Varde Kommune har knækket koden for udtagning af lavbundsjorde
Nye tal fra Landbrugsstyrelsen viser et rekordhøjt ansøgningstal til udtagningsprojekter inden for lavbundsjorde og vådområder. Her står Varde Kommune for hele seks ud af 14 realiseringsprojekter. Men projekterne bliver kun til virkelighed med opbakning fra de lokale lodsejere. En kode Varde Kommune har knækket.

KLIMA
Regeringen har en ambition om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord til genopretning af vådområder inden 2030, da lavbundsjordene står for halvdelen af landbrugets samlede CO2-udledning.
Udtagningen går mange steder langsomt, men ikke i Varde Kommune.
I Landbrugsstyrelsens seneste ansøgningsrunde for lavbunds- og vådområdeprojekter, står Varde Kommune bag hele seks ud af de 14 ansøgte realiseringsprojekter. Dermed fortsætter kommunen med at gå forrest, når det kommer til realisering og forundersøgelse af udtagningsprojekter.
Samlet set er der blandt alle ansøgere hos Landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til 14 nye realiseringsprojekter og 41 nye forundersøgelser for i alt 411,7 millioner kroner.
Succesen findes i et stærkt lokalt samarbejde
Mange af udtagningsprojekterne i Varde Kommune opstår nedefra på baggrund af henvendelser fra lodsejerne, der gerne vil udlægge dele af deres jord til udtagningsprojekter eller blive klogere på mulighederne herfor.
At lodsejerne selv er idémagerne bag udtagningen af lavbunds- og vådområdeprojekterne, har stor betydning for realiseringen og forundersøgelserne af de mange hektar jord, der udtages til projekter, som finder sted i Varde Kommune.
Fælles for projekterne er, at de bliver til gennem et stærkt og løsningsorienteret samarbejde mellem de lokale lodsejere, kommunen og landbrugsorganisationerne.
Citat
Preben Friis-Hauge, formand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune:
”Det er en fællesopgave at nå i mål med den grønne omstilling, og her har vi som stor landbrugskommune et ansvar. Derfor er udtagning af lavbundsjorde mere aktuel end nogensinde før, men vi lykkes kun med gode samarbejder. Vi skal lytte til hinanden, og derfor sætter vi os ned og drikker en kop kaffe med landmændene og hører på deres idéer. For det er gennem dialogen, at vi finder ud af, at vi har de samme ønsker for fremtidens grønne omstilling.”
Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening:
"Et stort fokus i den grønne omstilling af landbruget er udtagning af lavbundsjorde, og det afspejles også i de henvendelser vores medlemmer kommer med. Her oplever vi stor interesse fra landmænd og lodsejere, som ønsker at undersøge deres muligheder for at indgå i udtagningsprojekter. Motivationen og incitamentet kommer fra lodsejerne selv, og i samspil med det suveræne og tætte samarbejde, der er mellem udtagningskonsulenterne i SAGRO, Sydvestjysk Landboforening og Varde Kommune, mener vi, at det er vejen frem til en succesfuld udtagning af landbrugsjorderne. Varde Kommune tager ikke blot politisk ansvar, men viser også stor vilje til at hjælpe landbruget med at komme i mål.”
Fakta
- Varde Kommune er i gang med at realisere vådområdeprojektet Ulvemosen, og har søgt om realisering af yderligere otte udtagningsprojekter med et samlet areal på 704 hektar lavbundsjorde.
- Derudover er Varde Kommune i gang med at forundersøge syv udtagningsprojekter og har søgt midler til forundersøgelse af yderligere fire udtagningsprojekter med et samlet areal på 1029 hektar lavbundsjorde.
Kontakter
Preben Friis-HaugeFormand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune
Tlf:60 21 45 44prfh@varde.dkRikke BernhardKommunikationsmedarbejder
Tlf:21 83 71 89ribe@varde.dkOm Varde Kommune
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- En del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Presseinvitation: Valgaften på Varde Rådhus12.11.2025 14:06:32 CET | Pressemeddelelse
Varde Rådhus bliver valgaftenens politiske centrum. Her samles kandidater og partier til valgcafé for at følge valgresultaterne og konstituere sig.
Kom til valgdebat med Clement Kjersgaard21.10.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalvalget er på trapperne, men hvor skal krydset sættes? Det kan borgerne i Varde Kommune blive klogere på, når der tirsdag den 11. november afholdes valgdebat på Varde Rådhus med Clement Kjersgaard som moderator.
Kommunalvalg: Her er kandidaterne i Varde Kommune6.10.2025 15:40:14 CEST | Pressemeddelelse
Den 18. november går borgerne i Varde Kommune mod stemmeurnerne for at beslutte, hvem der skal sidde i det kommende byråd. 74 kandidater har meldt deres kandidatur.
Kommune-banko og fællesspisning: Bliv klar til valget30.9.2025 09:30:15 CEST | Pressemeddelelse
Der spilles om fuld plade den 22. oktober, når Varde Kommune og Det Boligsociale Team inviterer til banko og fællesspisning på Rådhuset. Formålet er at klæde deltagerne godt på til det kommende valg.
Budgetaftale: Millioner til velfærd og stærkere lokalsamfund12.9.2025 11:59:42 CEST | Pressemeddelelse
Borgerne i Varde Kommune får velfærd for 100 millioner mere frem mod 2029. Samtidig afsættes midler til at styrke kommunens mange lokalsamfund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum