Fremover skal voldsudsatte mænd have ret til samme hjælp som kvinder
Ligestillingsminister Marie Bjerre ser det som en vigtig sejr for ligestillingen mellem mænd og kvinder, som det har ligget hende meget på sinde at få på plads.
I dag har voldsudsatte mænd ikke ret til at få ophold på krisecenter eller få de samme tilbud om hjælp, som kvinder har. Derfor fremsætter ligestillingsminister Marie Bjerre i dag et lovforslag, der ligestiller voldsudsatte mænd og kvinders ret til hjælp på et krisecenter.
”Jeg er som ligestillingsminister både stolt og glad over, at vi nu er et skridt tættere på at sikre voldsudsatte mænd den samme hjælp som kvinder. For selvom det oftest er kvinder, der er udsat for partnervold, så har vi i alt for lang tid ikke taget det seriøst nok, at mænd også udsættes for partnervold. Det gør vi nu. Voldsudsatte mænd får fremover ret til at komme på krisecenter. De får ret til at deres børn kan ledsage dem, og både de og deres børn får ret til psykologhjælp. Det er en vigtig ligestillingssejr, som det var på tide at få i mål,” siger ligestillingsminister Marie Bjerre.
Med lovforslaget får voldsudsatte mænd ret til krisecentertilbud på lige fod med kvinder. Mændene får ret til koordinerende rådgivning fra kommunen, ret til at have børn med på krisecenter samt tilbud om psykologhjælp til dem selv og deres børn. Samtidig fremhæves det i lovforslaget, at kvinder i højere grad er udsat for vold og grovere vold, og derfor kan have særlige behov for beskyttelse. Det er derfor også fortsat udgangspunktet, at krisecentre vil være kønsopdelte, og at det vil være størstedelen af de voldsudsatte, som har behov og præference for et krisecentertilbud med kønsadskillelse. Derudover giver lovforslaget mulighed for, at børn og unge, som har oplevet vold i hjemmet, kan få psykologbehandling med kun én forældremyndighedsindehavers samtykke.
Lovforslaget bliver fremsat efter af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti sidste år blev enige om, at mænd udsat for vold i nære relationer skal have hjælp og støtte, og at vi som samfund skal tage voldsudsatte mænd seriøst. Derfor afsatte aftalepartierne for finansloven 2023 penge til handlingsplanen mod partnervold og partnerdrab, med henblik på en ligestilling af tilbud til voldsramte mænd og kvinder.
Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab blev lanceret i juni 2023 og indeholder i alt 26 initiativer. Samlet er der afsat i alt 233,8 mio. kr. i perioden fra 2023-2026 og derefter varigt 37,9 mio. kr. årligt til handlingsplanen.
Faktaboks
- Syddansk Universitet estimerer, at 5,5 pct. af kvinder (antalsmæssigt ca. 118.000) og 4,0 pct. af mænd (ca. 83.000) over 16 år har været udsat for fysisk og/eller psykisk partnervold i 2021 (SDU 2022).
- Ifølge en undersøgelse fra Lev Uden Vold af voldsudsathed blandt mænd på herberger og mandekrisecentre har hovedparten (73 pct.) af de voldsudsatte mænd været udsat for psykisk vold i form af kontrol. Over halvdelen (63 pct.) har oplevet nedgørelse. Og en tredjedel (32 pct.) har oplevet trusler (Lev Uden Vold 2022).
Kontakter
Cecilie Rex SelmerPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 17crs@digmin.dkMichael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@digmin.dkFølg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny omfattende undersøgelse: Den digitale demokratiske samtale er under pres31.3.2025 07:00:22 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har danske forskere undersøgt borgernes adgang til, deltagelse i og opfattelse af det digitale demokrati. Undersøgelsen viser, at grundbetingelserne for det digitale demokrati er på plads. Men den viser også, at over halvdelen af danskerne ikke tager del i debatter om samfundsforhold online. Hver femte borger ville egentlig gerne deltage, men afholder sig fra det, fordi tonen er for hård. Det skaber en skævvridning i debatten, som sætter den digitale demokratiske samtale under pres.
Færre borgere har brug for hjælp til offentlige digitale løsninger24.3.2025 09:27:04 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse zoomer ind på borgernes behov for hjælp til offentlige digitale løsninger. I løbet af de seneste to år er andelen af borgere, der har brug for hjælp, faldet næsten 6 procentpoint. Der er ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage fortsat behov for at sætte skub på arbejdet med hjælp og vejledning til de borgere, der oplever udfordringer med de digitale løsninger.
JV Ventilation modtager digital pris10.3.2025 15:43:03 CET | Pressemeddelelse
Digitaliseringsminister Caroline Stage har i dag uddelt prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling 2025 ved Dansk Erhvervs digitaliseringspolitiske topmøde. Prisen går til JV Ventilation fra Roskilde.
Danskerne vinker farvel til kobbernettet og får hurtigere internet3.3.2025 11:02:28 CET | Pressemeddelelse
Det gamle kobbernet bliver udfaset. Nu viser nye tal, at danskerne fortsætter med at skifte til nyere teknologier med højere hastigheder – og at danskerne bruger mere og mere data.
Digitaliseringsministeren: Ny rapport viser behovet for, at sociale medier skal bekæmpe misinformation26.2.2025 12:01:05 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport undersøger tech-giganternes indflydelse på det danske demokrati, den offentlige samtale og den sociale sammenhængskraft. Rapporten viser, at danskerne let kan blive i tvivl om, hvad de kan stole på online. De har ligeledes svært ved at vurdere, om et billede er ægte eller genereret med AI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum