2024 kom godt fra start med over 800 nye ladepunkter
13.2.2024 06:00:00 CET | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Danmark fik 852 nye offentligt tilgængelige ladepunkter i januar, hvoraf 76 var lynladepunkter. Det glæder De Danske Bilimportører, der dog samtidig kommer med klar opfordring til kommunerne om at sætte tempoet op.

Ved udgangen af januar nåede danmarkskortet op på 18.220 offentlige ladepunkter. Det er 84 procent flere end ved udgangen af januar 2023. I samme periode er antallet af lynladepunkter vokset med 92 procent. Udviklingen betyder, at færre elbiler nu skal deles om hvert ladepunkt, hvilket gør nemmere at være elbilist i Danmark - men der skal mere turbo på:
“Der er fart på elbilsalget i Danmark, og det kommer kun til at gå endnu stærkere de kommende år. Det kræver derfor også et markant højere tempo på udrulningen af ladestandere i Danmark, så alle elbilejere har adgang til opladning. Flere ladestandere vil også medføre, at flere bilejere hurtigere tør tage springet fra fossil bil til elbil, hvilket er til gavn for den grønne omstilling,” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Den netop indgåede politiske aftale, der giver kommunerne mulighed for at indføre nulemissionszoner, kommer til at stille markant større krav til ladeinfrastrukturen. Indførelsen af nulemissionszoner kommer nemlig til at sætte endnu mere strøm til elbilsalget:
"Selvom nulemissionszoner kun indføres i et begrænset omfang, vil det alligevel få afgørende betydning for udbredelsen af elbiler. Folk vil som udgangspunkt ikke eje en bil, der ikke kan køre i hele Danmark. Bilisterne vil ikke begrænses, og er følsomme overfor usikkerhed. Det understreger endnu engang behovet for en markant flere ladestandere i Danmark," siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
For at sikre tilgængelig opladning for alle, har De Danske Bilimportører foreslået at indføre laderet, hvilket vil give elbilister, der bor i etageejendom, mulighed for at kræve, at der opsættes en ladestander ved deres bolig. Læs mere om forslaget her.

Pressefoto
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører
Gengivelse af tal og statistikker bedes kildeangivet: Zapup.eu Chargex Analytics Bilstatistik.dk
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørDe Danske Bilimportører
Tlf:30 16 10 04mr@bilimp.dkKristine VindKonsulentDe Danske Bilimportører
Tlf:31369066kbv@bilimp.dkDe Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
Om De Danske Bilimportører
De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilproducenternes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Ny rekord: 97% af nye biler til private i juli var elbiler1.8.2026 12:14:13 CEST | Pressemeddelelse
Også over sommeren dominerede elbilen det danske bilsalg med en ny rekord.
Over 1,2 millioner nye elbiler i EU i første halvår23.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver femte nye bil i EU var elektrisk i årets første seks måneder, og Danmark fastholder sin position som det land med den højeste elbilandel blandt medlemslandene.
Cabrioletsæsonen er i gang - og flere kører på strøm21.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cabrioletsæsonen er skudt i gang, og den åbne bil er i stigende grad blevet elektrisk. Nye tal fra Mobility Denmark viser, at der nu er over 31.000 cabrioleter i Danmark.
Danmark sakker bagud på den grønne omstilling af tunge lastbiler i Norden16.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark var bagefter Norge og Sverige i anskaffelsen af tunge nulemissionslastbiler i andet kvartal. Politisk vilje kan dog sætte skub i omstillingen af markedet.
Eksplosiv vækst i bilparkens batterikapacitet14.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbilernes voksende batterikapacitet kan med intelligent opladning blive en vigtig nøgle til at aflaste et presset elnet og udnytte mere grøn strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum