Danske Regioner: Massivt pres på børne- og ungdomspsykiatrien udfordrer ventetider på udredning og dermed også udredningsretten

Flere og flere børn og unge mistrives psykisk eller får en psykiatrisk diagnose, hvilket giver et massivt pres på børne- og ungdomspsykiatrien. Især efter corona er antallet af patienter steget voldsomt. Fra 2019 til 2022 steg antallet af unikke patienter med fysisk fremmøde, altså enkeltpersoner der er i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien, fra 36.105 patienter til 42.367.

Det massive pres på børne- og ungdomspsykiatrien er med til at forlænge ventetiderne, hvilket udfordrer overholdelsen af udredningsretten. Regionerne har lagt mange kræfter i at forsøge at holde ventetiderne nede og allerede igangsat flere tiltag. Samtidig forventes det, at tilførslen af midler fra 10-årsplanen fra psykiatrien skal være med til at øge kapaciteten og mindske ventetiden. Men det kan desværre konstateres, at mange børn og unge i øjeblikket ikke kan udredes inden for 30 dage. 

- I regionerne har vi længe gjort opmærksom på, at vi er pressede i børne- og ungdomspsykiatrien, og vi er naturligvis ikke tilfredse med de lange ventetider på udredning. Vi forstår godt, at både forældre, børn og unge kan være frustrerede og bekymrede, mens de venter på afklaring, siger formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, Jacob Klærke.

Ny fællesregional retningslinje

I sin netop offentliggjorte beretning ’Overholdelse af patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien’ kritiserer Rigsrevisionen regionernes praksis for, hvornår en patient registreres som udredt i børne- og ungdomspsykiatrien, da den ikke har været ens landet over.

Jacob Klærke peger på, at regionerne allerede sidste år hen over sommer og efterår vedtog en ny fællesregional retningslinje for udrednings- og behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien, som skal sikre, at der registreres ens, og at patienter bliver stillet ens i forhold til patientrettigheder over hele landet.

- Det er korrekt, at regionerne har haft forskellig praksis for, hvordan et barn eller ungt menneske i psykiatrien er blevet betragtet som udredt. Men allerede sidste år påbegyndte vi arbejdet med at sikre ensartet registreringspraksis med vedtagelse af en ny fællesregional retningslinje, og er dermed godt på vej til at sikre den nødvendige ensartethed på tværs af regionerne. For nogle patienter kan den uens praksis dog have betydet, at de er blevet forhindret i at benytte sig af retten til frit sygehusvalg. Det vil jeg gerne beklage. Det er ikke i orden, at der kan være børn eller unge, der ikke har fået det tilbud, de har ret til, siger Jacob Klærke.

Udover ensretning ved hjælp af en fællesregional retningslinje, har der også været et tværregionalt arbejde i gang med at sikre ensretning af Venteinfo på tværs af regionerne. På Venteinfo har alle borgere adgang til at se ventetiderne på udredning, og hvordan de indregistreres.

Desuden har sundhedsminister Sophie Løhde for nylig nedsat et rådgivende udvalg vedrørende patientrettigheder i børne- og ungepsykiatrien, der skal se nærmere på, hvordan man kan gentænke området, så patientrettighederne på området fremover bedre understøtter gode forløb for børn og unge og afspejler en virkelighed, hvor udredning og behandling ofte foregår parallelt og trinvist.

- Det er ofte et meget kompliceret arbejde at udrede børn og unge i psykiatrien, fordi det foregår i et parallelt forløb mellem udredning og behandling, hvor flere instanser er involveret. Her kan patienterne let komme til at opleve, at rettighederne fx med at blive uredt inden for 30 dage, ikke kan nås. Derfor hilser vi ministerens tiltag om et rådgivende udvalg velkomment. Vi mener, det er nødvendigt at se på, hvordan patientrettighederne og den faktiske virkelighed tilpasses hinanden bedst muligt, siger Jacob Klærke.

Det forventes, at der fremsættes lovforslag om nye patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien i næste folketingssamling.