AUH er i år Danmarks bedste hospital til kræftbehandling og på hjerte-kar området
9.2.2024 09:05:42 CET | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
I dag kårer nyhedsavisen Dagens Medicin de bedste hospitaler inden for de otte hyppigste forekommende kræftformer i Danmark og palliativ behandling, og i år bliver AUH ligesom i 2022 kåret som Danmarks Bedste Hospital til kræftbehandling.

Af de ni kræftbehandlingsområder, som kåres i dag, vinder AUH tre førstepladser for henholdsvis lungekræft, blærekræft og palliativ behandling. Det sker på baggrund af landsdækkende kvalitetstal.
- Kåringen af AUH som Danmarks bedste til behandling af kræft i 2024 er en anerkendelse af det høje kvalitetsniveau hospitalets virkeligt dygtige og dedikerede medarbejdere hver dag er med til at sikre for vores kræftpatienter i forhold til udredning, diagnosticering, behandling og pleje. Vi vinder, fordi vi har nogle stærke faglige fællesskaber på tværs af afdelinger og mange faggrupper, der er eminente til at samarbejde ikke blot internt på hospitalet, men også med andre hospitaler både i Region Midtjylland og på landsplan, siger AUH's lægefaglig direktør, Michael Braüner Schmidt.
Kåret som Danmarks bedste på hjerte-kar området den 26. januar
Det er kun 14 dage siden, at AUH senest kippede med flaget og hyldede medarbejderne, da Dagens Medicin den 26. januar kårede hospitalet som Danmarks Bedste Hospital 2024 på hjerte-kar området – for andet år i træk på baggrund af kvalitetsdata.
Her vandt hospitalet tre ud af ni mulige førstepladser for henholdsvis isoleret bypass (delt førsteplads med Rigshospitalet), perifer bypass og carotis trombendarterektomi – og flotte placeringer på de resterende behandlingsområder, gjorde AUH til samlet vinder af hjerte-kar området.
- AUH vandt også for landets bedst til hjerte-kar sidste år, og at vi igen i år bliver Danmarks Bedste til hjerte-kar er en understregning af, hvor ihærdigt medarbejderne arbejder i det daglige for at højne kvaliteten inden for alle behandlingsområderne for hjerte-karsygdomme både medicinsk og kirurgisk. Det vidner om medarbejdernes tårnhøje faglige niveau og også deres tilgang til hele tiden at arbejde med både at forbedre eksisterende behandlinger og opfinde nye metoder til gavn for ikke blot AUH's, men hele Danmarks hjertepatienter, udtaler lægefaglig direktør, Michael Braüner Schmidt.
Kontakter
Louise Kastrup ScheibelKommunikationsrådgiverLedelse og Kommunikation
Tlf:2977 7658lousce@rm.dkBilleder
Links
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Epilepsi i barndommen kan sætte spor langt ind i uddannelseslivet19.8.2026 09:15:25 CEST | Pressemeddelelse
Børn med epilepsi får i gennemsnit lavere karakterer og har sværere ved at komme videre i uddannelsessystemet end børn uden epilepsi. Det viser et stort dansk registerstudie, der har fulgt næsten 1,2 millioner danskere fra ungdomsårene og op til 35-årsalderen. Forskerne efterlyser større opmærksomhed på børnenes faglige udfordringer og behov for støtte.
Tag hele familien med bag kulissen på et af landets største hospitaler til Åbent Hospital18.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 6. september slår Aarhus Universitetshospital dørene op til Åbent Hospital, hvor hele familien kan komme tæt på hverdagen, fagligheden og teknologien på et moderne universitetshospital.
Ny hjerteklapoperation kan give patienter en hurtigere vej tilbage til hverdagen14.8.2026 08:40:54 CEST | Pressemeddelelse
Patienter med sygdom i aortaklappen kan nu i udvalgte tilfælde få udskiftet hjerteklappen gennem et lille indgreb mellem ribbenene frem for en traditionel operation, hvor brystbenet deles.
AUH sommerekspertliste 202626.6.2026 13:06:23 CEST | Pressemeddelelse
Find den rette ekspert til sommerens historier – eller kontakt AUH Pressevagten for hjælp til din henvendelse.
Nyt studie: Amputationer koster samfundet dyrt, og patienterne har høj dødelighed24.6.2026 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Amputationer hos diabetespatienter kan koste samfundet mere end 1 million kr. pr patient, men den faktiske pris kan være endnu højere. Samtidig er dødeligheden høj, hver tredje amputerede patient dør inden for tre måneder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

