Coor

Coor stolte over, at DR vinder Driftsherreprisen 2017

Del
DR Ejendomme og Service fik i torsdags overrakt Driftsherreprisen 2017 med fuld musikledsagelse af Helsingør Pigegarde.
DR Ejendomme og Service fik i torsdags overrakt Driftsherreprisen 2017 med fuld musikledsagelse af Helsingør Pigegarde.

Ambitioner om lavere omkostninger og bedre faciliteter har skabt en så velkørende maskine hos DR Ejendomme & Service, at de i torsdags vandt Driftsherreprisen 2017. Coor leverer soft Facility Management til DR og er stolte over, at endnu en af deres kunder vinder branchens højeste anerkendelse

”...De har formået at løfte Facility Management fra en klassisk rolle som vicevært til innovativ motor …” Dette var en af begrundelserne for, at Driftsherreprisen 2017 gik til DR Byens division Ejendomme & Service.

Driftsherreprisen uddeles af Boligfonden Kuben og Dansk Facilities Management Netværk hver tredje år og blev denne gang uddelt på Dansk Facility Management Netværks årskonference i Helsingør torsdag den 23. marts.

Coor bag vinderne for anden gang i træk

DR Ejendomme & Service var i skarp konkurrence med VELUX Gruppen, Coop og Nordea, der alle var nominerede for deres nytænkende tilgang til branchen.

Både VELUX og DR er kunder hos Coor, der på nordisk plan har ansvar for driften af op mod 20 mio. kvadratmeter offentlig og privat erhvervsbyggeri. Det er anden gang i træk, at Coor spiller en rolle i den fornemme pris, der bliver uddelt hvert tredje år og som i 2014 gik til partnerskabet mellem Coor og politiet.

- Vi er utroligt stolte over, at endnu en af vores vigtige kunder går hjem med trofæet. Og vi er glade for at opleve, at vedligehold og drift af ejendomme er et område, der kommer mere og mere fokus på. Det er ved at gå op for mange, at Facility Management er andet og mere end bare en servicefunktion. Branchen er inde i en spændende udvikling, og den er vi stolte af at være en del af, siger Jørgen Utzon, der er administrerende direktør hos Coor Danmark.

Fokus på at skabe en strategisk funktion

DR Ejendomme & Service har blandt andet fået prisen, fordi de har formået at skabe en velsmurt Facility Management maskine, der på lige fod med andre funktioner kan komme med strategiske input om optimeringer og forbedringer til ledelsen. Coor står for de interne services som vagt og firefighter, reception og omstilling samt post- og pakkehåndtering.

Driftsherreprisen er på 100.000 kr., som skal bruges til videndeling. Således får vinderen mulighed for at arrangere en konference, hvor de kan dele deres erfaringer med andre og fremme best practice inden for Facility Management.

Kontakt og yderligere information:

Nøgleord

Kontakter

Helle Hvidt Wallentin
Chef for Kommunikation og Marketing
Helle.Wallentin@Coor.com
61 95 31 20

Links

Om Coor:

Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og sundhed. Vi bestræber os på at sammensætte de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst. I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere rundt i hele Danmark. I Coor koncernen er der mere end 10.000 medarbejdere ansat, hvor de ca. 4.000 er ansat i Danmark. Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk.

Følg pressemeddelelser fra Coor

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coor

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye