Det lykkedes Region Midtjylland at rette op på økonomien i 2023
Region Midtjyllands regnskab for sundhedsområdet i 2023 endte bedre end forventet, dog med et merforbrug på 11,8 mio. kroner.

Region Midtjyllands regnskab for 2023 så ved seneste økonomiopfølgning i oktober ud til at ende med et merforbrug på 266,3 mio. kroner, hvoraf hospitalernes andel udgjorde 191,9 mio. kroner.
En blanding af høj aktivitet for at afvikle ventelister efter covid-19 og strejke, rekrutteringsudfordringer, øget brug af privathospitaler for at overholde patientrettigheder, nye, dyre behandlingsmuligheder og en demografisk udvikling, der øger behovet for sundhedsydelser, har gjort det dyrt at drive hospitaler.
Men gennem en række fokuserede indsatser, for eksempel kvalificeret ansættelsesstop, mindre brug af frivilligt ekstraarbejde, vikarer og overarbejde, tilbageholdenhed i forhold til kurser samt udskydelse af udgifter til vedligehold og nyanskaffelser - så ender regionens samlede resultat for sundhedsområdet med et merforbrug på 11,8 mio. kroner.
Imponerende indsats
- Den økonomiske opbremsning, regionsrådet satte i værk allerede før sommerferien 2023 har virket. Gennem en imponerende, fælles indsats er det lykkedes medarbejdere og ledere i regionen at bringe økonomien i 2023 tilbage på rette spor. Det er godt gået, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Forbedringen skyldes også, at bevillingerne til vaccination og test for covid-19 blev højere end forventet. Derudover er der blevet brugt godt op af reserverne og reduceret i lagerbeholdningerne på Regionsapoteket og Regionslageret i 2023. Der vil derfor være behov for ekstra indkøb i 2024 for at få lagerværdien op på normalt niveau igen.
Ser man merforbruget på sundhedsområdet på 11,8 mio. kroner i forhold til regionens samlede økonomi på sundhedsområdet på 28,6 mia. kroner, så svarer det til en overskridelse på 0,4 promille.
Fortsat behov for spareplan
Selv om regnskabet for sundhedsområdet i 2023 ender bedre end ventet, så er der fortsat brug for de strukturelle besparelser i 2024 og årene frem, som regionsrådet vedtog kort før jul.
Den demografiske udvikling, hvor flere får brug for sundhedsydelser, stigende udgifter til tilskudsmedicin og stigende udgifter til praksisområdet, er der nemlig ikke udsigt til ændringer i.
- Vi er lykkedes med en opbremsning på driften i 2023, men regionens økonomiske udfordringer er desværre ikke forsvundet. Vi bliver fortsat nødt til tilpasse vores serviceniveau og vores struktur til den økonomi, der er til rådighed i en tid, hvor flere får behov for vores ydelser, og hvor udgifterne til især praksisområdet og tilskudsmedicin kun går en vej, nemlig op. Derfor står de strukturelle besparelser, et flertal i regionsrådet vedtog før jul fortsat ved magt, siger Anders Kühnau (S).
Regional Udvikling og anlæg
Regional Udvikling ender med et mindreforbrug på 15,5 mio. kr. Mindreforbruget er en del af det interne afdrag, som følger af et merforbrug vedrørende kollektiv trafik i 2022.
På anlægssiden er der et mindreforbrug på 24,3 mio. kr.
Regnskabet skal nu revideres af regionens revisor, før det bliver forelagt for Regionsrådet på regionsrådsmødet i april.
Kontakter
Anders Kühnau (A)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Gå til lægen og få en henvisning til socialt fællesskab12.12.2025 12:21:45 CET | Pressemeddelelse
I et nyt tværsektorielt pilotprojekt kan praktiserende læger i Norddjurs Kommune fremover give såkaldte sociale henvisninger til borgere i deres praksis – dvs. tilbud om at deltage i fx foreningsliv, idræt eller andre sociale aktiviteter. Projektet er muliggjort via en social effektinvestering mellem bl.a. Norddjurs Kommune, Region Midtjylland, Østifterne og Den Sociale Investeringsfond.
Danmark skal tilbage i sproglig topform: Ny national komité skal vende udviklingen11.12.2025 09:19:00 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager initiativ til en samlet, national indsats for at styrke fremmedsprogene i Danmark. Første spadestik tages den 15. december, når centrale interessenter samles til et stort sprogtopmøde hos DSV i Hedehusene.
Nyt regionsråd har fordelt posterne mellem sig4.12.2025 17:26:59 CET | Pressemeddelelse
De 31 politikere i det nyvalgte regionsråd for Region Midtjylland har nu fordelt posterne i sundhedsråd, øvrige politiske udvalg og bestyrelser mellem sig.
Region Midtjylland præsenterer Danmarks første regionale politik for sundhed og kultur3.12.2025 12:31:51 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland vil have mere kunst og kultur i sundhedsvæsenet og lancerer nu landets første regionale politik for området.
Region Midtjylland investerer i otte nye letbanetog2.12.2025 18:27:05 CET | Pressemeddelelse
Med nye moderne tog og flere afgange styrker Region Midtjylland den kollektive trafik og skaber bedre forbindelser mellem by og land – i tæt samarbejde med Aarhus Kommune og Aarhus Letbane.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum