Glad i roen – derfor er køkkenhave sundt for sjælen

”Når jeg kommer hjem fra arbejde, går jeg tit lige ud i haven for at slappe af. Det giver mig så meget energi at være derude.” Sådan siger Mette Nylander, der står bag @MettesKreaunivers på Instagram og underviser i Haveselskabets Køkkenhaveskole.  

Hun er ikke den eneste, der kobler af derude. Det gør også Anja Kelvin, gartner i Haveselskabet og mangeårig passioneret køkkenhavedyrker.

”Fornemmelsen for tid ophører, når jeg er i køkkenhaven. Jeg kan sige til min mand, at jeg lige går derud i en halv time, og på et tidspunkt åbner han så vinduet og siger: ”Nu er der gået to timer – vil du have en kop kaffe derud? Det føles nærmest som en slags meditation,” fortæller Anja Kelvin.

Hjernescanninger bekræfter: Derfor føles det godt

Og det er sundt for os at gå i haven. Det bekræfter Ida Rahbek-Hertz, director i Center for Mental Robusthed, som bl.a. arbejder med udfordringerne i det grænseløse arbejdsliv, hvor vi altid ’er på’.

Når vi dyrker en hobby som havearbejde, kommer vi ofte i flow, som er den særlige mentale tilstand, hvor vi er opslugt af en aktivitet og glemmer tid og sted – og så er vi ikke optaget af at tænke på, hvad vi skulle have præsteret eller skal nå bagefter. Det skaber en sund balancetilstand for hjerterytme, åndedræt og kortisolniveau, forklarer Ida Rahbek-Hertz.  

”Flowoplevelser skærmer os mod stress og giver os en mulighed for ikke kun at restituere, men også en oplevelse af at præstere noget meningsfuldt – ikke fordi vi skal, men fordi vi har lyst til det, og fordi vi føler os godt tilpas bagefter. Det er en substantiel form for mentalt velvære, fordi det føles godt, imens man laver havearbejde, og følelsen varer ved, når man er færdig i haven,” siger Ida Rahbek-Hertz og uddyber:

”Forskere har kigget på hjernescanninger af folk, der er i flow, og her kan man se, at der sker noget i hjernens belønningscenter. Det er en af forklaringerne på, hvorfor det føles så godt. Jeg tror, at havearbejde for mange mennesker giver et tiltrængt mentalt åndehul i en travl hverdag og et komplekst arbejdsliv, hvor der sjældent er mulighed for fordybelse og flow.”

Flere dyrker selv køkkenhave i år

Haveselskabet, som er en landsdækkende forening for haveejere, har de seneste år oplevet en øget interesse blandt danskerne for selv at dyrke kartofler og gulerødder. Tendensen ses også i Haveselskabets egen undersøgelse, hvor 79 procent af 2.481 adspurgte haveejere fortæller, at de skal dyrke køkkenhave i år. 192 af dem for første gang (10 %).  

Et overvældende flertal svarer, at hjemmedyrket smager bedre. Mange lægger også vægt på, og at det giver dem en sikkerhed om, hvordan deres grøntsager er dyrket, og andre at det gør dem glade og giver ro.

Køkkenhaven fik et stort boost under den første corona-nedlukning, hvor krisen fik mange til at drømme om et selvforsynende haveliv i stil med ’Bonderøven’. Da samfundet åbnede igen, voksede interessen for køkkenhaven imidlertid videre. Det fik Haveselskabet til i 2023 at åbne sin første digitale Køkkenhaveskole. 

Kål på skoleskemaet

Når der i år tages hul på en ny sæson, er kål igen på ’skoleskemaet’. Og den er særdeles populær. Mere end halvdelen af årets køkkenhavedyrkere vil dyrke kål, viser Haveselskabets undersøgelse.

Det glæder Anette Sams. Hun er PhD, farmaceut og ekstern lektor ved Københavns Universitet samt forfatter til en stribe bøger, herunder ’Kålhydrater’.

”Når det handler om at have en sundhedsfremmende effekt, kan alle grøntsager noget særligt, men kål er bare verdensmesteren. Den tænder for så mange sundhedskontakter hele vejen i vores fordøjelsessystem,” siger Anette Sams og tilføjer:

”Vi lever i en tid, hvor teknologi og innovation overspiller alt andet, og vi slet ikke længere ser alle de muligheder, naturen giver os. Vi har som mennesker brugt generationer på at smadre alt det gode, naturen har skabt, og i stedet skabe fuldbearbejdet mad, som er vanedannende og et dårligt bytte for os. Det har frataget os evnen til at forstå, hvad madlavning egentlig er. Mange har ikke længere tillid til egen dømmekraft og er usikre på, om de har forstået, hvad der egentlig er godt for dem. Her er vejen frem blandt andet at gå i køkkenhaven og selv begynde at dyrke. Jeg tror, mange vil få en aha-oplevelse af det.”

Det tager kun fem minutter …

En del haveejere holder igen med at dyrke køkkenhave, fordi de forventer at skulle bruge meget tid derude. Men det behøver man ikke, fortæller Mette Nylander, som selv lægger de fleste af sine vågne timer som leder i den danske smykkevirksomhed Pandora, hvor hun arbejder med IT-implementering.

”Jeg har ikke oceaner af tid til at være i haven. Men jeg behøver heller ikke bruge fem timer derude hver gang. I aftes startede jeg en ny omgang salat op. Det tog fem minutter,” forklarer Mette Nylander, som underviser i Haveselskabets Køkkenhaveskole og står bag Instagram-profilen @MettesKreaunivers.

Survey: Det siger haveejerne 

Haveselskabet har i januar spurgt 2.481 haveejere over hele landet, om de skal dyrke køkkenhave i år, og det svarer 79 procent ja til. 69 procent svarer: ”Det smager bare bedre, når det er hjemmedyrket.”

Haveejerne siger:

• ”Min mand siger han kan se på mit ansigt, når jeg kommer fra køkkenhaven og drivhuset – jeg smiler”
• ”Den lette adgang til gode grøntsager har medvirket til en betydelig mere plantebaseret kost i vores hverdag.”
• ”Fordi jeg kan dyrke sorter, jeg ikke har så nemt ved at få fat i, og fordi jeg kan dyrke i mængder eller typer, hvor jeg kan nøjes med at høste de mængder, jeg skal bruge, f.eks. bladkål og pluksalat.”
• ”Det giver ro i en travl hverdag – ren zen;-)”