Danske Regioner: Massivt pres på børne- og ungdomspsykiatrien udfordrer ventetider på udredning og dermed også udredningsretten
19.2.2024 13:13:04 CET | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Regionerne har længe gjort opmærksom på, at presset på børne- og ungdomspsykiatrien er massivt, især efter corona. Dette pres påvirker ventetiderne til udredning og er med til at udfordre udredningsretten.
Flere og flere børn og unge mistrives psykisk eller får en psykiatrisk diagnose, hvilket giver et massivt pres på børne- og ungdomspsykiatrien. Især efter corona er antallet af patienter steget voldsomt. Fra 2019 til 2022 steg antallet af unikke patienter med fysisk fremmøde, altså enkeltpersoner der er i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien, fra 36.105 patienter til 42.367.
Det massive pres på børne- og ungdomspsykiatrien er med til at forlænge ventetiderne, hvilket udfordrer overholdelsen af udredningsretten. Regionerne har lagt mange kræfter i at forsøge at holde ventetiderne nede og allerede igangsat flere tiltag. Samtidig forventes det, at tilførslen af midler fra 10-årsplanen fra psykiatrien skal være med til at øge kapaciteten og mindske ventetiden. Men det kan desværre konstateres, at mange børn og unge i øjeblikket ikke kan udredes inden for 30 dage.
- I regionerne har vi længe gjort opmærksom på, at vi er pressede i børne- og ungdomspsykiatrien, og vi er naturligvis ikke tilfredse med de lange ventetider på udredning. Vi forstår godt, at både forældre, børn og unge kan være frustrerede og bekymrede, mens de venter på afklaring, siger formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, Jacob Klærke.
Ny fællesregional retningslinje
I sin netop offentliggjorte beretning ’Overholdelse af patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien’ kritiserer Rigsrevisionen regionernes praksis for, hvornår en patient registreres som udredt i børne- og ungdomspsykiatrien, da den ikke har været ens landet over.
Jacob Klærke peger på, at regionerne allerede sidste år hen over sommer og efterår vedtog en ny fællesregional retningslinje for udrednings- og behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien, som skal sikre, at der registreres ens, og at patienter bliver stillet ens i forhold til patientrettigheder over hele landet.
- Det er korrekt, at regionerne har haft forskellig praksis for, hvordan et barn eller ungt menneske i psykiatrien er blevet betragtet som udredt. Men allerede sidste år påbegyndte vi arbejdet med at sikre ensartet registreringspraksis med vedtagelse af en ny fællesregional retningslinje, og er dermed godt på vej til at sikre den nødvendige ensartethed på tværs af regionerne. For nogle patienter kan den uens praksis dog have betydet, at de er blevet forhindret i at benytte sig af retten til frit sygehusvalg. Det vil jeg gerne beklage. Det er ikke i orden, at der kan være børn eller unge, der ikke har fået det tilbud, de har ret til, siger Jacob Klærke.
Udover ensretning ved hjælp af en fællesregional retningslinje, har der også været et tværregionalt arbejde i gang med at sikre ensretning af Venteinfo på tværs af regionerne. På Venteinfo har alle borgere adgang til at se ventetiderne på udredning, og hvordan de indregistreres.
Desuden har sundhedsminister Sophie Løhde for nylig nedsat et rådgivende udvalg vedrørende patientrettigheder i børne- og ungepsykiatrien, der skal se nærmere på, hvordan man kan gentænke området, så patientrettighederne på området fremover bedre understøtter gode forløb for børn og unge og afspejler en virkelighed, hvor udredning og behandling ofte foregår parallelt og trinvist.
- Det er ofte et meget kompliceret arbejde at udrede børn og unge i psykiatrien, fordi det foregår i et parallelt forløb mellem udredning og behandling, hvor flere instanser er involveret. Her kan patienterne let komme til at opleve, at rettighederne fx med at blive uredt inden for 30 dage, ikke kan nås. Derfor hilser vi ministerens tiltag om et rådgivende udvalg velkomment. Vi mener, det er nødvendigt at se på, hvordan patientrettighederne og den faktiske virkelighed tilpasses hinanden bedst muligt, siger Jacob Klærke.
Det forventes, at der fremsættes lovforslag om nye patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien i næste folketingssamling.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Anders Kühnau på regionernes topmøde: Vi har vendt udviklingen i sundhedsvæsenet26.3.2026 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsvæsenet står stærkt før sundhedsreformen. Ventetiderne er faldet, rekrutteringen er stærkt forbedret og de danske hospitaler er blandt de bedste i verden, siger Anders Kühnau i sin tale på regionernes politiske topmøde.
Danske Regioner til den kommende regering: Vi har brug for en national råstofstrategi nu!26.3.2026 07:15:19 CET | Pressemeddelelse
Regionerne vil sende 10 anbefalinger til den kommende miljøminister. Danske Regioner forslår blandt andet, at det skal gøres mere attraktivt at genanvende materialer frem for at bruge nye råstoffer. Og at naboer til råstofgrave skal kompenseres økonomisk.
Danske Regioners Topmøde har fokus på balancen mellem land og by25.3.2026 11:34:53 CET | Pressemeddelelse
Når Regionernes Politiske Topmøde slår dørene op to dage efter folketingsvalget, står Danmark med et nyt politisk landskab. Hvilke signaler har valgkampen sendt om balancen mellem land og by? Og blev udfordringerne med lægedækning, demografi og sammenhængskraft adresseret tydeligt nok? Det og meget andet er til debat, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen i Aarhus torsdag den 26. marts.
Kunstig intelligens kan frigøre tid til behandling af patienter25.3.2026 07:22:56 CET | Pressemeddelelse
Regionerne er i gang med at udvikle en løsning med kunstig intelligens, der kan hjælpe med dokumentation i sundhedsvæsnet. I Region Syddanmark er personalet med til at skræddersy løsningen, der kan frigøre mere tid til patienter i fx psykiatrien. Næstformand i Danske Regioner ser mange perspektiver, og ledende overlæge hilser kunstig intelligens velkommen.
De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar24.3.2026 12:12:51 CET | Pressemeddelelse
Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum