Tjek din kupon: Her blev millionerne vundet i Lotto i weekenden
12.2.2024 10:09:52 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Mens ungerne rendte rundt som prinsesser og superhelte og slog katten af tønden – så kunne to heldige danskere passende klæde sig ud som nyslåede millionærer til fastelavn: De vandt begge 1.000.000 i Lotto.

En million kroner. Helt skattefrit, lige ind på kontoen.
Sådan kan to heldige danskere sige til sig selv i dag. De var nemlig heldige og vandt ekstratrækningen Millionærchancen efter den ordinære trækning i Lotto lørdag aften – og dermed vandt de hver især 1.000.000 kroner. Eller.. rettere, så kan den ene af vinderne glæde sig, den anden ved det måske ikke engang endnu. Måske er det dig – så tag lige og tjek din kupon igen.
Det gælder især, hvis du spillede en kupon med 10 rækker i Meny i Bagsværd.
For det var her, den ene – uafhentede - million blev vundet.
Den anden million-gevinst gik til en heldig kunde fra Vejle Kommune, der havde spillet med via sin mobil, så her går pengene ind på kontoen helt af sig selv.
”Her fra Danske Spil skal der lyde et kæmpestort tillykke til ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier, også selvom det sker hver eneste uge hele året rundt,” siger fra Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
Mens der var to heldige vindere af Millinærchancen, så var der for anden uge i træk ingen vindere af førstepræmien: Ingen fik syv rigtige, og det betyder, at førstepræmiepuljen næste lørdag er helt oppe på 12 millioner kroner. Det er nok også værd at tage med.
Vindertal, Lotto 10.februar
4, 13, 15, 18, 20, 22, 32
Tillægstal, Lotto 10.februar
17
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Holger Rune er favorit hos både Danske Spil og kunderne29.9.2026 14:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Holger Rune i nat træder på banen i Tokyo, er det - trods en meget lang skadespause - som favorit.
Danske Spil og Eurojackpot sætter 578 millioner på spil i aften29.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I aftenens trækning i Eurojackpot er der ikke mindre end 578 millioner kroner i førstepræmiepuljen – med sådan en gevinst er der ingen grund til at lade sig nøjes med dårligt vejr.
Danske Spil sender millioner til Jylland28.9.2026 09:42:18 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge landede Danske Spils største gevinster alle vest for Storebælt. To hele millioner, og en halv, landede i Jylland – se her, hvor:
Danske Spil: Mads P. er VM-underdog27.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver op ad bakke for de danske ryttere ved VM i cykling på landevej på søndag: Danske Spil tror mest på en belgisk verdensmester. Danske Spils kunder er mere optimistiske på danskernes vegne.
Vandt million i Lotto og gav den gas: Så lukkede banken kortet26.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra Frederikssund Kommune skruede så højt op for forbruget, da han vandt i Lotto, at banken straks lukkede dankortet: ”Vi havde ’et usædvanligt handelsmønster’.”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum