Madfællesskab og gratis måltider til udsatte borgere i Herning
I en tid med høje priser på blandt andet dagligvarer har hjælpeorganisationen Blå Kors Danmark fået mulighed for at gøre en ekstra indsats for gæster på væresteder og varmestuer. På varmestuen Blå Kors Varmestue i Herning giver hjælpen varieret kost og madfællesskaber.

Selvom inflationen er aftagende, er den stadig på et højt niveau, og det kan særligt mærkes hos danskere i udsatte livssituationer.
Regeringen og en række partier i Folketinget har bevilliget inflationshjælp til civilsamfundsorganisationer med det formål at hjælpe børn i udsatte familier og andre borgere i udsatte positioner.
En af organisationerne er Blå Kors Danmark, som blandt andet har fokus på at hjælpe udsatte og ensomme voksne på organisationens 12 væresteder rundt om i landet. Et af stederne er Blå Kors Varmestue i Herning.
”Den største glæde for os er, at vi takket være inflationshjælpen fast kan servere gratis mad hver onsdag og holde det, vi kalder onsdagsfællesskabet. Hver anden onsdag kombinerer vi gratis aftensmad med et socialt arrangement, hvor det handler om at være sammen. At være en del af et fællesskab,” lyder det fra Anders Stagis, der er leder af Blå Kors Varmestue.
”Mange af vores brugere har ensomhed tæt inde på livet, og det er vigtigt for os at inddrage dem i onsdagsfællesskabet. Vi inviterer fx allerede til kl. 16, så dem, der har lyst, kan hjælpe med at stille borde op og være med i madlavningen. Det får dem til at blomstre, fordi de oplever, at de bidrager med noget,” fortsætter han.
Det sociale indspark kan være alt fra bordtennisturnering og filmaften til kreative sysler, og for Anders Stagis og resten af varmestuen er det vigtigt, at det er nemt tilgængeligt og overskueligt, så alle kan være med.
Frugt og grønt vækker glæde
Blå Kors Varmestue i Herning har døgnåbent, og der kommer typisk op mod 120 mennesker i løbet af et døgn. Fælles for mange af dem er, at de er hjemløse eller på anden vis står i en svær livssituation, hvor pengene er små, og derfor er Anders Stagis glad for, at de med inflationshjælpen kan sikre brugerne en varieret kost.
”Det kan virke basalt, men det er vigtigt at kunne give de her mennesker grøntsager, frisk salat og frugt, for det får de nødvendigvis ikke meget af. Og det er kun blevet sværere for dem desværre. Men lige nu kan vi sikre, at der er frugt og grønt hver dag,” siger Anders Stagis og fortsætter:
”De sætter virkelig stor pris på en god salat, og det er en fornøjelse at kunne give dem det.”
Blå Kors Danmark har samlet set modtaget 30,9 mio. kroner i inflationshjælp, hvoraf knap 25 mio. kroner går til børn i udsatte familier, som bl.a. får mad gennem Blå Kors’ familienetværk. Resten af pengene går til udsatte voksne, som får hjælp via væresteder.
Kontakter
Anders Stagis, leder af Blå Kors Varmestue Herning, tlf.: 2146 4335.
Mette Ankerstjerne Christiansen, pressemedarbejder i Blå Kors Danmark, tlf.: 2834 4319.
Billeder
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny måling: Hver fjerde dansker siger nej til alkohol før 18 år30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny Voxmeter-måling viser, at 25 procent af danskerne mener, man først bør drikke alkohol som 18-årig. Det er et positivt tegn på, at flere ønsker at ændre alkoholkulturen, lyder det fra Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum