Almindelige danskere skaber milliardomsætning på opfindelser
Når danske opfindere får hjælp til at få deres ideer i produktion, skabes der milliardomsætning for virksomhederne, viser ny rapport fra Teknologisk Institut.
![En ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at der via Opfinderrådgivningen de seneste fem år, alene på 20 ideer, er skabt 1,1 milliard i omsætning globalt og 835 millioner i Danmark.](/data/images/public/1732641/13782570/08331b74-0af3-4a99-af26-a265d6ac4653-w_720.jpg)
Helt almindelige mennesker får ofte unikke og værdifulde ideer. Og flere får succes med deres opfindelser uden at skulle leve en tilværelsen som iværksættere, fordi de får hjælpe til licensaftaler.
Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut har de sidste 51 år, fortroligt, uafhængigt og gratis hjulpet borgere i Danmark videre med deres ideer med det primære formål, at ideerne bliver til opfindelser, produkter og services. Gennem licensformidling til eksisterende virksomheder, skaber de værdi for samfundet i form af arbejdspladser og omsætning.
En ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at der de seneste fem år, alene på 20 ideer, er skabt 1,1 milliard i omsætning globalt og 835 millioner i Danmark.
- Gode ideer fra danske borgere, som bringes til virkelighed, har en kæmpe betydning for Danmark. I Opfinderrådgivningen hjælper vi hvert år tusindvis af iderige danskere med at undersøge deres gode ideer, og vi er eksperter i at formidle licensere opfindelser til eksisterende virksomheder. Hvis, og når, en ide er moden til det, hjælper vi med at skabe kontakt til interesserede virksomheder og sikre et samarbejde mellem opfinderen og virksomheden. Det smarte er, at allerede etablerede virksomheder har de muskler der skal til, når ideen for alvor skal introduceres til markedet, fortæller centerchef Lene Grønning, der er leder af Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut.
Alle kan tænke kreativt
Ifølge Lene Grønning har alle mennesker en evne til at tænke kreativt, tænke nyt og til at foreslå løsninger, der udfordrer det eksisterende – uanset alder, beskæftigelse, uddannelse eller interesse. Men, påpeger hun, vejen fra idé til virkelighed er ikke uden udfordringer og faldgruber. Mange vælger at gå iværksættervejen og lægger herefter mange kræfter i at skabe en virksomhed ud fra en enkelt idé, som er opstået.
- Det betyder ofte, at det tager meget lang tid at etablere sig i markedet og få rejst kapital til både markedsføring og produktion. Desværre taber iværksætterne ofte pusten og de gode ideer lægges væk igen. Som opfinder etablerer man ikke egen virksomhed, og derfor kan man beholde fokus på ideen gennem hele udviklingsfasen og arbejde sig frem mod en kommercialisering af ideen gennem licenssalg til eksisterende virksomheder, siger Lene Grønning.
Den metode er derfor en attraktiv og værdiskabende forretningsmodel for både opfinderen og de virksomheder, som ender med at indgå en fælles licensaftale. I denne aftale har virksomheden rettighederne til at sælge produktet eller ydelsen og opfinderen modtager en aftalt royalty af salget.
Danskernes idéer er penge værd
For at skabe indsigt i værdien samt effekterne af Opfinderådgivningens indsats har Teknologisk Institut i 2007, 2010, 2017 og i 2023 indhentet data fra de involverede parter, dvs. opfindere og licenstagende virksomheder.
- Resultatet af effektmålingen i 2023 er baseret på 82 licensaftaler, der er indgået i perioden 2018-2022. Heraf har vi fra de omsætningsmæssigt største licensaftaler udvalgt 20 og målt deres akkumulerede effekter og med et resultat på næsten 2 milliarder danske kroner er det tydeligt, at danskernes ideer er penge værd. De bedste opfindelser opstår når en opfinder ser og løser et konkret behov, som kan have global interesse, siger Lene Grønning.
Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut er finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen som en resultatkontrakt og er gratis til rådighed for alle danskere og de deltagende virksomheder.
Læs mere her: https://opfind.nu
Hent rapporten her: https://opfind.nu/effektmaaling-2017-2021/
Fakta om rapporten:
- Teknologisk Institut har undersøgt de 20 licenstagende virksomheders direkte effekter af den licensaftale de har indgået. Det vil sige virksomhedens omsætning skabt på salg af det eller de produkter, der er baseret på opfindelsen
- Alle omsætningstal er indrapporteret fra de deltagende virksomheder og opdelt i dansk og global omsætning. Dette kan lade sig gøre fordi Opfinderrådgivningen er bekendt med de aftalemæssige vilkår, der er indgået mellem opfinder og virksomhed. Oplysninger er fortrolige, og derfor fremgår de i effektmålingen som en samlet sum for de 20 virksomheder
- Afledte samfundsmæssige effekter af den skabte økonomiske aktivitet såsom skatter og moms etc. er ikke medregnet i effektmålingen. Hertil kommer at afledte effekter i værdikæden som f.eks. underleverandører, salgsled med mere heller ikke er medregnet
- Flere opfindere ud af de 20 opgjorte sager har valgt at modtage et kontant beløb ved overdragelse af en ide til en given virksomhed. Disse beløb er ikke medtaget i effektmålingen, da de ofte er fortrolige mellem opfinder og virksomhed. Fortjenesten til opfinderne i denne effektmåling er derfor den oplyste royalty mellem opfindere og virksomheder i de 15 sager, hvor de forekomme
- Rapporten indeholder flere cases, der er offentlig tilgængelige.
Nøgleord
Kontakter
Centerchef Lene Grønning, Opfinderrådgivningen, Teknologisk Institut, mail: lgr@teknologisk.dk, mobil: 7220 1338
Billeder
![Opfinderrådgivnigen på Teknologisk Institut lander årligt i gennemsnit 15 licensaftaler i danske virksomheder på baggrund af danskernes innovative opfindelser.](/data/images/public/1732641/13782570/df41c36a-8f53-4c0d-b015-44a869a7871d-w_240.jpg)
![Raizer stolen sælges i stort antal verden over, primært til sundhedsvæsnet og plejesektoren. Her bruges den i forbindelse med fald til at løfte en person fra liggende til siddende stilling.](/data/images/public/1732641/13782570/aea49970-5049-43bc-bfb3-321056d5204d-w_240.jpg)
![Brætspillet partners blev opfundet i 1998, men først i 2017 blev dets potentiale for alvor indfriet.](/data/images/public/1732641/13782570/0a2f6167-e73a-4477-b037-b3f5851af087-w_240.png)
![](/data/images/public/1732641/13782570/6eae6c1b-1eff-4d64-8b7d-33c19e43f4c2-w_240.jpg)
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Danske virksomheder viser vejen for cirkulær elektronik20.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tiltag skal gøre det lettere at genbruge, reparere og genanvende elektronik.
Støjende emhætter skaber sundhedsrisiko i danske hjem19.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hver femte dansker slukker for emhætten på grund af støj, viser ny undersøgelse. Eksperter advarer mod øget farlig partikelforurening i køkkenet
Biobaseret bindemiddel til asfalt kan reducere CO2-udledning16.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Biobaserede restmaterialer fra halm eller træ har potentiale til at kunne erstatte fossil olie i bindemidlet bitumen og dermed reducere CO2-udledningen fra asfaltproduktion.
Røntgen og kunstig intelligens skal optimere fødevareproduktion10.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Avanceret røntgenbaseret 3D-billeddannelsesteknologi, kombineret med kunstig intelligens skal hjælpe med automation og kvalitetskontrol af komplekse emner og processer - i første omgang på danske slagterier.
Mindre producenter af plantebaserede fødevarer får hjælp til at gro2.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skræddersyede udviklingsforløb sætter skub i danske SMV’ers produktion af sikre, smagfulde og kommercielt levedygtige plantebaserede fødevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum