Circle K

Circle K satser på elbilopladning til erhvervskunder – vil have 25 pct. af markedet

Del

Circle K er i fuld gang med omstillingen til en fremtid med elbiler. Udover opbygningen af et milliarddyrt netværk af lynladestandere over hele landet sætter Circle K nu strøm til sin erhvervssatsning med et erklæret mål om at tage en fjerdedel af markedet for opladning af firmabiler. Med det nye tiltag forventer kæden allerede i år at etablere flere tusinde ladere hos virksomheder og hjemme hos medarbejderne.

Når ansatte i den landsdækkende trælastkoncern, Davidsen Tømmerhandel, skal lade firmaets elbiler, kan de fremover gøre det hjemme i carporten, på farten og på sigt på deres arbejdsplads. Begge steder udrulles Circle K’s erhvervsløsning løbende, som desuden gør det let at oplade private elbiler og adskille regnskabet for erhvervs- og privatopladning.

”Vores mål er, at hver fjerde nyindregistrerede elbil solgt på erhvervsmarkedet skal lades på en Circle K lader. For at realisere det mål samarbejder vi med en række leasingfirmaer, som hjælper med at få vores erhvervsløsning ud til deres kunder. Vi har mange års erfaring i at levere erhvervsløsninger og har derfor allerede en eksisterende organisation, som fra dag et kan levere og supportere vores nye erhvervsløsning på elbilområdet,” siger konstitueret adm. direktør for Circle K Danmark, Peter Rasmussen.

Flere tusinde nye ladere
Circle K forventer også fremadrettet at være en dominerende aktør i Danmark inden for tankning og opladning af køretøjer for både virksomheder og private. En forventet fremtidig markedsandel på 25 procent på elmarkedet svarer meget godt til Circle K’s nuværende markedsandel for fossilt drevne erhvervskøretøjer. Allerede i år forventer Circle K at etablere flere tusinde ladere hos virksomheder og hjemme hos deres medarbejdere. 

Davidsen Tømmerhandel har testet Circle K’s nye erhvervsløsning siden november 2023 og har løbende givet input til udvikling af erhvervsløsningen.

”Som virksomhed har Davidsen et stort ansvar for at handle mere bæredygtigt. Et af vores tiltag er løbende at udskifte alle vores person- og varebiler til el. For at gøre arbejdsdagen mest effektiv for vores medarbejdere er det centralt, at bilerne både kan lades på farten, hjemme hos den enkelte og på sigt også på Davidsens lokationer i hele landet. Vi lægger vægt på, at løsningen er nem at anvende og administrere for den enkelte firmabilsbruger og vores økonomiafdeling,” fortæller Jesper Godskesen, Facility Chef, hos Davidsen Tømmerhandel.

Investerer 1 mia. kroner
Circle K vil de kommende år intensivere investeringerne i udviklingen af forretningen. Det inkluderer udrulning af endnu flere lynladestandere på landets 209 Circle K-stationer. Siden 2020 har Circle K etableret tre nye lynladepladser om ugen for at imødekomme danskernes voksende behov for hurtig og pålidelig opladning.

Inden sommeren 2024 fordobles antallet af lynladepladser til 450. Inden 2030 vil Circle K have 1.300 lynladepladser fordelt på stationer i hele landet. Samlet investerer Circle K mere end 1 milliard kroner i ladeinfrastruktur. Hertil kommer en massiv investering i at etablere Circle K som en førende leverandør på erhvervsmarkedet.

”Som et af de største brændstofselskaber er vi naturligvis opmærksomme på vores påvirkning af klimaet og det samfund, vi er en del af. Vi er derfor også optaget af at omstille vores forretning og bidrage til den grønne omstilling med en række nye initiativer på lademarkedet over for både private og virksomheder,” siger Peter Rasmussen.   

Fakta

  • Ifølge en undersøgelse udført af Norstat for Circle K Danmark foregår 44 procent af alle opladninger af erhvervskøretøjer på arbejdspladsen, mens 32 procent bliver opladt hjemme i carporten.
  • En ladeboks inkl. standard-installation koster 7.995 kr. eksklusive moms samt et månedsabonnement på 99 kr. 
  • Circle K erhvervskort kan anvendes til at lade på farten, på arbejdspladsen og hjemme. 
  • Alt samles på én faktura, så der kan foretages en simpel, præcis og automatisk tilbagebetaling af el-omkostninger til medarbejderen.

Kontakter

Billeder

Om os

Circle K er én af de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard gruppe. Gruppen har samlet mere end 16.000 butikker og stationer og ca. 144.000 ansatte i 28 forskellige lande rundt om i verden. Circle K driver i Danmark to separate brands (Circle K & INGO) på i alt 435 lokationer landet over. 209 er stationer, som udover brændstoffer under Circle K-brandet tilbyder mad, drikkevarer og bilvask. Samtidig er der lynladestandere på mange af vores stationer.

Følg pressemeddelelser fra Circle K

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Circle K

Circle K ser positivt på Konkurrencerådets anbefalinger om et mere gennemskueligt og fair lademarked i Danmark14.12.2023 15:30:00 CET | Pressemeddelelse

I en ny rapport beskriver Konkurrencerådet det danske lademarked som besværligt og uigennemskueligt for forbrugerne. I den forlængelse præsenteres 7 anbefalinger, som skal støtte etableringen af et velfungerende marked for opladning af elbiler med fair konkurrence. Circle K er positive og støtter Konkurrencerådets anbefalinger om et mere gennemsigtigt og fair lademarked i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye