Energistyrelsen

Store gevinster ved øget digitalisering af energi- og forsyningssektoren

Del

Med Danmarks nye digitaliseringsstrategi sættes for alvor fokus på brug af data og digitalisering til grøn omstilling på el, vand og varmeområdet. Det sker i form af et forsyningsdigitaliseringsprogram, der skal sikre bedre data og bedre adgang til data til gavn for kunder, virksomheder og forsyningsselskaber.

Illustration om dataøkosystemet.
Illustration om dataøkosystemet. Energistyrelsen

Forsyningsdigitaliseringsprogrammet skal bidrage til, at vi får bedre el-, varme- og vanddata og en bedre adgang til data. Data er nemlig et centralt råstof til at løse nogle af de store og komplekse udfordringer med grøn omstilling af energi- og forsyningssektoren. Data og digitalisering kan give os mere energieffektive bygninger, mere fleksibelt energiforbrug, mere effektiv drift og bedre investering i og udnyttelse af rør og elnet.  Samtidig med at el, vand og varmedata også kan være værdifulde for mange erhvervsvirksomheder, som påpeget af Digitaliseringspartnerskabet.

Forsyningsdigitaliseringsprogrammet er forankret i Klima- Energi-, og Forsyningsministeriet, og Energistyrelsen får hovedansvaret for at drive programmet i tæt samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Et offentligt-privat partnerskab skal sikre robuste og fremtidssikrede løsninger

Centralt i forsyningsdigitaliseringsprogrammet står etableringen af et offentligt-privat partnerskab, hvor forsyningsselskaber og anvendere af forsyningsdata sammen skal anvise veje til bedre data og bedre adgang til data.

”Der er både gevinster og omkostninger forbundet med at skabe bedre data og bedre dataadgang – og det er et komplekst felt at navigere i. Den rette balance og de gode fremtidssikrede løsninger kan kun findes i en tæt dialog på tværs af myndigheder, forsyningsselskaber og anvendere af forsyningsdata,” siger Stine Leth Rasmussen, vicedirektør i Energistyrelsen. 

Smarte løsninger sikrer bedre udnyttelse af elnettet
Der er fortsat uforløste potentialer i øget anvendelse af data – også i fjernvarme- og vandsektoren. Nøglen er ensartede krav og standarder. Ligesom det er smart, når en oplader kan passe i alle slags mobiltelefoner, er det også smart, når data er ensartet og kan flyttes fra det ene it-system til det andet, så anvendelsesmulighederne øges.

”Forsyningsdigitaliseringsprogrammet skal sætte fokus på de mange muligheder for at skabe værdi med forsyningsdata og finde fælles byggeklodser, så forsyningsdata bliver en drivkraft i den grønne omstilling. Vi glæder os til samarbejdet med forsyningssektoren og med virksomheder, der kan bygge nye, kloge løsninger med forsyningsdata,” siger Søren Beltofte, vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

I fremtiden vil en stor del af vores energianvendelse kunne styres automatisk via data – og dermed sikre, at der bruges grøn og billig energi. Det er ikke alene smart for den enkelte forbruger, som får bedre mulighed for at deltage aktivt i den grønne omstilling. Det er også smart for samfundet, at data bruges til at styre energistrømme rundt i tid og sted – alt efter hvor og hvornår energien er grøn, rigelig og billig.

Det er aktørerne i partnerskabet, der sammen med Klima, - Energi og Forsyningsministeriet skal beslutte, hvilke emner, der skal prioriteres i partnerskabets indledende fase. Det kunne fx være:

  • Hvad skal kravene være til fremtidens forsyningsmålere?
  • Skal der være en ensartet måde at udveksle data fra fjernvarme- og vandselskaber på?
  • Hvordan sikrer man øget adgang til forsyningsdata, uden at gå på kompromis med krav til sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger?

Fakta

 

Ønsker du at modtage mere information om Forsyningsdigitaliseringsprogrammet, herunder mulighederne for at bidrage til programmet, kan du skrive til fdp@ens.dk og tilmelde dig til FDPs nyhedsbrev. Så vil du modtage yderligere information, når partnerskabet startes.

Kontakt:

Specialkonsulent Niels Andreas Nepper-Christensen, tlf: +45 33 92 68 18, e-mail: nlsnc@ens.dk

Kontakter

Energistyrelsen

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye