Region Hovedstaden skal samarbejde med børnehospital i Ukraine
Sammen med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har regionsrådsformand Lars Gaardhøj og centerdirektør på Rigshospitalet, Merete Lange onsdag besøgt den ukrainske sundhedsminister og førstedame Olena Zelenska i Kyiv.

Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (i midten) er forfærdet over forholdene i Ukraine - og stolt af, at Region Hovedstaden kan hjælpe sundhedsvæsenet.
Under besøget i det krigshærgede Ukraine mødtes den danske delegation med den ukrainske sundhedsminister Viktor Liashko, og de to sundhedsministre underskrev en fælles erklæring om at styrke samarbejdet på sundhedsområdet.
Delegationen besøgte også børnehospitalet Kiev Regional Children’s Hospital sammen med Ukraines førstedame Olena Zelenska og Ukraines sundhedsminister for at se, hvordan hospitalet samarbejder med Rigshospitalet om at styrke sundhedsindsatsen for børn og deres forældre.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) er rigtig glad og stolt af, at de med besøget i Kiev styrker samarbejdet med de ukrainske sundhedsmyndigheder – særligt på børneområdet.
”Der er ingen tvivl om, at Ukraine er meget hårdt ramt af krigen, og det har jeg nu med egne øjne set med forfærdelse. Der er massivt brug for hjælp, og jeg er stolt for, at vi fra Region Hovedstaden kan hjælpe inden for sundhedsområdet.”
Derudover mødtes delegationen med danske NGO’er og virksomheder, der kunne fortælle om de konkrete indsatser i Ukraine blandt andet i forhold til at sikre fokus på befolkningens mentale sundhed efter flere år med krig.
Baggrund
Centerdirektør for Juliane Marie Centret og medlem af Rigshospitalets direktion, Merete Lange underskrev i september 2023 på vegne af Region Hovedstaden memorandum om samarbejde med Kiev Regional Children’s Hospital i Ukraine.
Samarbejdsaftalen blev underskrevet på Third Summit of First Ladies and Gentlemen, som førstedamen Olena Zelenska står i spidsen for.
Det er besluttet mellem parterne, at der er gode muligheder for at arbejde videre med samarbejde indenfor hhv.:
- onkologisk behandling
- rehabilitering
- psykisk sundhed/psykiatri
- Erfaringer med brugerinvolvering i familiecentreret design
- organisatoriske spørgsmål
- brandsårsbehandling
Kyiv Regional ønsker, at det kommende samarbejde kan bidrage med løsninger til rekruttering og bemandingsproblematikker, højne patienttilfredsheden, øge behandlingseffektiviteten, indarbejde globale sundhedsstandarder både indenfor psykiske og fysiske sygdomme.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588Tlf:70209588presse@regionh.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Amager og Hvidovre Hospital orienterer borgere om manglende opfølgning på undersøgelse1.7.2025 13:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalet har konstateret, at der i forbindelse med specifikke typer af skanninger - primært af hjertet - ikke er sket en korrekt opfølgning på bifund ved undersøgelsen. Fejlen kan betyde, at tidlige tegn på sygdom, primært i lungerne, ikke er blevet opdaget. Hospitalet er i gang med at gennemgå ca. 800 skanninger, og det ventes at omkring 20 patienter skal indkaldes til nærmere undersøgelse.
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
Kendte buslinjer begynder at køre om natten i weekenden27.6.2025 10:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 29. juni begynder tre af Region Hovedstadens passagertunge S-buslinjer 200S, 400S og 500S at køre om natten i weekenden. Det vil gøre det lettere og mere overskueligt for borgerne at tage bussen hjem – også om natten.
Hørepatienter skal have moderne rammer og flytte til Glostrup20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet tilsluttede sig tirsdag et forslag om, at hørepatienter flyttes fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet Glostrup. Sagen er sendt i høring.
Større sammenhæng i sundhedsvæsenet for patienter med psykisk sygdom18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover skal det være nemmere for patienter at få den rette hjælp – uanset om det gælder krop, sind eller begge dele. Region Hovedstaden lægger nu psykiatri og somatik sammen for at kunne tilbyde mere helhedsorienterede og sammenhængende forløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum