3F: Ny overenskomstaftale sikrer lønfremgang for de lavest lønnede
17.2.2024 13:02:00 CET | 3F | Pressemeddelelse
Den nye overenskomstaftale sikrer blandt andet en reallønsfremgang og bedre vilkår for tillidsrepræsentanter. Det er jeg meget tilfreds med, siger formand for 3F’s offentlige gruppe, Lydia Callesen
Det sidste punktum er sat i den nye overenskomstaftale mellem Forhandlingsfællesskabet og KL, der gælder for de kommunalt ansatte de næste to år.
- Jeg er meget tilfreds med, at vi har landet en aftale, hvor vi foruden en betydelig pulje til organisationsforhandlinger, har fået en samlet lønramme på 8,8 procent, der sikrer en reel lønfremgang for vores medlemmer, siger formand for 3F’s offentlige gruppe, Lydia Callesen.
Der er aftalt en særlig hurtig udmøntning, hvor 4 procent bliver udmøntet den 1. april 2024. Derudover er der fastsat en særlig ordning, der skal sikre, at de offentligt ansattes løn følger med de privatansattes lønninger. Udover de generelle lønstigninger, har 3F kæmpet for, at der bliver sat penge af til de lavestlønnede ansatte i kommunerne.
- Det har været vigtigt for os i forhandlingerne, at der blev prioriteret penge til at løfte lønnen for vores lavest lønnede medlemmer. Det er jeg glad for, at vi er kommet i mål med, siger Lydia Callesen.
Som noget helt nyt, danner OK24-forliget ramme om en frihedsopsparingskonto, hvor der er mulighed for at opspare lønnet frihed til senere brug. Dette er med til at skabe fleksibilitet for den enkelte, der med aftalen kan opspare helt op til 15 dage, som kan afvikles i en sammenhængende periode til frihed efter eget ønske.
For 3F har det været en mærkesag at forbedre vilkårene for vores tillidsrepræsentanter.
- Vi har sikret bedre vilkår for tillidsrepræsentanter, der er valgt på geografisk spredte arbejdspladser. Og så har vi sikret retten til at møde nyansatte i arbejdstiden. Det er med til at sikre en god opstart for den nyansatte på arbejdspladsen og tydeliggøre tillidsrepræsentantens rolle, siger Lydia Callesen.
Parterne er blevet enige om, at uddannelse og opkvalificering er en afgørende faktor for fortsat at sikre kvaliteten af den kommunale velfærd såvel som medarbejdernes faglighed og faglige udvikling i arbejdslivet.
Det fremgår af aftalen, at der nedsættes et dialogforum, som skal drøfte initiativer, der kan understøtte uddannelse af ufaglærte medarbejdere samt skabe fokus på elever og lærlinge.
I forliget er der herudover aftalt tre uger ekstra med løn under barsel til far eller medmor samt en forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse via en aftalemæssig omlægning af store bededagstillægget.
Forhandlingsfællesskabet og KL er enige om at ændre på den udprægede deltidskultur på det kommunale arbejdsmarked. Det har flere gevinster på de kommunale arbejdspladser, at flere medarbejdere kommer op i tid eller på fuldtid. Dertil er der de samfundsmæssige, ligestillingspolitiske og privatøkonomiske fordele.
- Vi er glade for, at vi med videreførelsen af det kommunale fuldtidsprojekt, foruden de indlysende fordele for den enkelte, også får mulighed for at have et særligt fokus på vores medlemmer, der er ansat på timeløn og i andre atypiske ansættelser, siger Lydia Callesen.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked3.6.2026 16:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
3F: Stærkt at regeringen løfter tidlig pension2.6.2026 17:16:49 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen bliver hævet med 3.000 kroner om måneden, og den planlagte forhøjelse af aldersgrænse per 1. januar 2027 bliver droppet.
Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse
3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum