Dansk kunstner maler Europas undergang

Del

1. marts – 30. marts 2024

Igennem marts udstilles billedkunstnerens Simon Bangs dystopiske krigsmalerier i hans største soloudstilling nogensinde hidtil i ”Palægade 4” i København.

Udstillingens nutidige malerier viser en verden i undergang, men ikke med ruinbyer og brændende horisonter. I stedet ses danske mennesketomme byer gader med en urovækkende stærk rød farve, hvor gadelamper er eneste værn mod mørket.

”Jeg maler den mentale tilstand, som jeg fornemmer, når ser rundt i byen. Alt er tilsyneladende helt normalt, men lige under overfladen lurer undergangen. Vi lever i skyggen af krig og undergang. Kun sekunder før det velkendte falder fra hinanden.” udtaler Simon Bang, der ser paralleller til tiden før 2. verdenskrig brød ud.

”Englænderne kaldte tiden ”The Phoney War”. Altså en tilstand, hvor alt stadig virkede normalt, men alligevel var der en uro under alting. Det er det samme jeg maler. En afgrund og skønhed i samme blik.” siger maleren.

Simon Bang (1960) er ud over anerkendt billedkunstner, og en af Danmarks største storyboardtegnere, og hans tegninger har dannet grundlag for storfilm som ”Pelle Erobreren”, ”Hvidstengruppen”, samt tv-serier som ”Forbrydelsen” og ”1864”. Desuden har han lavet ikoniske pladecovers til blandt andre Kim Larsen og debuterede i 2022 med den prisbelønnede og anmelderroste dokumentarfilm ”Kaptajnens Hjerte”.

Simon Bang udstiller sine værker i Palægade 4, 1261 København K. Der er fernisering den 1. marts fra 16 -19.30 og udstillingen ”Alt det jeg vil huske” varer til 30. marts 2024. Kunstneren vil være tilstede under udstillingsperioden. Åben: ons-lør. 14-18.

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Simon Bang Art

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Simon Bang Art

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye