Vand giver arbejdslivet mening
8.2.2024 08:00:00 CET | Danva | Pressemeddelelse
Mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for tekniske discipliner skærper konkurrencen på arbejdsmarkedet. Vandselskaberne skal udnytte fokus på sundhed, miljø og klima til at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Der er rift om veluddannede personer med teknisk flair. Der mangler op mod 20.000 specialister alene inden for teknik og it, vurderer Ingeniørforeningen. Det vil kunne mærkes også hos landets vandselskaber. Derfor behandler DANVAs branchemagasin DANSKVAND i februarnummeret temaet “Fremtidens arbejdsplads” med løsninger til, hvordan vandselskaber rekrutterer talenter og fastholder erfarne medarbejdere gennem gode arbejdsvilkår og grønne værdier.
“Vandselskaberne har et af verdens bedste formål. Beskyttelse af drikkevandet, vandmiljøet og danskerne mod oversvømmelser får medarbejdere til at vælge at arbejde i vandets tjeneste,” siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, i sin leder i DANSKVAND. Han slår samtidig fast, at udfordringen kræver fortsat udvikling og eksponering af vandselskaber som attraktive arbejdspladser.
Stiller større krav til arbejdspladsen
Manglen på arbejdskraft skyldes først og fremmest, at mange store årgange vil gå på pension, og de nye årgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet, er mindre. Samtidig kommer der også nye krav fra arbejdstagerne, forklarer Laust Høgedahl, der er lektor på Aalborg Universitet, hvor han forsker i tendenser på arbejdsmarkedet.
”De nye generationer, der kommer ind på arbejdsmarkedet, har andre krav og forventninger til arbejdet. De er generelt set vokset op i højkonjunktur, hvor de kan vælge og vrage, hvad de vil arbejde med. Det gælder ikke alle fagområder men i hvert fald i de tekniske fag som ingeniører, maskinmestre, it-folk. De stiller simpelthen andre og større krav til fleksibilitet, hvad de arbejder med og hvornår. Derfor skal virksomheder tænke ind, hvordan de gør sig interessante i forhold til andre,” siger Laust Høgedahl til DANSKVAND.
Han opfordrer vandselskaberne til at udnytte den opmærksomhed, der er på klima og miljø, i deres rekruttering.
”Vandsektoren er dog begunstiget af, at det er kommet mere ind på lystavlen, at det er interessant
at arbejde med klima, miljø, grøn omstilling, drikke- og spildevand. Det skal man spille på, for det er faktisk et arbejde, der giver stor mening,” siger Laust Høgedahl.
Balance mellem arbejde og fritid
Vandselskaberne er allerede godt i gang med at skabe attraktive arbejdspladser, hvor fleksibilitet, hensyn til forskellige livsfaser, trivsel og udvikling af medarbejdernes kompetencer bliver vægtet højt. Et eksempel er Samn Forsyning i Horsens.
“Vi tænker meget over, hvordan vi kan gøre det attraktivt for kommende generationer at være ansat hos os. Vi ved, at vi sjældent er lønførende, men vi kan tilbyde en kultur på arbejdspladsen, der stimulerer til god trivsel, kreativitet og samarbejde,” fortæller direktør i Samn Forsyning, Alex Pedersen, til DANSKVAND. Direktøren fremhæver, at selskabets fleksible arbejdsmodel giver medarbejderne stor selvbestemmelse over planlægningen af sin arbejdsdag.
Det er nogle af de samme toner fra direktør Steen Lindhardt i forsyningsselskabet Envafors, der blandt andet leverer drikkevand og renser spildevand i Slagelse og Næstved
“Vi forsøger at gøre os interessante for kommende generationer og byder os til som et uddannelsessted og fremtidig arbejdsplads. Når vi har spurgt vores nuværende ansatte,
hvad der skal til for at tiltrække og fastholde medarbejdere, nævner de god work-life-balance,
mulighed for udvikling af kompetencer og naturligvis en passende løn i forhold hertil,” siger Steen Lindhardt til DANSKVAND.
Og lige præcis balancen mellem arbejde og fritid vejer tungt hos arbejdstager, vurderer lektor Laust Høgedahl:
”De ved godt, at de skal arbejde, til de er over 70. Skal de holde til det – og det gælder også højtuddannede - tænker de, at det er nødvendigt at passe lidt på sig selv. Work-balance ser ud til at betyde mere for folk under 40,” siger Laust Høgedahl.
Læs mere i DANSKVAND, hvor du også andet finder interviews med rekrutteringseksperten Morten Ballisager, den digitale vismand og AI-fortaler Bent Dalager og ikke mindst PhD og formand for de unge vandprofessionelle i Danmark, Nerea Uri Carreño, der er stolt af sit arbejde som udviklingsspecialist i VandCenter Syd.
Nøgleord
DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA:
Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.
Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.
Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Sprøjteforbud splitter: Nu mødes politikere til debat om drikkevandet16.3.2026 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skal der indføres nationalt sprøjteforbud i de områder, hvor vores drikkevand dannes? Og hvem skal betale? Det er nogle af de spørgsmål, der er til debat, når politikere fra en bred vifte af partier torsdag den 19. marts kl. 10 mødes på Nationalmuseet til politisk ”vandkamp” om drikkevandet.
Gør drikkevand til valgets hovedtema: Massivt flertal kræver handling26.2.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
En helt ny undersøgelse fra denne uge op til statsministerens valgudskrivelse viser, at 95 pct. af danskerne kræver vores drikkevand beskyttet. DANVA opfordrer politikere og vælgere til at gøre drikkevandet til et hovedtema ved det kommende folketingsvalg.
DANVA: Nyt totalberedskab er nødvendig anerkendelse af vandforsyningen som kritisk infrastruktur20.2.2026 12:06:07 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret et markant taktskifte for Danmarks beredskab. Med oprettelsen af et nationalt vandkatastrofeberedskab og en økonomisk indsprøjtning anerkendes vandforsyningen nu endelig som den kritiske infrastruktur, den er. DANVA roser initiativet og kalder det et nødvendigt og længe ventet kursskifte.
Vandeksperter fra Odense på mission i Ukraine6.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Krigen i Ukraine har lagt store dele af den kritiske infrastruktur i ruiner og afskåret millioner af mennesker fra adgang til sikkert drikkevand. Med dansk statsstøtte og ekspertise fra VandCenter Syd i Odense står byen Mykolaiv nu overfor omfattende genopbygning og introduktion til nye og mere moderne måder at drive og fremtidssikre vandforsyningen.
Vandforkæmper vinder stor pris14.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse
Bo Lindhardt hædres for vedholdende indsats for robust drikkevand og for at samle vandforsyninger og forskning i InSa-Drikkevand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum