Stor stigning i anmeldelser: Her oplever flest bilister huller i vejene
Det danske vejr er hård ved vejene, og det kan aflæses i antallet af anmeldelser om huller i kørebanen, hvor der er sket en fordobling de seneste år. Og her er en række veje mere udsatte end andre. Det viser en ny opgørelse, som Vejdirektoratet har foretaget for Autoparts24.
Hvis du har en oplevelse af, at der er stadig flere huller i kørebanen, så er du formentlig ikke den eneste.
Siden 2021 er antallet af henvendelser til Vejdirektoratet om huller i kørebanen nemlig fordoblet fra 581 anmeldelser i 2021 til 1039 anmeldelser i 2023. Og alene i januar i år var der en stigning i antallet af anmeldelser på næsten 60 procent i forhold til samme måned sidste år.
Det viser en ny opgørelse, som Vejdirektoratet har foretaget for Autoparts24.
Og selvom det kan være frustrerende for bilister at opleve de hårde bump og voldsomme ryk i rattet, så er det formentlig en virkelighed, vi må vænne os til på grund af det stadig vådere vejr herhjemme, lyder det fra Troels Meier, der er direktør i Autoparts 24.
Han opfordrer derfor til, at man generelt tager sig en række forholdsregler som bilist, så man så vidt muligt undgår skader på bilen.
- Kører man i et hul på vejen, kan det give skader på både hjul, dæk og støddæmpere. Og derfor gælder det om at være ekstra forudseende og sænke farten, hvis man oplever, der er huller i vejen, siger han.
Derudover vil et korrekt dæktryk både være med til at afbøde eventuelle skader, ligesom de vil sikre et bedre vejgreb, hvis man forsøger at undvige at køre i et hul.
Og i takt med at vejret er årsag til et stigende antal huller, vil der også være et stigende behov hos myndighederne for at kende til deres placering, så de kan blive udbedret, og derfor opfordrer Troels Meier til, at man benytter sig af de forskellige muligheder for at gøre opmærksom på hullerne.
- Selvom der kan være en række praktiske udfordringer, så bliver der arbejdet hårdt på at få lukket de mange huller i vejene. Men de er nødt til at kende placeringen på hullerne, og derfor er det en stor hjælp, når de bliver indberettet på de forskellige 'giv et praj-ordninger'.
De ti veje med flest indberetninger om huller i kørebanen*
- Potterhusvej, Aabenraa (25)
- Svendborgvej, Faaborg (22)
- Sundbrovej, Svendborg (17)
- Skolekrogen, Værløse (17)
- Petersmindevej, Kolding (16)
- Sønderjyske Motorvej (16)
- Volderslevvej, Odense S (15)
- Sundsvej, Herning (15)
- Slåenvej, Kolding (14)
- Jægersborgvej, Lyngby, Gentofte (14), Reventlowsvej, Faaborg (14)
* Anmeldelser gælder kun til de statsveje, der er drevet af Vejdirektoratet. **Det samme hul kan godt være indberettet flere gange. ***Tallene dækker over perioden 1.1 2021 til 26.01 2024.
Om Autoparts24
Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.
Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
København: Udenlandske bilister har ubetalte p-afgifter for stort millionbeløb26.8.2025 13:06:29 CEST | Pressemeddelelse
De seneste fire år er der blevet udstedt næsten 100.000 parkeringsafgifter til udenlandske bilister i København, men det er kun under halvdelen, der er blevet betalt. Samlet set løber det op i ubetalte afgifter for mindst 28 millioner kroner. Det viser nye tal, som Autoparts24 har fået udleveret af Københavns Kommune.
Interview med Allianz: Derfor går vi forrest med brugte reservedele15.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der sker store ting på det tyske marked for brugte reservedele, hvor flere analyser peger på årlige væksrater i salget på ti procent. Her spiller Tysklands største forsikringsselskab, Allianz, en afgørende rolle, og i et nyt interview med Autoparts24 fortæller de om deres foreløbige erfaringer og tanker om fremtiden.
Autoparts24 udvider i Holland30.6.2025 08:24:03 CEST | Pressemeddelelse
Autoparts24 udvider nu sit europæiske netværk med en række ophuggere i Holland, der skal være med til at supplere de nuværende europæiske leverandører og imødekomme den stigende efterspørgsel fra Benelux, hvor salget har været i markant stigning de seneste år.
Ny undersøgelse: Brugte reservedele giver massiv CO2-besparelse26.3.2025 10:06:28 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun omkostningerne, der bliver holdt nede, når der bliver benyttet brugte reservedele ved bilreparationer. De grønne reparationer er samtidig en stor gevinst for klimaet. Det viser en ny omfattende undersøgelse, som British Association for Vehicle Recycling og Allianz står bag.
Brugte biler bliver sendt fra Danmark til Østeuropa i tusindvis20.2.2025 09:09:37 CET | Pressemeddelelse
Hvert år bliver omkring 25.000 brugte biler eksporteret fra Danmark til udlandet. Og her er det særligt en række lande i Østeuropa, der er destinationen. Det viser nye tal, som Motorstyrelsen har udleveret til Autoparts24. Men den store eksport møder kritik for at være en potentiel risiko for både miljø og trafiksikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum