Samfundsansvar er ikke noget, man får – det er noget, man tager!
6.6.2016 07:00:00 CEST | Coor | Pressemeddelelse
Adm. direktør i Coor Service Management A/S, Jørgen Utzon, er netop valgt som ny formand for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, der er en del af DI og organiserer tæt ved 150 servicevirksomheder.
Efter en årrække som bestyrelsesmedlem i Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA, har Jørgen Utzon, der til daglig er adm. direktør i Coor Service Management A/S, netop afløst ISS-direktør Finn Vestergaard på formandsposten i brancheforeningen, der tæller tæt ved 150 store og små servicevirksomheder i Danmark.
Erfaringsudveksling og samfundsansvar
Alle medlemmer har taget et bevidst valg ved at melde sig ind i brancheforeningen og dermed forpligtet sig til aktivt at tage ansvar for forholdene i branchen. Det gælder også Coor, der har stillet sin direktør til rådighed for branchen ved at tage imod opfordringen til at indtage formandsposten i en periode.
- Udover at søge indflydelse på branchens rammevilkår sammen med vores kolleger i SBA, deler vi også meget gerne Coors erfaringer såvel med kollegerne i branchen som med andre private og offentlige aktører i samfundet. Det gør vi blandt andet ved, at Coors ledere og medarbejdere er engageret i netværk, foreninger, organisationer og i projekter, der på forskellig vis bidrager til konstant at højne kvaliteten af de leverede ydelser og dermed branchens image, siger Jørgen Utzon.
Høje krav i branchen
Den nye formand har meldt klart ud, at han vil fortsætte og forstærke sin forgængers og bestyrelsens linie med at stille etiske og faglige krav til medlemsvirksomhederne, der blandt andet dækker områder som facility management, ejendomsservice, catering & foodservice, skadeservice, ældreomsorg, ejendomsservice, rengøring, vinduespolering samt pasning af grønne områder og en række andre services.
- SBA går ikke på kompromis med anstændigheden. Hos vores medlemmer bliver ansatte behandlet respektfuldt og uddannet løbende - og der bliver naturligvis taget hensyn til miljøet, hvor det kan lade sig gøre. Alle medlemmer opfylder en række klare betingelser for at være en del af SBA. Tilsammen er det kundens garanti for, at der er styr på sagerne. Og når alle spiller efter samme regler, får vi samtidig et fair afsæt for at lade den bedste mand vinde med etikken i behold, understreger Jørgen Utzon.
Etiske regler og krav
Han fremhæver de etiske regler og krav, der er samlet i Servicenormen, som SBAs medlemmer skal leve op til. Virksomhederne skal således:
- have orden i de økonomiske attester
- have styr på kvaliteten i deres ydelser
- vælge løsninger, der skåner miljøet
- kunne dokumentere, at arbejdsmiljøet er i orden
- have en skriftlig personalepolitik
- have uddannelsesplaner for alle sine medarbejdere
- have en skriftlig politik for brug af underleverandører
Tager et stort samfundsansvar
Gennem fælles standarder og krav arbejder SBA således på at løfte kvaliteten i servicebranchen samt at øve politisk indflydelse. Det sker blandt andet ved at sidde med til bords, når rammevilkårene for branchen bliver formuleret samt at sikre ordentlige forhold for både virksomheder og medarbejdere.
- Vi er en branche, der tager et stort samfundsansvar, og det vil vi blive ved med. For at overenskomstdække medlemmernes aktiviteter har SBA således indgået aftaler med 3F, Dansk Funktionærforbund, BUPL, FOA, Dansk Sygeplejeråd og Pædagogisk Medhjælperforbund, siger Jørgen Utzon, som med udgangspunkt i sin egen ledelsesstil i Coor går efter konsensus og brede forlig i branchen.
FAKTA om Coor:
- Coor-koncernen har flere end 6.100 medarbejdere ansat, primært i Danmark, Sverige, Norge og Finland
- I 2015 passerede årsomsætningen 6 mia. DKK
- Koncernen er noteret på Nasdaq-børsen i Stockholm
- Coor betjener både offentlige og private virksomheder i alle størrelser og brancher med interne services som kantinedrift, rengøring, receptionsservice og andre såkaldte soft FM-services. Herudover leveres hard FM-services som håndværksservice, ejendomsvedligeholdelse og energioptimering. Endelig leveres strategisk rådgivning i form af rapporteringer og projektledelse
- Blandt de danske kunder er DR, Falck, GN Store Nord, Haldor Topsøe, L'Oréal, Pandora, politiet, SAS og VELUX Gruppen
- Jørgen Utzon er 54 år og har været adm. direktør for det danske selskab siden 2001. Før da har han bl.a. været Service director i Xerox, Operations director i Thorn og logistikchef i Rockfon.
Yderligere information findes på www.coor.dk og presserum: https://via.ritzau.dk/nyhedsrum/13561887/coor eller ved kontakt til nedenstående:
Adm. direktør Jørgen Utzon, mail jorgen.utzon@coor.com, mobil 23 63 71 78
Kommunikationschef Louise Blom, mail: louise.blom@coor.com, mobil 53 36 58 38
Sekretariatsleder SBA Michael Bøgelund Andersen, mail miba@di.dk, mobil 26 24 89 80
Læs mere om SBA og Servicenormen på www.sba.di.dk
Nøgleord
Kontakter
Helle Hvidt Wallentin
Chef for Kommunikation og Marketing
Helle.Wallentin@Coor.com
61 95 31 20
Links
Om Coor:
Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og sundhed. Vi bestræber os på at sammensætte de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst. I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere rundt i hele Danmark. I Coor koncernen er der mere end 10.000 medarbejdere ansat, hvor de ca. 4.000 er ansat i Danmark. Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk.
Følg pressemeddelelser fra Coor
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coor
Coor og DSB forlænger samarbejdet frem til 20296.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DSB har valgt at forlænge samarbejdet med Coor i yderligere tre år. Aftalen, der nu løber frem til september 2029, har en værdi på et trecifret millionbeløb og bygger videre på et stærkt partnerskab med fokus på kvalitet og udvikling.
Coor vinder kontrakt som helhedsleverandør af service til Amager Hospital6.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. december overtager Coor ansvaret for rengøring, patientmåltider og kantinedrift på Amager Hospital. Med aftalen samler hospitalet for første gang sine serviceydelser hos én leverandør – en løsning, der skal styrke kvalitet, driftssikkerhed og bæredygtighed.
Ny rapport viser at danske virksomheder mangler beredskab –facility management er en overset aktør27.10.2025 09:05:44 CET | Pressemeddelelse
Hvad gør man, når truslerne vokser, men beredskabet er usikkert, og ingen helt ved, hvem der har ansvaret, når krisen rammer?
Coor og Niam indgår femårig FM-kontrakt om serviceleverancer i Copenhagen Towers24.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lejerbehov samt øget bæredygtighed og digitalisering er nogle af kodeordene i det nye samarbejde mellem Niam, ledende nordisk ejedomsforvalter, og servicegiganten Coor. Kontrakten starter op d. 1. marts, hvor Coor skal levere ejendomsdrift, bygningsvedligehold, kantineordning, experience center og reception, vagtordning og waste management i Copenhagen Towers.
Ny administrerende direktør til Coor Danmark14.2.2025 11:07:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en grundig rekrutteringsproces har bestyrelsen valgt en ny direktør for Coor Danmark: Peter Hasbak bliver fra 1. august 2025 ny administrerende direktør for Coor Danmark. Peter Hasbak kommer fra Elis Danmark A/S, hvor han har været CEO siden 2022. Han afløser interim administrerende direktør Toke Platz.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum