Stor stigning i anmeldelser: Her oplever flest bilister huller i vejene
Det danske vejr er hård ved vejene, og det kan aflæses i antallet af anmeldelser om huller i kørebanen, hvor der er sket en fordobling de seneste år. Og her er en række veje mere udsatte end andre. Det viser en ny opgørelse, som Vejdirektoratet har foretaget for Autoparts24.
Hvis du har en oplevelse af, at der er stadig flere huller i kørebanen, så er du formentlig ikke den eneste.
Siden 2021 er antallet af henvendelser til Vejdirektoratet om huller i kørebanen nemlig fordoblet fra 581 anmeldelser i 2021 til 1039 anmeldelser i 2023. Og alene i januar i år var der en stigning i antallet af anmeldelser på næsten 60 procent i forhold til samme måned sidste år.
Det viser en ny opgørelse, som Vejdirektoratet har foretaget for Autoparts24.
Og selvom det kan være frustrerende for bilister at opleve de hårde bump og voldsomme ryk i rattet, så er det formentlig en virkelighed, vi må vænne os til på grund af det stadig vådere vejr herhjemme, lyder det fra Troels Meier, der er direktør i Autoparts 24.
Han opfordrer derfor til, at man generelt tager sig en række forholdsregler som bilist, så man så vidt muligt undgår skader på bilen.
- Kører man i et hul på vejen, kan det give skader på både hjul, dæk og støddæmpere. Og derfor gælder det om at være ekstra forudseende og sænke farten, hvis man oplever, der er huller i vejen, siger han.
Derudover vil et korrekt dæktryk både være med til at afbøde eventuelle skader, ligesom de vil sikre et bedre vejgreb, hvis man forsøger at undvige at køre i et hul.
Og i takt med at vejret er årsag til et stigende antal huller, vil der også være et stigende behov hos myndighederne for at kende til deres placering, så de kan blive udbedret, og derfor opfordrer Troels Meier til, at man benytter sig af de forskellige muligheder for at gøre opmærksom på hullerne.
- Selvom der kan være en række praktiske udfordringer, så bliver der arbejdet hårdt på at få lukket de mange huller i vejene. Men de er nødt til at kende placeringen på hullerne, og derfor er det en stor hjælp, når de bliver indberettet på de forskellige 'giv et praj-ordninger'.
De ti veje med flest indberetninger om huller i kørebanen*
- Potterhusvej, Aabenraa (25)
- Svendborgvej, Faaborg (22)
- Sundbrovej, Svendborg (17)
- Skolekrogen, Værløse (17)
- Petersmindevej, Kolding (16)
- Sønderjyske Motorvej (16)
- Volderslevvej, Odense S (15)
- Sundsvej, Herning (15)
- Slåenvej, Kolding (14)
- Jægersborgvej, Lyngby, Gentofte (14), Reventlowsvej, Faaborg (14)
* Anmeldelser gælder kun til de statsveje, der er drevet af Vejdirektoratet. **Det samme hul kan godt være indberettet flere gange. ***Tallene dækker over perioden 1.1 2021 til 26.01 2024.
Om Autoparts24
Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.
Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Her er de farligste steder at køre bil i Europa26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens vi herhjemme de seneste år har fået nedbragt antallet af døde i trafikken betragteligt, så er der stadig store udfordringer i andre lande i Europa, hvor op til tre gange så mange dør i trafikken. Det viser en rapport fra EU-kommissionen.
Stor stigning i udenlandske bilister, der får bøde i miljøzoner20.11.2025 11:45:00 CET | Pressemeddelelse
Der er sket en stor stigning i antallet af udenlandske bilister, der får bøder for at køre ind i miljøzonerne i landets fire største byer. Samtidig bliver op mod hver tredje bøde ikke betalt. Det viser nye tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Autoparts24.
Medie: EU overvejer at tvinge biler til skrot4.11.2025 09:54:12 CET | Pressemeddelelse
Fremover skal det højest være tilladt at afmelde et køretøj i 12 eller 18 måneder, før man modtager et krav om at skrotte bilen. Målet er at få flere europæere til at skrotte deres biler. Sådan lyder det i et endnu ikke offentliggjort udkast til ny EU-lovgivning, ifølge et svensk medie.
Guide: Sådan får du elbilen til at køre langt i kuldegrader16.10.2025 10:53:43 CEST | Pressemeddelelse
Når temperaturen går ned, går de fleste elbilers rækkevidde også markant ned. Men med en række justeringer i kørslen er det muligt at øge bilens ydeevne betragteligt og spare penge samtidig.
Her er de seneste års største bøder for spirituskørsel i Danmark12.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Spirituskørsel er ikke kun livsfarligt for en selv og alle andre i trafikken. Det kan også blive en særdeles dyr omgang, hvis du bliver stoppet med alkohol i blodet. Her skal promillen nemlig ganges med din månedsløn, og det har ført til enorme bøder herhjemme. Det viser nye tal, som Anklagemyndigheden har udleveret til Autoparts24.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum