Spildevandsledninger i Bevtoft undersøges for regnvand
8.2.2024 09:29:52 CET | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Lige nu er Provas i gang med at undersøge de offentlige spildevandsledninger i Bevtoft. Det sker med tv-inspektion, hvor man kigger efter utætte ledninger og dræn- og regnvandstilslutninger, der ikke er tilladte. Det sker, fordi Provas og Haderslev Kommune har konstateret ekstraordinært meget grund- og regnvand i de offentlige spildevandsledninger, som betyder, at der i perioder udledes spildevand fortyndet med regnvand via veje og grønne arealer videre ud i Gels Å.
Når det regner meget, udledes der for meget vand til spildevandssystemet i Bevtoft. En af årsagerne kan være, at for mange ejendomme har koblet deres regnvand på spildevandsledningerne. Derfor laver Provas og Haderslev Kommune de kommende dage et midlertidigt nødoverløb, der skal sørge for, at spildevandet ikke længere vil løbe på terræn. Det vil dog ikke forhindre, at spildevandet udledes til Gels Å.
”For at stoppe overløbet til Gels Å, er vi nødt til at få frakoblet de dræn- og regnvandstilslutninger, der ikke er tilladte”, siger Mai Strunge Jarvis, der er Chef for Klima og Miljø i Haderslev Kommune.
Indtil videre har Provas’ undersøgelser vist, at størsteparten af regnvandet kommer fra private tilslutninger, der ikke er givet tilladelse til.
”Vi er godt klar over, at det kan være svært for mange boligejere at have kendskab til deres ejendoms kloaksystem, og langt de fleste af dem vil ikke være klar over, at de har en regnvandstilslutning, der ikke er tilladt. Men hvis vi skal undgå at udlede spildevand til Gels Å, er vi nødt til at gøre noget og få mindre regnvand i systemet”, siger Mai Strunge Jarvis.
Derfor vil Haderslev Kommune kontakte de boligejere, hvor det konstateres, at der er fejltilslutning eller ekstra store tilledninger af regnvand til den offentlige kloak. De vil så få besked om at få undersøgt deres ejendoms kloaksystem og få udbedret evt. fejl, som f.eks. meget utætte ledninger og fejltilslutninger af overfladevand på spildevandskloakken.
I 2024 vil kommunen i samarbejde med Provas fortsætte arbejdet med at lokalisere ejendomme, der har koblet regnvand på de offentlige spildevandsledninger, som i stedet burde kobles på de offentlige regnvandsledninger.
Provas eller Haderslev Kommune kender ikke det fulde omfang af, hvor mange ejendommes kloak- og regnvandssystem, der er fejltilsluttet, men forventer at vil have et overblik over det, når undersøgelserne er færdige i løbet af 2024.
Fakta
Den gennemsnitlige dansker bruger ca. 100 liter vand pr. person pr. døgn. I Bevtoft vil det svare til et samlet forbrug på ca. 100 m3 vand per døgn for alle husstande.
Vurderingen er, at der i disse dage tilledes i omegnen af 600 m3 per døgn til hovedpumpestationen i Bevtoft, hvilket er mere end 5-6 gang normal forventet tilledning.
Kontakter
Mai Strunge JarvisChef for Klima og MiljøHaderslev Kommune
Tlf:20 23 68 54msj@haderslev.dkMartine H. MartinChef for Plan og ProjektProvas Forsyningsservice A/S
Tlf:23 48 59 83Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Klimahandledag: Haderslev Kommune klar med pulje til aktiviteter26.3.2026 10:42:19 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at sætte fokus på klimaet? Så kan du nu søge Haderslev Kommunes pulje til aktiviteter og arrangementer, der markerer klimahandledagen.
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.
Programmet er klar til Haderslev DOX 202611.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Kultursamvirket og Haderslev Kommune kan en række spillesteder igen i år vise dokumentarfilm og spændende foredrag, når dokumentarfilmfestivalen HADERSLEV:DOX løber af stablen fra den 10. til den 19. marts.
Ulighed i sundhed og sundhedskompetencer - Hvad betyder det når vi taler overvægt?2.2.2026 08:21:55 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi sikre, at borgere, der lever med høj vægt, får den hjælp de skal bruge og ikke falder mellem sektorer? Det er et EU-projekt med base i Haderslev i gang med at afdække.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum