Dansk Mærsk-kaptajns identitet brugt til at svindle tusindvis af kvinder
14.2.2024 20:30:00 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
En ny TV 2-dokumentar i to episoder undersøger, hvordan kvinder fra hele verden bliver franarret penge i omfattende kærlighedssvindel.

Det er heldigvis de færreste, der har prøvet at få stjålet og misbrugt deres identitet på internettet. Men selv blandt de mennesker, der har, må Thomas Lindegaard Madsens oplevelse siges at være usædvanlig.
Han arbejder til daglig som kaptajn på et Mærsk-skib og sidder samtidig i selskabets bestyrelse. Men i årevis har bagmænd på sociale medier misbrugt hans identitet til at franarre tusindvis af kvinder store pengesummer i et omfattende svindelnummer.
Den nye TV 2-dokumentar 'Kaptajnen og de 1000 kvinder' dykker ned i svindlen og undersøger, hvordan den foregår, hvem den går ud over, og forsøger at finde dem, der står bag.
Mere end 13.000 svar
Thomas Lindegaard Madsen er i tidens løb blevet kontaktet af rigtig mange kvinder, der tror, at han har svindlet dem. Og der findes da også massevis af falske profiler i hans navn eller med hans billeder.
I dokumentaren indvilliger han i at efterlyse kvinder, der har været ofre for svindlen, for at finde ud af, hvor omfattende problemet er. Det gør han i en video på sine sociale medier-profiler, og flere end 13.000 fra hele verden svarer på opfordringen.
Alene på grund af omfanget har Thomas Lindegaard Madsen derfor også været nødt til at trække sig fra al kontakt med de svindlede kvinder. Han har blandt andet fået hemmeligt nummer og hemmelig adresse for at minimere kontakten.
- Da det her begyndte, og jeg blev kontaktet af de første kvinder, der var blevet svindlet for penge, ville jeg rigtig gerne hjælpe dem. Jeg ville rigtig gerne lytte til deres historier og deres problemer. Og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne. Men det voksede og voksede, og dem, jeg havde kontakt med, blev ved med at ville have mere og mere kontakt med mig. Og det blev simpelthen bare for meget for mig til sidst, forklarer Thomas Lindegaard Madsen i dokumentaren og fortsætter:
- Det fylder rigtig meget. Tanken om, at mine billeder har ødelagt rigtig mange menneskers liv, det er da ubærligt.
I dokumentaren møder vi også nogle af de kvinder, der har været ofre for svindlen, ligesom holdet bag dokumentaren kommer på sporet af bagmændene, der leder til flere steder i udlandet.
Første episode af 'Kaptajnen og de 1000 kvinder' kan ses allerede nu på TV 2 Play. Anden og sidste episode kan ses onsdag 21. februar på TV 2 Play.
Nøgleord
Kontakter
Mathias TraczykPR-konsulent
Dokumentar
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Simon Kvamm udfordrer otte danske musikere i nyt, uforudsigeligt musikprogram på TV 210.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 'Simon siger' kaster Simon Kvamm Mumle, Martin Hedegaard fra Saveus, Peter Sommer, Soleima, Søs Fenger, TopGunn, Katinka og Kristoffer Jessen fra Søn ud i musikalske benspænd, nye samarbejder og uventede fortolkninger. Her gælder kun én regel: De skal gøre alt, hvad Simon siger.
Hav, Sycamore og Blachman er klar til mere 'X Factor'9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når 'X Factor' 2027 rammer skærmen, bliver det igen i år med Benjamin Hav, Drew Sycamore og Thomas Blachman ved dommerbordet og Maria Fantino som vært.
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler i front for '100 knive'- Danmarks største og mest intense kokkekonkurrence8.9.2026 09:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Nyt stort realityprogram med verdenspremiere på TV 2 Play og TV 2
‘Højskolen’ samler politikere og folkelige stemmer til debat på TV 23.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter forårets udgave af ‘Højskolen’, hvor de 12 partiledere var samlet i 24 timer, vender TV 2 nu tilbage med en ny udgave af programmet i forbindelse med Folketingets åbning. Denne gang mødes politikere, debattører og andre danskere over tre programmer på tre forskellige højskoler til debat om tre af tidens store samfundsemner.
Kendte værter i front, når Knæk Cancer igen samler Danmark om kræftsagen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 43 sætter TV 2 og Kræftens Bekæmpelse fokus på kræftsagen. Josephine Højbjerg, Peter Frödin, Petra Nagel og Sarah Grünewald er værter, når indsamlingsshowet 'Knæk Cancer - et show for sagen' er tilbage lørdag 24. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum