Stor forhåndsinteresse: Snart starter billetsalget til DHL Stafetten Kbh
9.2.2024 02:00:00 CET | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
Sidste år kunne Danmarks største motionsevent melde udsolgt for første gang nogensinde. I år har interessen for at sikre sig en plads i Fælledparken været stor allerede inden billetsalget åbnede.

Danskerne stiller som aldrig før op til store motions- og sportsevents. Det gælder også DHL Stafetten i København, et af verdens største motionsevents, der for første gang nogensinde måtte melde alt udsolgt sidste år med 135.000 deltagere.
Årets billetsalg åbner fredag den 1. marts 2024, og Sparta Atletik & Løb mærker dagligt interesse fra virksomheder, der ønsker at deltage i årets stafet i uge 35. Baseret på den store forhåndsinteresse forventer Sparta Atletik & Løb, at de fleste eller alle pladser til årets DHL Stafetten Kbh igen bliver solgt. I år organiseres det sådan, at der hver aften bydes velkommen til max 6.000 hold, så det bliver en lige stor løbe- og walkfest alle ugens dage. Dermed er den samlede kapacitet i alt 150.000 deltagere.
“Vi er utroligt glade for den store opbakning, vi mærker fra små og store virksomheder, der prioriterer at tilbyde deres medarbejdere deltagelse i DHL Stafetten Kbh som et personalegode. DHL Stafetten Kbh har vist sig at kunne noget helt særligt - hierarkier bliver brudt ned og fællesskaber bygget op, når man trækker i løbeskoene og ser kolleger og chefer i en social sammenhæng. Flere og flere vil være en del af kombinationen af sundhed, bevægelse og fællesskab," siger Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta Atletik & Løb.
DHL Stafetten Kbh er gennem de sidste 44 år vokset til at være et af verdens største motionsevents. Da stafetten blev afholdt for første gang i 1980 deltog 132 hold, og løbet var klaret på en enkelt aften. Sidste år deltog i alt 27.000 hold, der fyldte Fælledparken gennem 5 aftener. Alle kan være med, og det er op mod 35 % af deltagerne, der er med på de populære gåhold.
Mindre madspild og mere affaldssortering
De seneste år har DHL Stafetten Kbh haft fokus på tiltag, der mindsker klimabelastningen fra det store event. Hver aften i 5 dage spiser ca. 30.000 DHL stafet-deltagere sammen i Fælledparken, derfor har Sparta Løb & Atletik ikke mindst taget initiativer for at mindske madspild og øge affaldssorteringen.
Som noget nyt i år skrues der massivt op for affaldssorteringen. Virksomhederne opfordres til at tage deres gode grønne vaner fra arbejdspladsen med til Fælledparken. Med mere end 30 nye Recycling Zones har alle deltagende virksomheder en station i nærheden, hvor de kan sortere hård plast, mad- og drikkevarekartoner, madaffald, rent pap og aflevere de vaskbare krus fra barerne. Dermed er forventningen, at endnu mere affald fra eventet kan genanvendes.
Gennem årene har Sparta Atletik & Løb indført 100% plastfrie bionedbrydelige papkrus og afskaffet engangsplast ved DHL Stafetten Kbh. I barerne langes der genanvendelige kopper over disken, og der spares på print og papir, da mest mulig information er flyttet over på DHL Stafetten Kbh app'en.
Billetsalget åbner 1. marts 2024 på https://sparta.dk/dhl-stafetten/. Sidste år var halvdelen af alle billetter solgt efter blot 14 dage.
Fakta om DHL Stafetten Kbh
- DHL Stafetten Kbh afvikles i Fælledparken mandag-fredag den 26.-30. august 2024.
- DHL Stafetten Kbh arrangeres af Sparta, der er en nonprofit idrætsforening. Overskuddet går til Spartas arbejde med at sikre gode betingelser for både børn og unge og eliten, når det gælder løb og atletik
- DHL Stafetten er for alle, der kan stille med et hold på fem personer til enten et løbe- eller gåhold. Distancen er 5 km for hver deltager.
- 95 pct. af de deltagende hold er virksomhedshold men foreninger, familier og organisationer deltager også.
- Sparta afviklede stafetten første gang i 1980 i København, hvor 132 hold deltog. I dag afvikles eventet over 5 dage med op mod 6.000 deltagende hold hver dag.
- I 2016 blev det muligt at tilmelde sig på et gåhold. De har siden starten været meget populære. I dag er ca. 35 % af deltagerne til DHL Stafetten Kbh på et gåhold.
- Da DHL kom til som hovedsponsor i 1991 blev løbet døbt DHL Stafetten.
- Læs mere på https://sparta.dk/dhl-stafetten/
Kontakter
Dorte VibjergAdministrerende direktør i Sparta Atletik & Løb
Tlf:+45 22622026Vibjerg@sparta.dkBilleder
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1700 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Verdensrekord, europæisk rekord og dansk rekord ved VM i København20.9.2026 12:50:05 CEST | Pressemeddelelse
København dannede søndag formiddag rammen om en verdensrekord i halvmaraton hos kvinderne. Derudover brød svenske Andreas Almgren 30 års afrikansk dominans ved VM på samme distance, mens Jacob Simonsen blev det helt store danske lyspunkt med rekordtiden 60.46.
Allerede 100.000 i lotteriet til Copenhagen Half Marathon19.9.2026 21:13:51 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for CPH Half 2027 har været massiv, siden lotteriet åbnede onsdag den 16. september. Over 100.000 håbefulde løbere har nu registreret sig til de 45.000 pladser. Lotteriet er fortsat åbent og lukker først den 30. september.
Lillesø ét sekund fra dansk rekord til VM 5 km19.9.2026 18:19:09 CEST | Pressemeddelelse
Et for hårdt udlæg kostede sandsynligvis Joel Ibler Lillesø en ny dansk rekord i den imødesete VM-dyst over 5 km. Helt fremme snød en Eritrea-løber Jakob Ingebrigtsen på målstregen.
Sensationelt: Annemarie Nissen løber i mål som nr. 4 i verden19.9.2026 14:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Weekendens VM i København fik en uventet flot dansk åbning, da Annemarie Nissen overraskede alt og alle med en sensationel 4. plads på One Mile.
The world’s best runners will take over the streets of Copenhagen18.9.2026 21:49:05 CEST | Press release
It’s all about running this weekend in the Danish capital, where the World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 will take place. On Friday, some of the expected stars joined the official press conference.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



