1KOMMA5° Danmark

1KOMMA5° rejser op mod 745 millioner kroner i kapital fra tyske storbanker

Del
  • 1KOMMA5° sikrer kapital fra banker til fremtidig vækst og ekspansion

  • Bankerne er BNP Paribas, Deutsche Bank og LBBW, og de tilfører i alt 52,5 millioner euro i første omgang. 1KOMMA5° har som mål at øge finansieringen til over 100 millioner euro som en del af en syndikeret finansieringsstruktur.

  • I tillæg hertil vil flere midler blive investeret i teknologisk udvikling for at fremme udviklingen og udbredelsen af 1KOMMA5°’s softwareplatform “Heartbeat”.

1KOMMA5's showroom i Hamborg.
1KOMMA5's showroom i Hamborg.

KØBENHAVN, Danmark 15. Februar 2024 – I kølvandet på et år med god økonomi, kan 1KOMMA5° tilføje endnu en økonomisk bedrift til samlingen i form af et trecifret millionbeløb i finansiering. Det særligt spektakulære ved denne finansiering er, at pengene kommer fra tre tyske storbanker. 1KOMMA5° understreger dermed deres plads i markedet ved at være i stand til at rejse bankkapital af denne størrelse kun 2,5 år efter virksomhedens grundlæggelse. 

Der er tale om de tre tyske storbanker, BNP Paribas, Deutsche Bank og LBBW, der i alt giver 52,5 millioner euro (ca. 390 mio. DKK)  i første omgang. 1KOMMA5° har som mål at øge finansieringen til over 100 millioner euro (ca. 745 mio. DKK) som en del af en syndikeret låneaftale. Midlerne skal bruges til yderligere vækst og M&A, og derudover skal  kapital investeres i den teknologiske udvikling og udvidelse af software-platformen “Heartbeat”.

Philipp Schröder, co-founder og CEO af 1KOMMA5°: “Vi vil bruge finansieringen til vækst og M&A for at komme tættere på vores mål om at gøre det muligt at leve gratis på vind og sollys for evigt. Samtidigt investerer vi kontinuerligt i teknologisk udvikling og vores softwareplatform Heartbeat.”

Micha Grüber, co-founder og CFO af 1KOMMA5°: “Denne kapitalrejsning er en vigtig byggesten på vej mod kapitalmarkedet, og det er en succes at være ‘bankable’ allerede efter 2,5 år, baseret på en særdeles profitabel forretning.”

I den danske filial af 1KOMMA5° ses nyheden ligeledes med stor glæde, og det fremhæver blot virksomhedens konkurrencedygtige karakter, profitabilitet og gennemgående integritet, mener Tobias Nielsen, CRO i 1KOMMA5° Danmark:

 “1KOMMA5° er jo på mange måder et unikum. De flotte præstationer kan næppe tilskrives én unik ting, men er snarere produktet af en gennemgående unik tilgang. Det gælder nemlig alt fra differentierede produkter og reinvestering i R&D, til exceptionel vækst og utrolige bundlinje-resultater. Jeg kan ikke selv komme på en anden virksomhed, som har haft så meget fart på og samtidig drevet virksomheden med så stor gennemgående integritet."

Aftalen med de tre tyske banker kommer i kølvandet på en Serie B-investering med 215 millioner euro i kapital og yderligere 215 millioner euro i form af geninvesteret kapital fra salgsprovenu, samt investeringen af et dobbeltcifret millionbeløb (euro) i efteråret 2023 fra venturekapitalfonden “2150”. 

– Slut –

Nøgleord

Kontakter

Links

Om 1KOMMA5°

1KOMMA5° er udbyderen af software-platformen "Heartbeat", der skaber et virtuelt kraftværk, som samler og forbinder kundernes solcelleanlæg, husbatterier, varmepumper og ladebokse og dermed i høj grad øger rentabiliteten af netværksforbundne kundesystemer. Virksomheden tilbyder også kunderne en one-stop-shop for køb og installation af individuelle og intelligente energisystemer.

Derudover opkøber clean tech-startupen førende virksomheder inden for el-sektoren med særligt fokus på solcelleanlæg, ladeinfrastruktur og varmepumper, og tilbyder til gengæld entreprenørerne brugen af egne softwareløsninger, centraliserede tjenester, pakkeløsninger, vækstkapital og geninvesteret aktiekapital i 1KOMMA5° Holding.

Målet er at udvikle en Europa-omspændende, markedsførende  hard- og softwareplatform, der er  i stand til at omdanne 500.000 bygninger om året til klimaneutral elproduktion, varme og mobilitet. I øjeblikket driver 1KOMMA5° mere end 72 lokationer med omkring 1.900 ansatte i Danmark, Tyskland, Sverige, Finland, Italien, Spanien og Australien.

Følg pressemeddelelser fra 1KOMMA5° Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 1KOMMA5° Danmark

Håndværkerfradraget er tilbage i 2025: Men er det en bjørnetjeneste for den grønne omstilling?22.11.2024 16:13:51 CET | Pressemeddelelse

Da håndværkerfradraget blev indført tilbage d. 1. juni 2011, var det VK-regeringens forsøg på at understøtte håndværkerbranchen og danskerne generelt med omkostninger til praktisk hjælp til hjemmene efter finanskrisen. Efter at være blevet afskaffet og genindført ad flere omgange gennem årene, genindføres den nu i 2025 som et “grønt håndværkerfradrag”.

1KOMMA5° gør Heartbeat AI til et datterselskab for at udvide udbredelsen af kunstig intelligens i private hjem.21.11.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse

Som et regulært datterselskab, vil 1KOMMA5° Heartbeat GmbH samle al software, som 1KOMMA5° tilbyder, i forberedelsen til at åbne yderligere op for producenter og energileverandører. Virksomheden forventer at investere 100 mio. euro (ca. 750 mio. kroner) i udviklingen af Heartbeat AI de kommende tre år. Allerede i 2025, forventer 1KOMMA5° at indtægten for AI-forretningsområdet rammer et trecifret millionbeløb, og de planlægger også at integrere løsningen for kunder, der allerede har et eksisterende solcelleanlæg fra andre leverandører end 1KOMMA5°s samarbejdspartnere.

1KOMMA5° forstærker sig med endnu en Tesla-ekspert: Fabian Hafner bliver chef for regulatoriske og offentlige anliggender31.10.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse

Den dansk-tyske virksomhed, 1KOMMA5°, har endnu engang oprustet sig ved at gå på jagt hos en af de store amerikanske virksomheder. Denne gang er det Fabian Hafner fra Tesla, som skal hjælpe med at forme fremtidens solenergimarked fra november 2024. Målet for 1KOMMA5° er at redesigne måden, vi genererer, lagrer og distribuerer solenergi, så vi kan blive uafhængige af fossile brændstoffer og reducere CO2-udledning.

Store besparelser på danskernes elregninger: Intelligent energistyring spredes over hele Danmark.10.7.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Intelligent energistyring er, i løbet af de sidste par måneder, blevet spredt ud over det danske kongerige og resten af Europa, hvor der er installeret over 25.000 enheder. Det er nu blevet tydeligt, at den dansk-tyske virksomhed, 1KOMMA5°, har revolutioneret energimarkedet, og har nu også officielt, efter blot 3 år på markedet, formået at blive kåret som markedsleder i Europa.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye