Lang sygemelding rammer hver fjerde lønmodtager med hårdt fysisk arbejdsmiljø
Hver fjerde lønmodtager med et hårdt fysisk arbejdsmiljø havde langvarigt sygefravær i 2022, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er over tre gange så hyppigt som lønmodtagere, der ikke har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Se også tal på brancheniveau.

ARBEJDSMILJØ
25,3 procent af lønmodtagerne med hårdt fysisk arbejdsmiljø bliver langvarigt syge.
For lønmodtagere uden fysisk hårdt arbejdsmiljø gælder det 7,6 procent.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Arbejdstilsynet i 2021. Med adgang til registerdata fra Danmarks Statistik har AE kunnet koble undersøgelsen til sygemeldinger.
Året efter at lønmodtagerne besvarede spørgeskemaundersøgelsen, modtog hver fjerde af personerne med hårdt fysisk arbejdsmiljø sygedagpenge i mindst fem uger.
“Det er et voldsomt tal, der viser, at vi har lang vej hjem endnu,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
“Når mange bliver syge af deres arbejde, er det ikke kun ulykkeligt for den enkelte. Det er også dyrt for samfundet i form af tabte skatteindtægter og udgifter til sygedagpenge,” siger Emilie Damm Klarskov.
Analysen viser også, at særligt faglærte har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. 13,5 procent faglærte har et fysisk hårdt arbejdsmiljø. For personer med lange videregående uddannelser gælder det kun 1,7 procent.
“Virksomhederne sukker efter mere faglært arbejdskraft, men det er svært at tiltrække de unge til erhvervsuddannelserne. Politikerne og arbejdsgiverne bør tage alvorligt, hvilket arbejdsmiljø de stiller de unge i udsigt gennem et langt arbejdsliv,” siger Emilie Damm Klarskov.
Fakta om analysen og hårdt fysisk arbejdsmiljø
En person defineres som at have hårdt fysisk arbejdsmiljø, når vedkommende både er eksponeret for hårdt fysisk arbejdsmiljø og har symptomer på et hårdt fysisk arbejdsmiljø. For at have et hårdt fysisk arbejdsmiljø, skal en person således falde inden for alle af de fire nedenstående kategorier:
- Har været begrænset i arbejdet på grund af smerter
- Føler sig træt efter en typisk arbejdsdag
- Opfatter arbejdet som fysisk hårdt
- Er udsat for mindst én eksponering (for eksempel tunge løft) på en typisk arbejdsdag
Analysens hovedkonklusioner
- Én ud af ti danske lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, men der er stor ulighed på tværs af a-kasser, brancher og uddannelsesniveauer.
- Faglærte har et hårdt fysisk arbejdsmiljø otte gange oftere end lønmodtagere med en lang videregående uddannelse, og over dobbelt så ofte som personer med korte- og mellemlange videregående uddannelser.
- Hårdt fysisk arbejdsmiljø forekommer over 60 gange så ofte inden for branchen med hårdest fysisk arbejdsmiljø (Bygge og anlæg) som inden for branchen med mindst hårdt fysisk arbejdsmiljø (Finansiering og forsikring).
- Hver fjerde lønmodtager med et hårdt fysisk arbejdsmiljø havde langvarigt sygefravær det følgende år. Det er over tre gange så hyppigt, som lønmodtagere der ikke har et hårdt fysisk arbejdsmiljø.
Hårdt fysisk arbejdsmiljø hænger sammen med langvarigt sygefravær
Tabellen viser andelen af lønmodtagere, der modtog sygedagpenge i mindst fem uger af det efterfølgende år, efter de havde medvirket i spørgeskemaundersøgelsen fra Arbejdstilsynet fordelt på hovedbrancher og om de havde et hårdt fysisk arbejdsmiljø eller ej.
Hovedbranche |
Ej fysisk hårdt arbejdsmiljø |
Fysisk hårdt arbejdsmiljø |
Bygge og anlæg |
8,7 pct. |
23,1 pct. |
Ejendomshandel og udlejning |
8,1 pct. |
20,5 pct. |
Erhvervsservice |
7,7 pct. |
21,0 pct. |
Finansiering og forsikring |
4,3 pct. |
- |
Handel og transport mv. |
5,7 pct. |
16,2 pct. |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
6,6 pct. |
27,6 pct. |
Information og kommunikation |
2,9 pct. |
- |
Kultur, fritid og anden service |
6,7 pct. |
35,9 pct. |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
5,2 pct. |
14 pct. |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
9,9 pct. |
31,8 pct. |
Gennemsnit |
7,6 pct. |
25,3 pct. |
Kilde: AE på baggrund af NOA-L 2021 og Danmarks Statistik
Stor ulighed i fysisk arbejdsmiljø på tværs uddannelsesgruppe
Tabellen viser andelen af lønmodtagere, som har et fysisk hårdt arbejdsmiljø fordelt på uddannelsesniveau.
Uddannelsesgruppe |
Andel med fysisk hårdt arbejdsmiljø |
Lang videregående |
1,7 pct. |
Kort videregående |
5,2 pct. |
Mellemlang videregående |
5,6 pct. |
Grundskole |
12,9 pct. |
Erhvervsuddannelse |
13,5 pct. |
Gennemsnit |
8,7 pct. |
Kilde: AE på baggrund af NOA-L 2021 og Danmarks Statistik
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekord: Antallet af studenter uden uddannelse stiger28.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
28.600 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 13.000 flere end for ti år siden. En fremskrivning viser endda, at tallet kan runde 34.000 personer i 2029.
Nyt CO2-kvotesystem rammer husholdninger med lave indkomster hårdest27.6.2025 07:04:36 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger med lave indkomster vil være mest sårbare over for ny udvidelse af EU’s CO2-kvotesystem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Social klimaplan bør målrettes derefter, mener AE.
Uddannelse er nøglen til at bryde den negative sociale arv: Disse uddannelser løfter flest væk fra forældrenes indkomstniveau24.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelse er blevet vigtigere for at bryde den sociale arv, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt uddannelser som pædagog, social- og sundhedsassistent og detailuddannelser er hyppige veje væk fra bunden for de fattigste børn. Se listen over uddannelser herunder.
Liberal Alliance kommunikerede for lavt tal om eget forslag: Tre gange flere vil miste dagpengeretten16.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden kan tage dagpengene fra cirka 32.000 personer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet er cirka tre gange højere end det, der har været fremme i medierne i forbindelse med partiets præsentation af forslaget.
Flere unge er uden job og uddannelse: Nu er de næsten 45.00012.6.2025 05:06:38 CEST | Pressemeddelelse
44.600 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en stigning på cirka 1.800 personer det seneste år. Stigningen er drevet af, at færre unge begynder på en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum