Hovedstadsturisme i solidt corona-comeback
Ambitionerne fra genopretningsplanen Comeback Copenhagen 2023 er overgået, og nye overnatningstal støtter op om, at turisme i København er tilbage i topform med rekordresultat.
Hovedstadsturisme er stærkt tilbage efter corona-pandemien betød et drastisk fald i antallet af turister. Nu er ambitionerne i genopretningsplanerne nået med et rekordresultat. De seneste tal for overnatninger på hovedstadens hoteller mm. viser, at genopretningen har taget så meget fart, så turismen nu ligger ca. 18,2 pct. over 2019-niveau. Det er nyt rekordniveau. Derudover er det også en stigning på 10,8 pct. sammenlignet med 2022.
Der er fortsat stort potentiale for turismen og derfor fokuserer regeringens fokus på at skabe endnu bedre vilkår for dansk turisme.
Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:
”Turismeerhvervet tog et hårdt slag under covid-19, og derfor er det imponerede, at det kun har taget to år at vende skuden. Det er et tydeligt tegn på, at genopretningsplanen har haft en god effekt, og at det har betalt sig at investere i en målrettet genopretning af turismen. At vores hovedstad giver vores internationale konkurrenter kamp til stregen, når det kommer til flest overnatninger, viser, at København er en europæisk spydspids med en bred palette af oplevelser for turister. Og det er ikke kun hovedstaden, vi ser levere solide resultater, for turismen i hele landet har vist rekord på rekord, med flotte overnatningstal, høj score på en imødekommende befolkning og skønne naturoplevelser.”
Overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen, udtaler:
“Flere besøgende og turister skaber mere byliv, flere arbejdspladser og er godt for hovedstadens kulturliv, butikker, hoteller og restauranter. Derfor er det rigtig positivt, at København er kommet stærkt tilbage efter corona. Jeg er samtidig glad for, at vi med genopretningsplanen har et særligt fokus på en bæredygtig omstilling af turismebranchen, både når det gælder den grønne udvikling af vores by og hverdagslivet i Københavns kvarterer.”
Kultur- og fritidsborgmester i København Mia Nyegaard, udtaler:
”Det er godt, at turismen slår rekord. Det er til gavn for både København, erhvervslivet og udviklingen af vores by. Rekorden er nok et udtryk for en blanding af både konjunkturer, genåbningen, flere store events og genopretningsplanen. Med rekordmange turister bliver det vigtigt at se på, hvordan vi får turister rundt i hele byen. København er så meget mere end centrum, Langelinie og Strøget. Vi skal have fremmet hverdagsturismen, så man på sit besøg i København også kommer til Nordvest og Valby, og oplever hvordan det er at være ’rigtig’ københavner og får en fornemmelse af alle de kvarterer og stemninger, der er i København. Det kræver af os, at vi får mere metro, flere cykelruter og i det hele taget bliver ved med at udvikle byen, så den bliver ved med at være en af verdens allermest attraktive storbyer både at leve i og besøge.”
Administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, Mikkel Aarø-Hansen, udtaler:
”Takket være en ekstraordinær investering er det lykkes at skabe ekstraordinære resultater. Vi har sammen vendt den største krise for hovedstadens turisme nogensinde til fremgang - og vi står nu stærkere end vores internationale konkurrentbyer. Men opgaven er langt fra færdig. Over de kommende år har vi en stor opgave med at forene en lang række væsentlige samfundshensyn: Vi skal udnytte de mange tusinde nye hotelværelser til at styrke turismen året rundt. Skabe varig beskæftigelse til borgere uden for arbejdsmarkedet. Og samtidig skabe en grøn og bæredygtig omstilling af turismen. Det kæver helt ny handling og et fortsat stærkt offentligt-privat samarbejde.”
De to genopretningsplaner Comeback Copenhagen 2021 og Comeback 2023 blev til i samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen.
Turismeindsatsen i hovedstaden er integreret på tværs af segmenter og forretningsområder. Og her har der været sat ekstra turbo på arbejdet med at tiltrække storbyturister, møder, kongresser, events, flyruter og krydstogtanløb og samtidig omstille destinationen til en ny markedssituation og ikke mindst sætte fart på den bæredygtige omstilling af hovedstadens turisme.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Dansk erhvervsliv i stort OL-fremstød26.7.2024 11:17:18 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Paris for at deltage i et stort dansk erhvervsfremstød og åbningsceremonien ved de Olympiske Lege. Centrum for erhvervsfremstødet er Danmarks pavillon ved Danmarkshuset i Paris. Pavillonen er bygget op om dansk erhvervslivs styrkepositioner inden for design, fødevarer, sundhed og bæredygtige løsninger.
Det Blå Danmark sætter sejl mod grønt gearskifte29.6.2024 10:00:16 CEST | Pressemeddelelse
Geopolitiske spændinger og øget protektionisme har skabt nye udfordringer for Det Blå Danmark. Samtidigt investerer lande som Kina og USA massivt i den grønne omstilling og truer europæiske virksomheders konkurrenceevne. Derfor nedsætter regeringen nu et nyt vækstteam, der skal sikre, at Danmark fortsætter med at være først på de nye grønne bølger og også i fremtiden er en globalt førende søfartsnation.
Nu træder ændringer i Danmarks havplan i kraft28.6.2024 09:02:31 CEST | Pressemeddelelse
Ændringerne til Danmarks havplan er nu udstedt. Den samlede havplan indeholder vigtige elementer for naturen og klimaet med bl.a. strengere naturbeskyttelse og op til ca. 30 pct. af havarealet til vedvarende energi.
Supercomputer giver forspring til dansk innovation27.6.2024 14:34:03 CEST | Pressemeddelelse
En af verdens kraftigste AI-supercomputer kommer til Danmark og sætter danske virksomheder og udvikling på verdenskortet. Teknologien spænder bredt og kan hjælpe med at forstærke danske styrkepositioner inden for alt fra life science til den grønne omstilling.
Alliance blæser til kamp mod tech-giganter24.6.2024 12:42:32 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen præsenterer i dag en alliance med en række børneorganisationer om en tryg hverdag for børn og unge i en god balance mellem det fysiske og digitale liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum