Digitaliseringsstrategien er et skridt i den rigtige retning
Skal vi fastholde og tiltrække nye virksomheder til Produktionsdanmark, skal vi være et digitalt og teknologisk foregangsland. Den nye digitaliseringsstrategi viser gode takter.

Det er positivt, at en bred vifte af Folketingets partier i dag har vedtaget en ny digitaliseringsstrategi, hvor det blandt andet bliver lettere for små og mellemstore virksomheder at få en robot i produktionen.
Det siger Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen:
”Vi skal ikke konkurrere om at have de laveste lønninger. Det gælder derimod om at have den mest effektive produktion, og derfor er det virkelig godt, at flere små og mellemstore virksomheder nu får muligheden for at investere og prøve robotter af i deres produktion,” siger Emil Drevsfeldt Nielsen.
Dansk Metal har for nyligt lavet en analyse der viser, at udviklingen er gået i stå i de små og mellemstore virksomheder, når det kommer til at få automatiseret produktionen.
Det skal vendes, for uden robotter, så er der simpelthen ikke nok faglærte til at sikre den grønne omstilling, og derfor er det også ærgerligt, at der blot afsættes 18 millioner kroner til opgaven. Det siger Emil Drevsfeldt Nielsen:
”Det her er en bunden opgave, og derfor ærgrer det mig, at vi ikke kommer fra start med fuld kraft, men i stedet halter afsted. Vi er i den grad udfordret af, at der mangler faglærte i industrien, for det er dem, der skal bygge vindmøller, lægge fjernvarme og installere varmepumper. Derfor er det også fuldstændig afgørende, at vi får automatiseret produktionen, så vi får udnyttet den meget kvalificerede arbejdskraft, vi har,” siger Emil Drevsfeldt Nielsen
Kontakter
Emil Drevsfeldt NielsenErhvervspolitisk chef
Tlf:22 29 35 21emni@danskmetal.dkJeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Nyt erhvervsrettet gymnasium er godt nyt for alle18.2.2025 22:04:23 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, SF of Dansk Folkeparti rammer rigtigt med aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, der skal favne bredere og præsentere de unge for flere karriereveje.
Erfarne faglærte skal fastholde erhvervsskoleelever18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gennem en ny mentorordning skal erfarne faglærte hjælpe erhvervsskoleelever med at holde ved og gennemføre den erhvervsuddannelse, de er i gang med. Bag ordningen står Dansk Metal med støtte fra A.P. Møller Fonden.
Dansk Metals hovedbestyrelse anbefaler et ja til overenskomstforliget10.2.2025 12:35:15 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metals hovedbestyrelse har mandag taget stilling til overenskomstforliget på industriens område. Medlemmerne anbefales at stemme ja, når det skal til urafstemning blandt medlemmerne.
Dansk Metal: Grøn omstilling skal skabe arbejdspladser i Danmark31.1.2025 10:31:35 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal glæder sig over regeringens beslutning om at genudbyde havvindmølleparkerne med statsligt tilskud. Det sikrer, at udbygningen af havvind i Danmark kommer tilbage på sporet – og at den grønne omstilling skaber danske arbejdspladser.
Stærkt forslag til mere konkurrencedygtigt EU29.1.2025 14:31:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser Europa-Kommissionens nye initiativ for øget konkurrenceevne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum