Aarhus Universitetshospital

Undersøgelse af 4,5 mio. børn kaster lys over risikoen ved at tage epilepsimedicin under graviditeten

Del

Kæmpeundersøgelse med nordiske børn gennem 20 år bekræfter, at en række lægemidler mod epilepsi er forbundet med øget risiko for lav fødselsvægt.

Overlæge og professor Jakob Christensen og seniorforsker Julie Werenberg Dreier.
Overlæge og professor Jakob Christensen og seniorforsker Julie Werenberg Dreier.

Tidligere undersøgelse har vist at kvinder, som har taget bestemte epilepsimedicin under graviditeten, får børn med lav fødselsvægt, i forhold til hvilken graviditetsuge børnene er født. For nogle epilepsilægemidler har risikoen været tydelig, men for andre epilepsilægemidler har viden hidtil været begrænset eller uklar.

Derfor har epilepsilæger og forskere fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige sammenlignet 4.494.918 nordiske børns fødselsvægt og graviditetslænge, med oplysninger om mor har fået udskrevet epilepsimedicin under graviteten.

Undersøgelsen er verdens største af sin art, og den er ledet af Jakob Christensen, som er overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Aarhus Universitet, og af seniorforsker Julie Werenberg Dreier fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet. De to forskere har tidligere stået bag undersøgelser, som har afdækket risikoen for, at børn får medfødte misdannelser eller udviklingsforstyrrelser, når mor har taget epilepsilægemidler i graviditeten. Det er bl.a. denne forskning, der har fået Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til at ændre deres information om risici ved brug af epilepsimedicin under graviditet.

I denne undersøgelse indgik 38.714 børn af mødre med epilepsi. Resultaterne viser, at børn af mødre, som fik lægemidlerne karbamazepin, oxcarbazepin, clonazepam og topiramat, havde større risiko for at blive født med lav fødselsvægt i forhold til graviditetsuge, og lægemidlet karbamazepin var desuden forbundet med risiko for at barnet blev født med mindre hovedomfang.

- Resultaterne tyder på, at brug af disse lægemidler i graviditeten er forbundet med væksthæmning af fosteret, og det er bekymrende, for væksthæmning i fostertilstanden øger såvel risikoen for fosteret under graviditet og fødsel som risikoen for sygdom senere i livet, siger overlæge og professor Jakob Christensen.

Derimod kunne forskerne ikke påvise nogen sammenhæng mellem brug af epilepsimedicin under graviditeten i forhold til risiko for at blive født med lav fødselsvægt i forhold til graviditetsuge - eller med mindre hovedomfang - efter at moren havde brugt lamotrigin, valproat, gabapentin og levetiracetam under graviditeten. Det samme gjorde sig gældende for 9 andre epilepsilægemidler, men antallet af børn, som har været udsat for disse lægemidler, var lille.

- Udover studiets størrelse, som har gjort det muligt at kigge på både nye og sjældent anvendte typer epilepsimedicin, så er væsentlige styrker ved denne undersøgelse, at resultaterne er repræsentative for gravide kvinder på tværs af de nordiske lande, og at vi har kunnet korrigere resultaterne for fx forskelle i socioøkonomiske forhold og visse livsstilsfaktorer, som eksempelvis moderens rygning og vægt. Dette er forhold, som ellers potentielt kan skævvride resultaterne, hvis man ikke i tilstrækkelig omgang kan tage højde for det, siger seniorforsker Julie Werenberg Dreier.

- Resultaterne er vigtig information til patienter og læger, og resultaterne kan bruges, når læge og patient i forbindelse med graviditet skal tage stilling til komplekse spørgsmål om behandling af den gravides epilepsi og mulige risici for fosteret, siger professor Jakob Christensen.

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Befolkningsbaseret kohorteundersøgelse

Samarbejdspartnere: Universiteter og nationale forskningsinstitutioner i Reykjavik, Helsinki, Bergen, Stockholm og Sydney.

Ekstern finansiering: NordForsk, Danmarks Frie Forskningsfond, Epilepsiforeningen, Region Midtjylland, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden.

Interessekonflikter: Forfatternes interessekonflikter er deklareret i artiklen

Links

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.

Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.  

Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye