Nokas

Nokas køber en række pengeautomater af Danske Bank

Del
Morten Kierkegaard, administrerende direktør, Nokas
Morten Kierkegaard, administrerende direktør, Nokas

Kontanthåndteringsselskabet Nokas har indgået aftale om køb af Danske Banks pengeautomater, der er placeret andre steder end ved bankens rådgivningscentre. Aftalen omfatter 177 af Danske Banks nuværende pengeautomater i Danmark.

Danske Bank vil fortsat eje og drive ca. 200 pengeautomater, der primært er placeret i bankens rådgivningscentre i hele Danmark. Salgsbeløb oplyses ikke.

Nokas, som allerede i dag servicerer Danske Banks pengeautomater, er den største ejer af pengeautomater i Norden med over 1500 automater i Norge, Sverige og Finland. I Danmark driver Nokas mere end 100 døgnbokse samt det landsdækkende koncept KONTANTEN-automater, som består af ca. 300 pengeautomater. Virksomheden er en førende leverandør af produkter og tjenester inden for kontanthåndtering og værditransport og servicerer desuden en lang række andre pengeinstitutter, døgnbokse og pengeautomater.

Overdragelsen af pengeautomater fra Danske Bank til Nokas vil ske løbende gennem 2024. Der gennemføres en pilot-test for et mindre antal pengeautomater, hvor erfaringerne skal benyttes til at sikre en så smidig overgang som mulig for de resterende automater.

Pengeautomaterne vil kunne benyttes af alle forbrugere, men for Danske Bank kunder vil det koste det samme at hæve danske kroner, som når kunden bruger en Danske Bank-pengeautomat, gældende to år fra den første pengeautomat er overført til Nokas. 

”Vi arbejder hver dag på at blive den bedst mulige bank for vores kunder. Ved at reducere vores driftsaktiviteter, som vi gør her ved at sælge en del af vores pengeautomater, kan vi frigøre tid og ressourcer til at udvikle vores kernebankaktiviteter inden for rådgivning, digitale løsninger og produkter," siger privatkundedirektør Mark Wraa-Hansen fra Danske Bank og fortsætter:

”Vi er derfor meget glade for, at vi har indgået en aftale med Nokas, som udover deres stærke kompetencer inden for kontanthåndtering, har stor ekspertise i at eje og drive pengeautomater. Aftalen sikrer samtidig at vores kunder fortsat har bred tilgængelighed til pengeautomater.”

De resterende ca. 200 Danske Bank pengeautomater, der primært er placeret i bankens rådgivningscentre, er der på nuværende tidspunkt ikke planer om at overdrage.

Morten Kierkegaard, administrerende direktør i Nokas Danmark siger:

”Det er vores kerneopgave at håndtere kontanter. Derfor er vi også glade for, at Danske Bank har valgt at sælge pengeautomaterne til Nokas. Det er en strategisk videreudvikling af Nokas’ eksisterende forretning. Samtidig stemmer det overens med, at vi målrettet arbejder på at fremtidssikre kontanterne, da de er et konkurrencedygtigt supplement til digitale betalingsløsninger og inkluderer borgere, der har vanskeligt ved at benytte de digitale løsninger.”

Kontakter

Kontakt: Morten Kierkegaard, administrerende direktør for Nokas
Telefon: 20 65 54 30

Billeder

Morten Kierkegaard, administrerende direktør, Nokas
Morten Kierkegaard, administrerende direktør, Nokas
Download
Mark Majgaard Wraa-Hansen, privatkundedirektør, Danske Bank
Mark Majgaard Wraa-Hansen, privatkundedirektør, Danske Bank
Download

Følg pressemeddelelser fra Nokas

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nokas

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye