ROBOTBRAG 2024: Find din rute med robotter
8.2.2024 12:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Robotter og automatisering står højt på agendaen i danske virksomheder, men mange virksomheder efterspørger viden, om hvad der kan lade sig gøre, og hvordan de når i mål. Teknologisk Institut og DIRA inviterer derfor til inspiration og ruteplanlægning gennem robotlandskabet ved ROBOTBRAG i Odense den 30. og 31. maj 2024.

Forsyningskriser, klimaforandringer og kunstig intelligens i raketfart. Der er mange forskellige dagsordener og nye lovgivninger, som skal tages i betragtning, når man træffer investeringsbeslutninger om robotteknologi. Beslutninger, som også kræver, at man har et opdateret billede af, hvad robotteknologi er i stand til anno 2024.
Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk (DIRA) inviterer derfor danske virksomheder til et inspirerende kig på både fremtidens og nutidens robotteknologier – og uvildig vejledning i, hvordan man vælger den rigtige retning.
Det sker til ROBOTBRAG – herunder DIRA Business – hos Teknologisk Institut i Forskerparken, Odense den 30.-31. maj 2024.
– Hvad kan i dag lade sig gøre med robotteknologi og kunstig intelligens? Det spørgsmål savner en del danske virksomheder svar på. Så en inspirationsdag som ROBOTBRAG ser vi som vores bidrag til at skabe synlighed om de mange muligheder og gevinster – og ikke mindst at hjælpe virksomheder med at finde den rette vej i robotlandskabet, så de undgår faldgruberne, siger Henrik Jacobsen, der er centerchef ved Teknologisk Institut i Odense.
Robotter til fabrikker, fragt og forsvar
Besøgende til ROBOTBRAG vil kunne møde Teknologisk Instituts uvildige rådgivere og robotspecialister, som i år har opdelt robotinnovationshallerne efter en række udvalgte temaer, hvorudfra de står klar til at inspirere og rådgive: Robotter til produktion (og genproduktion), hospitaler, forsvar, rumfart og andre opgaver uden for fabriksgulvet.
Herudover rejser DIRA den røde cirkusteltdug, hvor man i og omkring vil kunne finde cirka 70 DIRA-medlemmer som et udstillingsvindue for robotindustrien.
Dagen byder også på et væld af konferenceoplæg, hvor både eksperter og virksomheder vil dele viden og erfaringer, som de besøgende kan tage med hjem.
Fremtidens hjerner
ROBOTBRAG og DIRA Business er ikke kun for CVR-numre. Fredag den 31. maj 2024 – altså dag to til ROBOTBRAG – er nemlig en dedikeret læringsdag udelukkende for elever, studerende og deres undervisere fra hele landet.
Her bliver der plantet frø til fremtidens arbejdskraft, som får syn for den teknologi, de kommer til at møde på deres kommende arbejdsplads – og de får mulighed for at ryste hænder med deres potentielt fremtidige arbejdsgivere. Underviserne, som skal forme de unge hjerner, får også en portion ny inspiration, som kan bringes hjem til undervisningen.
- Vi ønsker at gøre en særlig indsats for at inspirere vores ungdom til et arbejdsliv, der bliver gjort både mere spændende og mindre nedslidende med robotteknologi. Og hvem ved, om der er i mødet mellem nutidens teknologiudviklere og uddannelsernes spirende hjerner kan opstå nye idéer, siger Michael Nielsen, der er formand for DIRA.
Om ROBOTBRAG
ROBOTBRAG bliver i år afholdt for syvende gang.
Arrangementet er skabt, så alle nysgerrige virksomheder og andre relevante aktører kan komme ind og få et kig på de nye, innovative teknologier, der står og venter rundt om hjørnet.
I 2023 tiltrak robotfesten 3.000 deltagere og 69 udstillere
ROBOTBRAG, herunder DIRA Business, afholdes hos Teknologisk Institut i Forskerparken i Odense. Teknologisk Institut har i de seneste 15 år positioneret sig som et af de førende forsknings- og teknologicentre inden for robotteknologi og kunstig intelligens i Europa.
DIRA står for 'Danish Industrial Robot Association' og er et netværk for danske virksomheder og vidensinstitutioner, der sælger, udvikler, fremstiller og/eller anvender robotteknologi. Netværket har i dag mere end 215 medlemsvirksomheder.
OBS! Ønsker man at udstille på DIRA Business, skal man skynde sig, da standpladserne er tæt på udsolgt.
Nøgleord
Kontakter
Centerchef Henrik Jacobsen, Teknologisk Institut, mobil 7220 2815, mail: hnjn@teknologisk.dk
Billeder

Links
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Kæmpedroner kan give landmænd nyt redskab mod udvaskning af kvælstof22.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye forsøg skal afdække, om såning af efterafgrøder og bladgødskning af majs, kan klares fra luften mere præcist og på tidspunkter, hvor traktorer ikke kan køre i markerne. Formålet er at begrænse udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.
Nyt Realdania-projekt skal gøre det lettere at genbruge ventilationsanlæg21.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Projektet CircuVent skal udvikle et digitalt værktøj, der hjælper rådgivere og bygherrer med at vurdere klima, økonomi og indeklima, når ventilationsanlæg bevares frem for at udskiftes.
Fra spåner til 3D-print: Genanvendt titaniumpulver kan reducere CO2-udledning12.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print, som også kan give økonomiske fordele. Det sker ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
Teknologisk Institut leder ny metode, der skal sikre rent drikkevand i Ukraine og styrke dansk beredskab9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,5 millioner fra Grundfos Fonden står Teknologisk Institut i spidsen for at udvikle og indsætte mobile vandanlæg i krigsramte områder i Ukraine sammen med Internationalt Røde Kors og en række partnere. Erfaringerne fra felten skal samtidig ruste det danske og nordiske civilberedskab mod cyberangreb, sabotage og forsyningssvigt.
Dansk forsvarsindustri skal bruge 4.000 nye medarbejdere frem mod 20301.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Genopbygningen af Forsvaret og ambitionen om at styrke Danmark og Europas modstandsdygtighed kræver markant flere hænder i industrien. En ny analyse fra Teknologisk Institut viser, at automatisering og et målrettet løft af de tekniske uddannelser bliver afgørende for at indfri ambitionerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum