Presseinvitation: Medarbejdere i Esbjerg Kommune har gennemført idrætscertificering
Tre medarbejdere fra Center for Psykiatrien i Esbjerg Kommune har netop afsluttet et 1-årigt idrætscertificeringsforløb. Det bliver fejret ved en reception den 19. februar kl. 13.30.
Certificeringen betyder, at medarbejderne har fået nye kompetencer, så de kan bruge idræt som et redskab i det socialpædagogiske arbejde med Esbjergs udsatte borgere.
Planen og håbet med det øgede fokus på idræt er at skabe positive forandringer for udsatte esbjergensere og derved give et spark til den ensomhed og den sociale isolation, som mange udsatte borgere kæmper med.
De tre certificerede medarbejder skal fremover være ambassadører for idrætten i det socialpædagogiske arbejde i center for socialpsykiatrien i Esbjerg Kommune. De har nemlig til opgave at udbrede deres viden om idræt til deres kollegaer, så alle medarbejdere på det sociale område på sigt, vil kunne bruge idræt og bevægelse som redskaber i deres daglige arbejde.
Efter overrækkelse af diplomer og taler vil det være muligt at lave interviews og stille opfølgende spørgsmål til medarbejderne, lederen og formanden Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune.
Program
- Receptionen starter 13.30
- Tale ved Jakob Lykke, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune
- Tale ved Ulla Ankersø, Tilbudsleder i Center for socialpsykiatri i Esbjerg Kommune
Yderligere information
Det er OMBOLD, VIA University College, DIF og WeShelter der har udviklet idrætscertificeringsforløbet med støtte fra TrygFonden.
Målsætningen er, at idrætscertificeringen skal udbredes til forsorgstilbud og kommuner i hele Danmark, så udsatte borgere i hele landet kan få glæde af idrættens gavnlige effekter og det fællesskab, der følger med.
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkOmbold
NGO’en OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte og mennesker ramt af hjemløshed, som danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, nye venskaber og øget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.
Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Udsatte borgere i Haderslev inviteres ind i fællesskabet i lokal fodboldklub30.9.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udsatte borgere i Haderslev Kommune, der fx kæmper med hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed, får nu mulighed for at blive en del af et positivt fodboldfællesskab i Haderslev Fodboldklub (HFK). Haderslev Kommune, Haderslev Fodboldklub og OMBOLD har etableret et nyt og gratis fodboldtilbud til borgere, som er i udsatte positioner.
De danske hjemløselandshold er rejst mod VM i fodbold i Sydkorea19.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er igen i år repræsenteret med både et herre- og kvindelandshold ved Homeless World Cup, der skal spilles i den sydkoreanske hovedstad, Seoul. De spændte danske spillere starter i dag rejsen mod Seoul, hvor Homeless World Cup skal spilles fra den 21. til den 28. september.
Silkeborg lægger asfalt til det åbne Jyllandsmesterskab i gadefodbold for udsatte mennesker9.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 200 mennesker, der fx kæmper med hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed, vil lægge vejen forbi Silkeborg den 12. september. Her skal de nyde en dag i fodbolden og fællesskabets tegn, mens de samtidig kæmper om pokaler og medaljer.
Udsatte fodboldspillere skal spille DM i gadefodbold i Helsingør13.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helsingør Kommune lægger den 16. og 17. august fliser til Danmarksmesterskabet i gadefodbold for mennesker, der kæmper med hjemløshed, stofmisbrug eller andre sociale udfordringer. Mesterskabet er en af de mest imødesete begivenheder på hele året, og der er lagt op til et par herlige dage i fodbolden og fællesskabets tegn.
Nyt fodboldhold i Aarhus skal skabe fællesskab og livsforandringer for udsatte borgere12.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune, VSK Aarhus og OMBOLD er gået sammen om at bekæmpe ensomhed, social isolation og misbrug gennem fodbold og fællesskab. Nu bliver der oprettet et særligt hold i VSK Aarhus, hvor alle, der kæmper med sociale udfordringer, kan spille fodbold gratis hver uge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum