Prisfald i januar var ventet
16.2.2024 14:48:31 CET | Estate | Pressemeddelelse
På bagkant af de nye ejendomsvurderinger, faldt hus- og lejlighedspriserne fra december til januar med beskedne hhv. 0,6 og 0,7 pct. Det viser nye tal fra Boligsiden – og det bør ikke komme bag på nogen, mener Estate.

Fra december 2023 til januar 2024 faldt huspriserne med 0,6 pct., mens prisen på ejerlejligheder faldt med 0,7 pct. Set hen over seneste år, er historien om boligmarkedet dog en ganske anden.
Således er huspriserne de seneste tolv måneder steget med 4,2 pct., mens priserne på ejerlejligheder er steget med 6,9 pct. Det fremgår af tal fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Estate har beregnet.
- At boligpriserne faldt i januar måned, kan kun have overrasket landets nyhedsredaktioner. For de, som følger markedet tæt hver dag, og som lever af at sælge boliger, er det dog knap så overraskende, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
De omstridte ejendomsvurderinger, som gjorde, at der blev handlet mange boliger op til årsskiftet, har som ventet skabt en naturlig opbremsning i det nye år, lyder vurderingen.
- Faktisk er prisfaldene lavere, end vi havde regnet med. Selv i København, hvor skattestigningerne har været størst, er prisfaldet på f.eks. ejerlejligheder i januar stadig kun 0,7 pct. Det ser derfor ud til, at der skal mere end nogle skattestigninger til at ryste det københavnske boligmarked, hvor der alt andet lige stadig er en betydelig efterspørgsel på boliger, som er med til at holde prisniveauet oppe, siger Thomas Hovgaard.
Han forventer i det hele taget, at årets tidlige prisfald står til at blive afløst af mediehistorier om stigende priser i løbet af foråret.
- I langt de fleste tilfælde er boligskatterne faldet, hvilket taler for stigende priser. Og i de områder, hvor skatterne er steget, er efterspørgslen stor og udbuddet lavt. Og da der tilmed er udsigt til rentenedsættelser i 2024, føler vi os fortrøstningsfulde i forhold til, at priserne kommer til at stige igen, når foråret traditionen tro sætter turbo på boligsalget, siger Thomas Hovgaard.
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Nu lander de endelige 2024-vurderinger13.1.2026 10:11:22 CET | Pressemeddelelse
Vurderingsstyrelsen skruer op for tempoet. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-vurdering, som for mange vil betyde en automatisk efterregulering af skatten.
Sneen falder – Så skal du ud og skovle!5.1.2026 09:41:03 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er over os. Sneen ligger tungt over landet og ude på vejene kører sneploven og saltbilen: Men hvad med inde på fortovet? Hvem skal rydde sne, salte og gruse dér? Og hvad, hvis der sker en ulykke på dit fortov?
Forelsket i et fredet hus? Se her før du slår til27.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum