Støjskærme på vej i de sydgående spor på E45 i Aalborg
Næste fase af arbejdet med at sætte støjskærme op langs Nordjyske Motorvej går nu i gang. Fra fredag den 1. marts vil der være en hastighedsbegrænsning på 80 km/t i begge retninger på motorvejen i Aalborg.

Vejdirektoratet er i fuld gang med at sætte støjskærme op på Nordjyske Motorvej E45 for at reducere støjgenerne for de borgere, der bor tæt på motorvejen.
Arbejdet har stået på siden september 2023 i de nordgående spor, men nu udvides vejarbejdet til også at omfatte de sydgående spor på E45 i Aalborg.
Information til trafikanter
Fra fredag den 1. marts 2024 går næste fase i gang, og det betyder, at der vil være en hastighedsbegrænsning på 80 km/t i sydgående retning fra tilkørsel <24> Øster Uttrup Vej til frakørsel <26> Aalborg Ø. Det sker samtidigt med, at der fortsat er vejarbejde i nordgående retning.
Hastigheden sættes ned af hensyn til trafikanternes og vejarbejdernes sikkerhed. Der vil fortsat være to spor farbare, men sporene vil være smallere end normalt.
I løbet af maj vil der igen ske ændringer i projektet. Her påbegynder Vejdirektoratets entreprenør arbejdet ved Bavnevangen.
Vejarbejdet i nordgående retning er efter planen færdig i august, mens vejarbejdet i sydgående retning varer frem til december 2024.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og beboere i området.
Fakta om støjskærmene i Aalborg
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne har med "Infrastrukturplanen 2035" afsat en pulje på i alt 3 milliarder kroner i perioden fra 2022 til 2035 til bekæmpelse af trafikstøj.
Med aftalen blev der afsat cirka 600 millioner kroner i 2022 til etablering af nye støjskærme langs statsvejene, som bliver opført over de kommende år, herunder støjskærmene i Aalborg.
Nøgleord
Kontakter
Mette Aakær MøllerProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 21 08Tlf:29 36 03 28meam@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kom til informationsmøde om udbygningen af vejen mellem Ålbæk og Skagen13.11.2025 12:03:56 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer borgere, naboer og erhvervsdrivende til informationsmøde om udbygningen af Rute 40 mellem Ålbæk og Skagen. På mødet vil der blive givet en status for projektet, og der vil blive fortalt om, hvordan arbejdet nu bevæger sig fra planlægning til virkelighed.
Vejarbejde på Vejlefjordbroen13.11.2025 08:42:13 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal reparere en fuge på Vejlefjordbroen i motorvejens sydgående spor. Det betyder vejarbejde af to omgange. Først en inspektion og derefter den egentlige reparation.
Støjskærm klar ved Vorup langs Nordjyske Motorvej: 374 boliger får mindre støj13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er færdig med opsætningen af en 1300 meter lang og 7 meter høj støjskærm langs Nordjyske Motorvej ved Vorup i Randers Kommune. Det kommer 374 husstande i området til gode, som nu får reduceret støjen fra den trafikerede motorvej.
Mange bød på opgaven med snerydning og saltning13.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udvidede denne gang kriterierne for udbuddet af vinterberedskabet, og det resulterede i en markant fremgang i antallet af tilbud.
E45 spærres mellem Horsens V <56a> og Horsens N <55> natten til d. 18. november7.11.2025 12:53:14 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet spærrer E45 mellem Horsens V og Horsens N fra mandag aften til tirsdag morgen, mens en ny bro ved Rådvedvej sænkes på plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum