Ny dyrevelfærdsaftale er god for kyllingerne
Fødevareministeren har netop præsenteret en længe ventet dyrevelfærdsaftale, der med bred politisk opbakning sigter på at løfte dyrevelfærden i Danmark. I dyreværnsorganisationen Anima glæder man sig over, at turbokyllinger spiller en fremtrædende rolle i aftalen.

Et fuldt stop for statslige indkøb af turbokyllinger, ambitioner om et EU-forbud og en arbejdsgruppe, der skal anvise mulige forbedringer i Danmarks slagtekyllingeproduktion, der årligt producerer cirka 100 millioner dyr.
Regeringen og en række partier er blevet enige om disse initiativer for at mindske lidelserne i danske kyllingestalde. Hos Anima betegner man det som betydelige skridt i den rigtige retning:
“Vi er glade for, at kyllingerne fylder i dyrevelfærdsaftalen. Det betyder noget, at man fra Christiansborg siger klart og tydeligt, at det skal være slut med turbokyllinger. Selvom vi havde foretrukket et forbud, så tager politikerne nogle betydelige skridt i den rigtige retning med de her initiativer”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
Turbokyllinger er avlet til ekstrem vækst, som medfører massive velfærdsproblemer for kyllingerne, og Anima har længe arbejdet på at få dem ud af de danske kølediske:
“De fleste store detailaktører har heldigvis forpligtet sig på, at det skal være slut med turbokyllingerne, men eksempelvis Coop opfører sig ekstremt fodslæbende og uansvarligt og vil slet ikke forpligte sig på en udfasning. Vi tror på, at signalet fra Christiansborg vil være med til at give dem det sidste skub”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
Tager ikke livtag med dyrelandbruget
Anima har dog ikke kun positive ting at sige om den nye dyrevelfærdsaftalen, som ifølge organisationen skøjter hen over mange af de helt store problemer i dyrelandbruget:
“Til trods for, at regeringen har flertal, har den tydeligvis ikke det politiske mod til at tage livtag med dyrelandbruget. Når det kommer til eksempelvis fiksering af søer og pattegrisdødelighed er initiativerne i aftalen desværre totalt slappe”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
Han henviser blandt andet til, at et opgør med ekstrem fiksering af søer har meget lange udsigter, og at aftalen ikke rummer konkrete tiltag til at sænke pattegrisedødeligheden, som fortsat betyder, at hver fjerde pattegris dør som spæd.
I aftalen er der imidlertid også sat midler af til at understøtte en hurtigere udfasning af Danmarks sidste burægproduktioner, hvilket får ros fra Anima, ligesom organisationen glæder sig over, at regeringen vil arbejde videre med blandt andet strengere straffe for dyremishandling og undersøge mulighederne for implementering af alternativer til masseaflivning af hanekyllinger.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkAnima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Dyreværnsorganisationer afleverer 300.000 underskrifter til islandsk minister: Luk blodfarmene!20.10.2025 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag afleverer syv dyreværnsorganisationer 300.000 underskrifter til den islandske industriminister. Organisationerne kræver, at Island lukker sine berygtede blodfarme, hvor drægtige hopper tappes for store mængder blod. Afleveringen sker netop som medicinalvirksomheden Ísteka skal til at søge om fornyelse af sin tilladelse til at bruge hesteblodet.
Polen stemmer for at forbyde pelsavl17.10.2025 15:30:48 CEST | Pressemeddelelse
I dag har det polske parlament stemt for et forbud mod pelsavl. Den nye lov, som vil udfase landets mink- og rævefarme, fik opbakning fra et overbevisende flertal. Dyreværnsorganisationen Anima jubler over forbuddet, der er et vink med en vognstang til danske politikere, som måske har været misinformerede i spørgsmålet.
25 organisationer i fælles opråb: Ingen dispensation til dårlig dyrevelfærd9.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen arbejder målrettet for, at danske minkavlere kan få dispensation til at fortsætte produktionen på trods af, at mink er kommet på EU’s liste over invasive arter. Det møder nu hård kritik fra 25 organisationer, der i et brev til EU-Kommissionen opfordrer til, at Danmark får afslag på ansøgningen.
Endelig retfærdighed for dyrene: Anima jubler over planer om markant strafskærpelse10.9.2025 10:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop meldt ud, at den nu vil skrive grov dyremishandling ind i straffeloven med en strafferamme på op til seks års fængsel. Det vækker stor glæde i dyreværnsorganisationen Anima, som i flere år har kæmpet for netop dette. Der er tale om et skelsættende løft af dyrenes status i retssystemet, lyder det fra organisationen.
Ingen straf trods rædsler på minkfarm: 34 skadede dyr aflivet1.9.2025 15:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister kaldte i samråd billeder af skambidte mink ubehagelige at kigge på. Men en netop offentliggjort afgørelse fra politiet har frikendt avlerne ved ikke at rejse sigtelse i sagen. Dermed er det klart, at voldsomme skader og syge dyr accepteres på de genåbnede danske minkfarme. Politikere og dyrevenner raser over, at regeringen ikke griber ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum