Aktører til Kulturpasset 2024 er fundet
Igen i år har Kulturpasset i Guldborgsund spændende oplevelser på programmet. Krokodille Zoo, Danmarks Motorcykel Museum, Labyrint Lolland-Falster og Middelaldercentret tilslutter sig som kulturaktører og står alle klar med kulturtilbud -og oplevelser for børn, unge og deres familier.

Kulturpasset har siden 2021 givet børn og unge i Guldborgsund Kommune muligheden for gratis at besøge fire udvalgte kulturinstitutioner årligt. Målet er at give børn og unge kendskab til kulturtilbud i kommunen og øge deltagelsen i kulturlivet i fritiden. Initiativet sikrer adgang til kulturarrangementer og særligt tilrettelagte aktiviteter for netop børn og unge i udvalgte uger. En af de aktører, der ser frem til deres rolle som kulturaktør er Charlotte Skaarup fra Labyrint Lolland-Falster i Toreby, der både byder på kultur og natur i én pakke:
”Vi er glade for at være en del af Kulturpasset i år og ser frem til at åbne dørene for familier i Guldborgsund Kommune. Labyrint Lolland-Falster er en udendørs aktivitet, hvor gæster får ny viden, frisk luft, familiespil, trækunst og meget mere, og vi er klar til at byde på hyggelige kulturdage i Labyrinten.”
Sidste år kunne Kulturpasset bruges til oplevelser hos Golf & Fun, Ensemble Storstrøm, Teatret Masken og Fuglsang Kunstmuseum, og i alt benyttede ca. 1100 børn og unge sig af Kulturpasset i 2023. Kulturpasset 2023 har været en succes, og tilbuddet har også tiltrukket de, der normalt ikke benytter lokale kulturtilbud. Det understreger betydningen og vigtigheden af en inkluderende kulturplatform, som når ud til alle lag af samfundet, mener formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Ole K. Larsen:
”Når vi nu er gået ind i et nyt år, hvor økonomien har været meget i fokus, så glæder det mig meget, at vi fortsat kan fastholde de styrkede kulturoplevelser for kommunens yngre borgere og deres familier. Kultur har en unik evne til at binde samfundet sammen og skabe fællesskab, og Kulturpasset i Guldborgsund har vist sig at være en af nøglerne til at åbne dørene for en bred vifte af mennesker - uanset deres normale tilknytning til lokale kulturoplevelser. Succesen af Kulturpasset understreger behovet for fortsat at styrke kulturoplevelser, der kan nå alle borgere, uanset baggrund eller vaner, og vi ser frem til igen i år at bringe endnu flere mennesker sammen gennem kultur.”
Børn, unge og deres familier kan benytte dette års Kulturpas i følgende tidsrum:
Krokodille Zoo
Kulturpas-periode: Uge 18
Middelaldercentret
Kulturpas-periode: Uge 19
Danmarks Motorcykel Museum
Kulturpas-perioder: August (begrænset antal billetter)
Labyrint Lolland-Falster
Kulturpas-periode: Uge 37+38 (begrænset antal billetter)
Læs mere om Kulturpasset og alle aktørerne her.
Kontakter
Ole K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkCharlotte SkaarupLabyrint Lolland-Falster
Tlf:30291967kontakt@labyrint-lollandfalster.dkLaurids ErhardsenKommunikationsmedarbejder
Tlf:25182619lerh@guldborgsund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Unik mulighed for landbrug på Lolland-Falster: Få styr på CO2-udledningen10.7.2025 09:42:54 CEST | Pressemeddelelse
Lolland og Guldborgsund kommuner er indgået i et samarbejde med VKST, Agrovi, AgriAdvice, SEGES Innovation, samt Lollands Bank, Møns Bank og Nordea om en kampagne, der har til formål at udbrede brugen af klimaregnskaber i landbruget på Lolland og Falster.
Sådan stiller man op til byrådet i Guldborgsund Kommune7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalvalget den 18. november 2025 nærmer sig. Overvejer man at engagere sig politisk, skal man forberede sig nu, da det ellers kan være for sent at komme på stemmesedlen.
Guldborgsund Kommune støtter "Jazz på Torvet" med 40.000 kroner2.7.2025 10:39:20 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for Landdistrikter, Kultur og Fritid i Guldborgsund Kommune har besluttet at støtte den musikalske sommertradition Jazz på Torvet med en underskudsgaranti på 40.000 kroner. Arrangementet, der afholdes af Nykøbing Falster Brandmuseum i samarbejde med Triangelklubben, løber af stablen over otte fredage frem til den 8. august 2025.
Tæt samarbejde med boligselskaber skal bidrage til endnu mere udvikling i Guldborgsund30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og de almennyttige boligselskaber har netop underskrevet en ny fireårig samarbejds- og rammeaftale. Aftalen understreger det gode samarbejde og sikrer et fortsat tæt fællesskab om udviklingen af kommunen som helhed.
Ny strategisk plan for handicapområdet30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtidige handicappolitik i Guldborgsund Kommune fra 2013 erstattes nu af en strategisk plan for handicapområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum