Vinder 850.030 kroner i Klasselotteriet og kan endelig gøre gammelt regnskab op
28.2.2024 08:49:32 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Et ældre ægtepar fra hovedstaden vil bruge kæmpegevinst fra Klasselotteriet på at rejse: Den første ferietur skal råde bod på noget, som manden for over 20 år siden blev snydt for.

Rigtigt gode ferierejser kan byde på oplevelser, man aldrig glemmer.
Men det sker også, at det, der for alvor brænder sig fast i hukommelsen, er de oplevelser, som man IKKE får. Sådan er det gået for en pensionist fra hovedstaden, som stadig husker en over 20 år gammel Italiensrejse for noget, han slet ikke fik lov at se.
Derfor var manden slet ikke i tvivl om, hvad han som det første skulle bruge en del af pengene på, da han vandt 850.030 kroner i Klasselotteriet: En ferierejse for ham og konen til Rom, hvor manden har et åbent regnskab at gøre op.
”Vi har været i Rom før, men det er i hvert fald 20 år siden. Vi var kørt derned i bil og boede ude ved kysten, og så var vi taget ind til Rom på en endagstur for at besøge Peterskirken. Men jeg havde kun shorts på, så jeg måtte ikke komme ind. Så måtte jeg pænt stå og vente udenfor, mens min kone var indenfor,” fortæller manden, som glæder sig til ved selvsyn at se, om konen i alle årene har haft ret, når hun har fortalt ham om den storslåede kirkes indre.
”Vi har talt om det i flere år, at vi skulle se at komme tilbage, og nu har vi så købt en rejse. Dengang for over 20 år siden kunne jeg da godt se udefra, at Peterskirken er stor, men altså, jaja, vi har været inde i ret mange ret store kirker rundtomkring i Europa, såeh…” siger manden og lyder en lille smule skeptisk.
Udover turen til Rom, planlægger parret også flere andre rejser, men de er ikke lagt i kalenderen endnu.
”Hvis vi havde vundet for mange år siden, så havde der været flere ting, vi manglede, men det gør vi ikke nu. Og at gå ud og købe noget nyt i stedet for gamle ting, vi har i forvejen, det er jo vanvittigt, synes jeg. Så hellere bruge dem på rejser. Og så gør det jo ikke spor, hvis der er noget tilbage til børnene, når vi stiller træskoene,” siger han med et grin.
Om Klasselotteriet
Klasselotteriet har leveret vinderglæde siden 1753 - det er der ikke mange, der kan prale af. Dermed har lotteriet i flere hundrede år skabt vinderglæde for millioner af danskere og er stadig en af danskernes foretrukne kilder til drømme, underholdning og gevinster, der kan forsøde tilværelsen.
Hver måned findes der således 40.000 vindere, der får del i gevinstpuljen på 52 mio. kr. Man kan blande sine lodder selv eller vælge en pakke med 4 lodder og få 88% i årlig vinderchance.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Christian Eriksen hjem til Fyn? OB er tredjefavorit hos Oddset30.5.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ajax er favorit hos Oddset, men OB’s bånd til Christian Eriksen gør fynboerne til en opsigtsvækkende outsider, hvis landsholdsstjernen forlader den tyske nedrykker Wolfsburg.
Danskerne sætter historisk Eurojackpot-rekord – og i aften er der vanvittige 750 mio. kr. på spil26.5.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge slog danskerne alle rekorder, da de 358.000 gange købte en kupon til Eurojackpot, og dermed spillede med om maxpuljen på 750 mio. kr. Dermed har interessen for at spille med i Eurojackpot aldrig været større. I aften er der for tredje gang i træk 750 mio. kr. – eller trekvart milliard – skattefrie kroner i puljen.
Danske Spil: Fire nye millionærer i Lotto – to deler førstepræmien24.5.2026 08:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved lørdagens trækning i Lotto ramte to heldige danskere plet og deler førstepræmiepuljen på hele 10 millioner kroner. Yderligere to danskere vandt en million hver i Millionærchancen. Se her, hvor heldet ramte.
Overvejede at droppe stamkiosken – så vandt hun 1.000.000 kroner23.5.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter at have spillet Lotto i den samme kiosk uge efter uge og år efter år uden nogensinde at vinde det store, overvejede en kvinde fra Esbjerg at skifte stamkiosken ud, for at se, om det kunne bringe mere held at spille Lotto andre steder… det overvejer hun ikke længere.
Stadig 750 millioner på spil i Eurojackpot – maxpuljen ruller videre22.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For anden trækning i træk er der i aften 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje. Det er så stor en gevinst, at der også er råd til de allerstørste drømme…
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum