Store sprogmodeller som ChatGPT har størst betydning for højindkomstgrupper
Der er forskel på, i hvor høj grad store sprogmodeller såsom ChatGPT er relevante på arbejdspladser rundt om i landet. Generelt stiger potentialet for brugen med lønnen og er større i brancher med kognitivt arbejde.
De fleste har nok efterhånden hørt om kunstig intelligens i form af store sprogmodeller som ChatGPT. Denne form for store sprogmodeller kan bruges til alt fra at rette i avanceret programmeringskode, til at supplere eksamensnoter og skrive taler eller selskabssange. Mange har også opdaget, at kunstig intelligens kan bruges til at gøre arbejdet lettere eller give inspiration og input i hverdagens arbejdsopgaver. Her er det især medarbejdere med høje lønninger, der vil opleve, at kunstig intelligens i form af store sprogmodeller kan indgå som et værktøj i hverdagen. Det viser en ny analyse om potentialet ved store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked fra Danmarks Statistik.
”Potentialet for at benytte store sprogmodeller i sit arbejde stiger med lønnen. Vi kan også se, at det er brancher med kognitive rutineopgaver, der er mest påvirkelige, især inden for videregående uddannelser. Kognitivt krævende stillinger er også typisk relativt højtlønnede stillinger, så den sammenhæng giver mening,” forklarer Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik.
I hvor høj grad kan store sprogmodeller benyttes af fuldtidsansatte over 25 år, sorteret efter indkomstdeciler

Juridisk arbejde scorer højest
Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, der har størst potentiale for at bruge og drage fordel af kunstig intelligens i form af store sprogmodeller. I den anden ende er Malere og arbejde inden for rensning af bygninger, der i mindre grad kan drage nytte af store sprogmodeller i arbejdet.
Analysemetoden er baseret på et amerikansk studie, hvor eksponering for kunstig intelligens er vurderet på tværs af arbejdsfunktioner, og der er herefter anvendt statistikdata fra det danske arbejdsmarked.
Der er i analysen ikke taget stilling til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i arbejdet, men alene i hvor høj grad, der er potentiale for det.
Læs mere om potentialet for brug af kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked i analysen her: www.dst.dk/analyser/53013
Nøgleord
Kontakter
Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Fenja Søndergaard Møller på mail fsm@dst.dk eller telefon 2362 6299/3917 3084.
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
Fædre holder længere barselsorlov11.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fædre holdt længere barselsorlov i 2023 end i 2021. Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre steg fra cirka 5½ uge i 2021 til 10 uger i 2023. Forskellen mellem brancher er også mindsket.
175 år med statistik om og for det danske samfund7.4.2025 10:01:43 CEST | Pressemeddelelse
I 175 år har Danmarks Statistik leveret statistik om den danske befolkning og om Danmark. Det markerer vi blandt andet med ny temaside om statistik gennem tiden.
Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb4.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse fra Danmarks Statistik ser nærmere på, hvad der kendetegner forældrekøbsboligerne, beboerne og deres forældre.
Ny analyse giver unikt indblik i befolkningens kulturvaner gennem 60 år6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Befolkningens kulturforbrug har på nogle områder ændret sig siden 1964. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som ser på befolkningens kulturvaner igennem 60 år. Den viser også, at personer, der voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, oftere deltager i kulturaktiviteter som voksen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum