Rekordlav interesse for boligkøb
Danskernes efterspørgsel efter lånetilbud til køb af ejerboliger og sommerhuse er det laveste siden statistikkens begyndelse i 2017. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark. En del af forklaringen er de fortsat høje renter og det nye boligskattesystem.
Meget få danskere har udvist interesse for at købe bolig i årets første måned. I januar måned blev der nemlig indhentet 1.874 lånetilbud til køb af ejerboliger og sommerhuse – det er 45 pct. færre end i december 2023 og 10 pct. færre i forhold til samme tidspunkt året før. Udviklingen kommer i kølevandet på 4. kvartal 2023, hvor der blev indhentet relativt mange lånetilbud til boligkøb.
”Generelt ser vi, at appetitten på at gå ud og finde en ny bolig er lavere om vinteren. Derudover ligger renterne på boliglån og boligpriserne fortsat på et højere niveau end de seneste par år. Så det er ikke så overraskende, at der ikke er så mange, der lige nu har kastet sig ud i boligjagt,” siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Selv om interessen for boligkøb er lav i hele landet, er det særligt København og omegnskommunerne, som har oplevet den største nedgang. I januar blev der indhentet 406 lånetilbud til køb af boliger i København og omegnskommunerne. Dét er et fald på 66 pct. i forhold til december 2023.
”Det store fald i interessen for boligkøb i og omkring København kan højst sandsynligt forklares med det nye boligskattesystem. Med det nye boligskattesystem fulgte der en skatterabat med, hvis boligskatten steg, og hvis boligen blev overtaget inden boligskattesystem trådte i kraft den 1. januar i år. Det har nok medført, at en stor del af boligkøbere har fremskyndet deres investering i et nyt hjem – særligt i Københavns området – for at få en evt. skatterabat med i købet. For det har primært været ejerlejlighedskøbere i København og boliger nord for København, som har kunnet se frem til at boligskatten skulle stige i år. Frem mod årsskiftet så vi nemlig en større interesse i lånetilbud til boligkøb, som efterfølgende er faldet, da vi trådte ind i det nye år,” siger Peter Jayaswal.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar – henstilling om opsparings- og investeringskonti11.7.2025 13:24:12 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Europa-Kommissionens høring om henstilling om opsparings- og investeringskonti.
Sommerens indtog bringer ny udbudsprisrekord: Prisen på ejerlejligheder i Hovedstaden stiger markant9.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for juni 2025.
Høringssvar: Implementering af ”stop-the-clock direktivet” i dansk regulering30.6.2025 15:30:46 CEST | Nyhed
Direktivnær implementering hilses velkommen, men tidligere indført dansk overimplementering bør samtidig udgå.
Høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl.27.6.2025 14:04:55 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til samlelovsforslag OKT 2025.
Ny Dankort aftale: Bankerne bakker op om et betalingsmarked med frit valg og fair konkurrence26.6.2025 14:16:57 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har i dag præsenteret en politisk aftale om Dankortets fremtid. Aftalen omfatter udvikling af nye funktioner som saldokontrol og erhvervskort. Bankerne bakker op og understreger vigtigheden af kundernes frie valg af betalingsløsninger samt en gennemsigtig, markedsbaseret udvikling af betalingsinfrastrukturen med plads til alternativer som MobilePay og nye løsninger. En stærk konkurrence fremmer innovation til gavn for samfundet i en tid med fokus på strategisk autonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum