnitligt 12.700 kroner mere i skat. Den rigeste promille skal tilsvarende betale 83.300 kr. ekstra i gennemsnit.
Men i den nye analyse har AE lavet en beregning af den samlede skattereform inklusive en sænkelse af aktie-topskatten fra 42 til 40 procent.
Analysen viser, at den rigeste promille af danskerne får en gennemsnitlig nettogevinst på 28.100 kroner, på trods af top-topskatten. Danskerne i den rigeste promille vil dermed blive de største vindere af SVM-regeringens samlede skattepolitik.
Den rigeste procent får en nettogevinst på 6.300 kroner på trods af top-topskatten.
Til sammenligning står 90 procent af danskerne til en skattelempelse på mellem 300 kroner og 4.600 kroner med regeringens samlede skattepolitik inklusive en sænkelse af aktie-topskatten.
”En sænkelse af aktie-topskatten vil vende op og ned på skattereformen og udviske formålet med top-topskatten, der skulle medfinansiere skattelempelser til almindelige danskere,” siger Gustav Elias Dahl.
Fakta om aktieskat
Aktieskatten på udbytter og afkast fra aktier og visse investeringsforeninger er i dag inddelt i to satser.
Aktieindkomst op til en årlig grænse på 61.000 kroner (per 2024) beskattes med 27 procent.
Udbytter og afkast, der ligger ud over 61.000 kroner, beskattes med en aktie-topskat på 42 procent.
Investeringer i aktier på en aktiesparekonto eller med pensionsmidler beskattes særskilt med andre regler.
Analysens hovedkonklusioner
- 97 ud af 100 kroner vil gå til den rigeste tiendedel af danskerne, hvis aktie-topskatten sænkes fra 42 procent til 40 procent.
- Den rigeste procent af danskere vil få størstedelen af gevinsten (81 procent). De vil i gennemsnit få en årlig skattelempelse på 19.000 kroner.
- Den rigeste promille vil gå fra at være de største tabere til at være de største vindere af SVM-regeringens skattepolitik, hvis aktie-topskatten lempes med 2 procentpoint.
81 procent af gevinsten fra lavere aktie-topskat går til den rigeste procent
Tabellen viser, hvordan gevinsten fra sænkelse af aktie-topskatten fra 42 til 40 procent vil fordele sig på indkomstdeciler og den rigeste procent af danskerne. Derudover viser tabellen den gennemsnitlige årlige skattelempelse i kroner.
Indkomstgruppe |
Andel af provenu |
Kroner per person |
Fattigste 10 pct. |
0 pct. |
0 kr. |
2. decil |
0 pct. |
0 kr. |
3. decil |
0 pct. |
0 kr. |
4. decil |
0,1 pct. |
0 kr. |
5. decil |
0,2 pct. |
0 kr. |
6. decil |
0,2 pct. |
0 kr. |
7. decil |
0,4 pct. |
10 kr. |
8. decil |
0,8 pct. |
20 kr. |
9. decil |
1,9 pct. |
50 kr. |
Rigeste 10 pct. |
96,5 pct. |
2.280 kr. |
Rigeste 1 pct. |
81,1 pct. |
19.020 kr. |
Kilde: AE's skattemodel på baggrund af Lovmodellens datagrundlag
Så meget vinder forskellige indkomstgrupper på SVM-regeringens samlede skatteplan, hvis den sænker aktie-topskatten fra 42 til 40 procent
Tabellen viser den gennemsnitlige ændring af den disponible indkomst i kroner i SVM-regeringens skatteplan med og uden en lempelse af aktie-topskatten med to procentpoint.
Indkomstgruppe |
SVM’s skatteplan uden lempelse af aktie-topskatten |
SVM’s skatteplan inklusive lempelse af aktie-topskatten |
10 procent fattigste |
300 kr. |
300 kr. |
2. decil |
800 kr. |
800 kr. |
3. decil |
900 kr. |
900 kr. |
4. decil |
1.300 kr. |
1.300 kr. |
5. decil |
1.600 kr. |
1.600 kr. |
6. decil |
2.000 kr. |
2.000 kr. |
7. decil |
2.500 kr. |
2.500 kr. |
8. decil |
3.200 kr. |
3.200 kr. |
9. decil |
4.500 kr. |
4.600 kr. |
10 procent rigeste |
5.000 kr. |
7.200 kr. |
Næstrigeste ni pct. |
6.900 kr. |
7.300 kr. |
Den rigeste procent |
-12.700 kr. |
6.300 kr. |
Den rigeste promille |
-83.300 kr. |
28.100 kr. |
Alle |
2.200 kr. |
2.400 kr. |
Kilde: AE's skattemodel på baggrund af Lovmodellens datagrundlag
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsidéer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Færre børn i de kommende år løser økonomisk problem: Nu behøver politikerne ikke at hæve skatterne eller skære i velfærden22.7.2024 09:41:55 CEST | Pressemeddelelse
Efter en markant nedjustering af danskernes forventede fertilitet i de kommende år er der ikke længere behov for politiske indgreb for at leve op til budgetlovens underskudsgrænse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Rekordmange studenter er uden uddannelse: Se tallet for din kommune og landsdel15.7.2024 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Særligt mange studenter fra København, Nordsjælland og resten af Sjælland er hverken i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På landsplan er rekordmange studenter ufaglærte.
Beskæftigelsen blandt seniorer buldrer afsted – især blandt faglærte og ufaglærte15.7.2024 08:07:30 CEST | Pressemeddelelse
Gennem de senere år er beskæftigelsen blandt seniorer steget markant, men det gælder især blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I nogle brancher er seniorerne overrepræsenterede. Det gælder for eksempel i ejendomshandel og andre serviceerhverv. I andre branche er seniorerne underrepræsenterede.
Seniorerne i resten af landet haler ind på Nordsjælland: Se beskæftigelsesfremgangen i din kommune15.7.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den geografiske forskel på seniorers beskæftigelse er blevet mindre siden 2012, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kommuner i resten af landet har halet ind på de nordsjællandske.
Rekordmange studenter er uden uddannelse20.6.2024 11:51:26 CEST | Pressemeddelelse
27.000 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 12.000 flere end for ni år siden. En fremskrivning viser endda, at der i 2028 kan være 37.000 unge, der ikke er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum