VENGE ApS

Fra smuk lyd til smuk stilhed: Mikkel Venge sikrer investering fra Anne Stampe i Løvens Hule

Del

I mere end et årti dedikerede Mikkel Venge sit liv til at forme lydoplevelser som designer af Bang & Olufsens højttalere i luksusbiler. Nu er han startet forfra og har grundlagt en virksomhed, der laver akustisk udsmykning. Torsdag den 8. februar præsenterer han sine produkter for investorerne i Løvens Hule på DR1 – og opnår en investering fra Anne Stampe.

Foto: Jakob Mark

VENGEs akustikpaneler repræsenterer en fusion af design, akustik og upcycling. Ved at bruge et filtmateriale, som består af 75% post-consumer-plast, bidrager virksomheden til at gøre affald til en ressource – og tilbyder samtidig en æstetisk tiltalende løsning på de akustikproblemer, der plager mange moderne rum.

”Ambitionen er at tage noget som verden har alt for meget af – støj og plastikaffald – og transformere det til noget, verden ikke kan få nok af – ro og dansk design,” siger Mikkel Venge om sin vision.

Fra højttalere i Bentley til støjpaneler i filt
Springet fra at designe højttalere til luksusbiler som Bentley og Lamborghini til at lave støjpaneler i upcycled filt kan synes stort, men meget af arbejdet er det samme, selvom produkterne er vidt forskellige, fortæller Mikkel Venge:

”Det handler om dedikation. Før arbejdede jeg under en overskrift, der hed “beautiful sound”. Nu kan man sige, at jeg stræber efter at lave “beautiful silence”.

Match                                                                                                                                I Løvens Hule ser Anne Stampe potentialet i casen, slår til og køber 10% af VENGE ApS for 150.000, -. Hun begrunder sit valg således:

"Mikkel brænder virkelig for sin virksomhed, og det er tydeligt, at han har både vision og faglig ekspertise," udtaler Anne Stampe om sin beslutning om at investere i VENGE ApS. "Jeg er overbevist om, at hans produkter vil finde stor efterspørgsel på markedet, og jeg ser frem til at være en del af hans rejse."

Efter Mikkel Venges optræden i Løvens Hule har investeringsinteressen taget fart. Nu byder VENGE velkommen til nye partnere, herunder Tobias Ejlskov, Magnus Ejlskov og Søren Emil Piper. Disse investorer styrker VENGEs position inden for akustisk design og genanvendelse af materialer.

Fakta:

Om Mikkel Venge og VENGE ApS

  • Mikkel Venge er uddannet Industriel designer fra Danmarks Designskole i 2007
  • Har 15 års erfaring fra krydsfeltet mellem design og akustik – blandt andet tolv år som designer og Design Manager for Bang & Olufsens lydsystemer i biler
  • Tre gange vinder af IF Design Award
  • Efteruddannet i cirkulær økonomi og bæredygtighedsstrategier ved Cambridge Judge Business School
  • VENGE har egen webshop på www.venge.dk og udfører bestillingsopgaver for private, virksomheder og organisationer
  • Anne Stampe investerer 150.000 kr. for 10% af virksomheden.
  • Tobias Ejlskov, Magnus Ejlskov og Søren Emil Piper investerer ligeledes 150.000 kr. for 10% af virksomheden.

Materiale                                                                                                             Filtmaterialet, som bliver brugt til VENGE akustisk udsmykning, er udviklet til støjdæmpning og lydabsorbering. Det er testet i overensstemmelse med EN ISO 354 med en lydabsorptionskoefficient (NRC) på 0,85.

Materialet er allergivenligt, testet fri for formaldehyd og skadelige kemikalier og er brandtestet til B-s1, d0-klassifikation.

Samarbejdspartnere                                                                                                   VENGE er tilknyttet Sound Hub Denmarks netværk i Struer med adgang til nogle af landets førende akustikere.

Kontakter

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra VENGE ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VENGE ApS

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye