Boligselskabet KoldingBoligselskabet Kolding

Presseinvitation: Kom med til 1. spadestik for 36 nye almene boliger ved Dollerup Sø

Del

Onsdag den 6. marts går byggeriet af de 36 nye almene boliger ved Dollerup Sø i Lunderskov officielt i gang, når første spadestik bliver taget. Pressen er inviteret med. 

Boligselskabet Kolding opfører 36 almene boliger ved Dollerup Sø i Lunderskov. Illustrationen skitserer udbudsprojektet.
Boligselskabet Kolding opfører 36 almene boliger ved Dollerup Sø i Lunderskov. Illustrationen skitserer udbudsprojektet. Vallentin og Haugland A/S.

Både Koldings borgmester Knud Erik Langhoff, formand for Boligselskabet Kolding Bjarne Olesen og formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen vil være til stede.

Bygherrer på projektet er Boligselskabet Kolding og arkitektfirmaet Vallentin og Haugland A/S har tegnet de 36 rækkehuse i den nye boligafdeling ved Dollerup Sø. Totalentreprenørteamet ledes af Egil Rasmussen A/S.

Alle 36 boliger bliver i ét plan og får egen have og eget skur. Den nye afdeling vil bestå af fire forskellige boligtyper på mellem 82 og 107 kvm fordelt på to, tre og fire rum. Facaderne bliver beklædt med tegl i grå nuancer, og boligerne bliver opvarmet med fjernvarme.

De forskellige boligtyper lægger op til en blandet beboersammensætning, da der både er boliger til børnefamilier, seniorer og par.

Indflytningen vil ske etapevis og første etape vil være omkring februar 2025.

Pressen inviteres med til at fejre denne milepæl i projektet.

Tid: Onsdag den 6. marts kl. 10 – velkomst ved formand for Boligselskabet Kolding Bjarne Olesen. 

Sted: Flintevænget 2, 6640 Lunderskov

Læs mere om projektet: 36 nye almene lejeboliger ved Dollerup Sø 

Om Boligselskabet Kolding: Boligselskabet Kolding er en boligforening med 10 afdelinger i Kolding og omegn. Boligerne udlejes i samarbejde med Boligkontoret Danmark, der er et non-profit alment administrationsselskab.

Kontakter

Billeder

Boligselskabet Kolding opfører 36 almene boliger ved Dollerup Sø i Lunderskov. Illustrationen skitserer udbudsprojektet.
Boligselskabet Kolding opfører 36 almene boliger ved Dollerup Sø i Lunderskov. Illustrationen skitserer udbudsprojektet.
Download
Situationsplan over de 36 almene boliger, som Boligselskabet Kolding opfører ved Dollerup Sø i Lunderskov.
Situationsplan over de 36 almene boliger, som Boligselskabet Kolding opfører ved Dollerup Sø i Lunderskov.
Download

Følg pressemeddelelser fra Boligselskabet Kolding

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligselskabet Kolding

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye