Turbine Forlaget A/S

Caspar David Friedrich har givet inspiration til strik

Del

Ditte Larsen har før fundet stor inspiration til strikdesign i kunstneres farver og stemninger. Denne gang er det romantikkens store kunstner, der er omdrejningspunktet. Friedrich på pindene udkommer 250 år efter kunstnerens fødsel.

Ditte Larsen er blevet inspireret af Friedrichs farver og motiver i sine nye strikkeopskrifter
Ditte Larsen er blevet inspireret af Friedrichs farver og motiver i sine nye strikkeopskrifter

”Når jeg skaber designs inspireret af en bestemt kunstners penselstrøg, er der altid nogle gennemgående elementer, som fanger mig: kunstnerens farvevalg, billedernes figurer. Eller de historier, som billederne fortæller mig. Som ved mine tidligere maleri-inspirerede designs gælder det, at jeg ikke tilstræber, at modellerne skal lede tankerne hen på et bestemt maleri,” forklarer Ditte Larsen, der tidligere har udgivet bøger inspireret af Anna Ancher, Marie Krøyer, Thorvald Bindesbøll og Svend og Vilhelm Hammershøi.

Bogens 36 opskrifter på strik og broderi er inspireret af tretten af Friedrichs kunstværker, der alle er gengivet i bogen. Caspar David Friedrich (1774-1840) lod sig især inspirere af himlen, havet og landskabet, som oftest blev gengivet voldsomt og dramatisk. Han studerede som ung på Kunstakademiet i København, og han holdt af at gå ture i Frederiksberg Have, som har den danske romantiks samlingssted Bakkehuset til nabo. Bakkehuset og dets smukke omgivelser er rammen om strikkebogens stemningsfulde billeder.

Ditte Larsens strikkebog Friedrich på pindene er også et indblik i Friedrichs værker. Hvert værk beskrives af Ditte Larsen, hvorefter der kommer opskrifter på de tørklæder, huer, halvhandsker, nederdele, ponchoer, jakker eller bluser, der er blevet inspireret af farverne, stemningen og fortællingen i maleriet.  Der er også opskrifter på broderier, der kan monteres som tasker eller puder.

Lilian Munk Rösing har skrevet bogens indsigtsfulde forord. Hun har også skrevet bogen Friedrichs farver, der udkommer samme dag på samme forlag. I år er det 250 år siden Friedrich blev født, hvilket blandt andet markeres med en stor anmelderrost udstilling af hans værker i Hamburger Kunsthalle. Selv mange år efter sin død begejstrer han et stort publikum og inspirerer til både eftertanke og kreativitet med sine malerier.

Fakta:
Titel: Friedrich på pindene
Forfatter: Ditte Larsen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740698077
Sidetal: 174
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 9. februar 2024

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Romantikkens store maler, Caspar David Friedrich, har givet inspiration til Diotte Larsens strikkeopskrifter
Romantikkens store maler, Caspar David Friedrich, har givet inspiration til Diotte Larsens strikkeopskrifter
Download

Links

Om Turbine Forlaget

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Edith Södergrans samlede digte i ny gendigtning ved Ursula Andkjær Olsen1.5.2024 11:47:00 CEST | Pressemeddelelse

I sit korte liv, der var præget af sygdom, nåede Edith Södergran at skrive et af de største og mest holdbare forfatterskaber i Nordens litteraturhistorie. Et forfatterskab, som i disse år kun stiger i popularitet i takt med, at nye generationer af læsere opdager hendes digte, deres sproglige ekvilibrisme og den relevans for vores tid, der stadig lever i dem. Med Samlede digte foreligger nu Edith Södergrans digte i en komplet gendigtning ved Ursula Andkjær Olsen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye